Mette Frederiksen: Klare svar fra Udlændingestyrelsen

Justitsminister Mette Frederiksen (S) kalder Eritrea-sagen »et rodet forløb«, men er tilfreds med, at styrelsen afviser politisk indblanding.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) betegnede i går den såkaldte Eritrea-sag som »et rodet forløb«, men hun beder ikke Udlændingestyrelsen om yderligere forklaringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forud for dagens samråd i Folketinget om Eritrea-sagen demonterer justitsminister Mette Frederiksen (S) den uenighed, som tegnede sig mellem Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet. Hvor justitsministeren mandag gav Udlændingestyrelsen en kort frist til at svare på flere spørgsmål i sagen, ser hun efter en supplerende redegørelse ikke længere et behov for nye forklaringer.

I går præsenterede ministeren den anden redegørelse fra Udlændingestyrelsen om arbejdet med den omstridte rapport om Eritrea, som styrelsen offentliggjorde 25. november, og som har været mål for massiv beskydning lige siden.

Mette Frederiksen betegnede i går sagen som »et rodet forløb«, men sagde også i en pressemeddelelse:

»Jeg synes, at det er godt, at der hurtigt er kommet flere og mere klare svar fra Udlændingestyrelsen.«

Over for TV 2 noterede ministeren sig, at der ifølge Udlændingestyrelsen ikke har været politisk indblanding i sagen.

»Styrelsen siger nu meget klart, at det har der ikke. Det, synes jeg, er vigtigt at få frem, så vi kan få den mistanke manet i jorden. Og så har der været rejst en faglig kritik, som styrelsen så svarer på,« sagde hun til TV 2 og tilføjede:

»Jeg tror ikke, der er nogen rygende pistol i den her sag.«

Kritik fra UNHCR

I den seneste redegørelse understreger Udlændingestyrelsen, at Eritrea-rapporten indeholder væsentlige nye oplysninger om Eritrea. Oprindeligt skulle rapporten have været grundlag for en ny, stram, dansk asylpolitik over for eritreere. 9. december blev den kurs droppet, og i den nye redegørelse omtales rapporten nu som »et supplement« til andet materiale.

Men Enhedslisten er ikke tilfreds. Politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har stillet stribevis af spørgsmål i sagen, som ministeren skal redegøre for i samrådet i dag.

Hun undrer sig fortsat over, hvordan Udlændingestyrelsen kom frem til et billede af Eritrea, der ikke genkendes andre steder.

»Vi vil spørge videre, for vi mangler fortsat at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen,« siger hun.

Bl.a. FNs flygtningeorganisation, UNHCR, har tordnet mod den metode, der er anvendt i rapporten, samt måden Udlændingestyrelsen har brugt de medvirkende kilder på. Kritikken afvises af styrelsen:

»Det er Udlændingestyrelsens opfattelse, at præsentationen af kildernes oplysninger i en sammenfattende beskrivelse er dækkende for de oplysninger, som kilderne er fremkommet med,« lyder det i redegørelsen, hvor styrelsen også afviser tre konkrete eksempler, som ifølge UNHCR ikke er en korrekt gengivelse af kildernes oplysninger.

Udlændingestyrelsen ser heller ikke UNHCR-kritikken af kildevalget som et reelt problem og afviser fuldstændigt, at man i arbejdet med rapporten har forsøgt at tegne et bestemt billede af Eritrea. Det blev ellers så sent som i går fremført i en hård kritik fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, der advarer europæiske regeringer mod at bruge rapporten. I stedet bør de afvente en FN-rapport, der ventes klar næste år.

Udlændingestyrelsen oplyser i redegørelsen, at man anser fremstillingen af kildernes udsagn på en læsevenlig og overskuelig måde, og at dette format også anvendes i flere andre lande. Derfor vil man bruge formatet igen.

Det får SFs udlændingeordfører, Karina Lorentzen, til at konstatere:

»De forholder sig slet ikke til kritikken.«

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, ser redegørelsen og ministerens reaktion som et forsøg på at demontere sagen.

»Hovedformålet er at afvise enhver kritik og afdramatisere forløbet. Det, man går mindst ind i – om der lå en form for forventning om, at der skulle tegnes et bestemt billede – afvises. Men det sker meget ­summarisk,« siger han.

Forventninger fra ombudsmanden

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, følger sagen nøje og oplyste i aftes, at han endnu ikke vil tage endelig stilling til behovet for at gå ind i den samlede Eritrea-sag.

Først skal Justitsministeriet redegøre for sagerne om de tjenstlige advarsler til to medarbejdere i Udlændingestyrelsen.

Ombudsmanden bad i går Justitsministeriet om »udtrykkeligt« at gøre klart, om man vil gøre mere i sagen eller ej.

Michael Gøtze finder det relevant med en ombudsmandsundersøgelse:

»Sagen handler om noget meget fundamentalt forvaltningsretligt: Hvordan man oplyser en sag, og hvor meget faktuel oplysning der skal udgøre baggrunden for afgørelser.«

Udlændingeordfører for Venstre Karsten Lauritzen ser sagen som »et kollaps« for regeringens løfter om at føre stram asylpolitik.

»Man har valgt at føre en såkaldt stram asylpolitik på et teoretisk grundlag og med en rapport, som ikke holder til en kritisk gennemgang. Vi står stadig med det samme problem: Eritreerne flygter ud af deres land, de vil ende heroppe, og regeringen kan ikke gøre noget ved det,« siger han.