Udlændingestyrelsen afviser politisk indblanding

I en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen om den kontroversielle Eritrea-rapport afvises politisk indblanding. Et rodet forløb, mener justitsminister Mette Frederiksen (S), som ikke vil bede styrelsen om flere forklaringer.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

I Udlændingestyrelsens anden redegørelse om den hårdt kritiserede Eritrea-rappport afviser styrelsen enhver form for politisk indblanding.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) kvitterer styrelsen for hurtigt at have leveret »flere og mere klare svar og vil ikke bede om yderligere uddybninger hos styrelsen.

»Tilbage står, at det har været et noget rodet forløb,« siger Mette Frederiksen.

»Styrelsen har besvaret de spørgsmål, der stod tilbage efter den første redegørelse: For det første afviser styrelsen meget klart alle beskyldninger om politisk indblanding. Styrelsen skriver, at man ikke har forsøgt at tegne et bestemt billede af situationen i Eritrea,« siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Ministerens anden konstatering er, at styrelsen i sin nye redegørelse har beskrevet sine overvejelser om, hvordan rapporten er bygget op, og hvordan kilderne er anvendt.

»Også i den forbindelse afvises nogen form for politisk indblanding,« siger ministeren.

Når Udlændingestyrelsen i første omgang blev bedt om en redegørelse skyldes det afsløringer om, at flere af rapportens kilder har trukket sig og at to af tre embedsmænd, der deltog i en fact-finding mission til Eritrea, har kritiseret rapporten hårdt. I dag er de to embedsmænd sygemeldt efter at have modtaget skriftlige advarsler.

Flere af de citerede kilder i rapporten har efter offentliggørelsen kritiseret den måde, deres citater er blevet anvendt på i rapportens indledende sammenfatning. Men ifølge ministeren har den problemstilling ingen betydning.

»For det tredje, så har den del af rapporten, som der har været kritik af – og som kilderne har trukket sig fra – ikke haft og vil heller ikke få nogen betydning. De oplysninger har altså ikke haft og vil heller ikke få nogen betydning,« siger Mette Frederiksen.

Trods kritikken af rapportens metode, så er det ifølge Udlændingestyrelsen faktisk netop rapportens styrke. Med rapporten har Udlændingestyrelsen nemlig udviklet en ny metode for landerapporter, som gør op med den hidtidigt anvendte. Denne metode skal nu anvendes fremover, står der i Udlændingestyrelsens redegørelse til justitsministeren.

Styrelsen fremhæver, at man netop ved at lave en sammenfatning og supplere den med kildernes udsagn i fuld længde, er det muligt at efterprøve om sammenfatningen stemmer overens med med de udsagn, der er gengivet i rapporten.

UNHCR er blandt kritikerne af rapporten. FN-organisationen har henvist til tre konkrete tilfælde, hvor gengivelsen i rapportens sammenfatning efter UNHCR's opfattelse ikke er en korrekt gengivelse af af kildernes oplysninger.

Udlændingestyrelsen afviser kritikken og skriver, at det er styrelsens opfattelse, at »præsentationen af kildernes oplysinger i en sammenfattende beskrivelse er dækkende for de oplysninger, som kilderne er fremkommet med«.

I øvrigt understreger Udlændingestyrelsen i redegørelsen, at: »Rapporten indeholder adskillige væsentlige nye oplysninger om forholdene i Eritrea baseret på klare og godkendte kildeudsagn. Det skal dog understreges, at rapporten er et supplement til de allerede eksisterende rapporter og andet kildemateriale om Eritrea og at det - som ved andre fact finding rapporter - derfor er intentionen ved den efterfølgende asylretlige vurdering at inddrage allerede kendt information«.

Udlændingestyrelsen understreger også, at man ikke er gået efter bestemte konklusioner om Eritrea:

»Udlændingestyrelsen har ikke ved udarbejdelsen af rapporten forsøgt at tegne et bestemt billede af Eritrea« og at fact finding missionen er blevet til på eget initiativ.