Tilsyn: Vi kan ikke godkende aflytning af borgerne

Det tilsyn, som regeringen sætter sin lid til kan holde styr på efterretningstjenestes aflytning af borgere, påpeger, at man hverken kan godkende eller omgøre sager om aflytning.

Når regeringen i sin terrorpakke vil give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) mulighed for at overvåge danske statsborgere i udlandet uden dommerkendelse, er det med argumentet om, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal sikre borgernes retssikkerhed.

Men nu meddeler tilsynet selv, at man hverken vil kunne godkende eller omgøre sager om aflytning. Tilsynet vil, først efter at overvågningen er sat i værk, blive orienteret om det, så man vil ikke kunne gribe ind over for FE og standse overvågningen, skriver Politiken.

Tilsynets formand, landsdommer Ulla Staal, ønsker ikke at kommentere den politiske diskussion, men svarer til avisen, at der er forskel på at bringe en aflytningssag for en domstol og for tilsynet:

»I retten vil man som dommer på forhånd skulle godkende, om lovens betingelser for at foretage telefonaflytning er opfyldt. I tilsynet vil vi alene skulle foretage en efterfølgende kontrol af, om lovens betingelser for aflytning var opfyldt, dengang man gjorde det,« siger hun til Politiken.

Uden domstolskontrollen vil flere retsgarantier samtidig forsvinde for borgeren, påpeger to forskere over for Politiken. Der vil eksempelvis ikke være en advokat til at tale borgerens sag, og appelmuligheden forsvinder.

Hos regeringspartiet de Radikale medgiver forsvarsordfører Zenia Stampe, at der bliver tale om en efterfølgende godkendelse, men hun forsikrer over for Politiken, at man lytter til kritikken og vil prøver at sikre retssikkerheden.