Hård kritik af tilsynet med FEs aflytninger

Det tilsyn, der skal holde øje med FEs aflytninger i udlandet, kan ikke løfte opgaven, lyder kritikken fra Dommerforeningen og oppositionen. Nu åbner forsvarsministeren for at styrke tilsynet med flere ressourcer.

Den ene af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) to "indhentningsstationer" i Skibsby nær Hjørring i Vendsyssel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forsvarets Efterretningstjeneste får alt for frit spil til at aflytte danskere i udlandet, når det er Tilsynet for Efterretningstjenesterne, der skal kontrollere, at FE holder sig indenfor lovens rammer.

Det mener Dommerforeningen, der kritiserer den måde det fem mand store tilsyn er sammensat på. En kritik, der bakkes op af en række rets- og forsvarsordførere på Christiansborg.

»Sammensætningen af tilsynet afspejler ikke den opgave, som der bliver lagt op til, at de skal lave,« siger Mikael Sjöberg, der er formand for Dommerforeningen.

Tilsynet består af en tidligere teaterdirektør og departementschef i bl.a Miljøministeriet, en direktør i danske regioner, en professor emeritus, en advokat og formanden Ulla Staal, der er landsdommer.

Trods kritikken understreger Sjöberg det vigtige i, at sidstnævnte står i spidsen for tilsynet, fordi en landsdommer er kvalificeret til at sørge for, at almindelige retsgarantier overholdes.

Årsagen til at der pludselig er kommet ekstra fokus på tilsynet er, at regeringen for at dæmme op for terrortruslen mod Danmark vil lade Forsvarets Efterretningstjeneste (FE ) aflytte danske statsborgere i udlandet uden forudgående retskendelse, men med tilsynet som efterfølgende kontrollant.

Selvom Venstre støtter regeringens oplæg til en terrorpakke, så bakker retsordfører Karsten Lauritzen op om Dommerforeningens kritik.

»Jeg deler bekymringen om, hvorvidt tilsynet er i stand til at løfte den her opgave ressource- og kompetencemæssigt, som det ser ud i dag og den opgave skal tilsynet selvfølgelig kunne løfte. Så selvom vi støtter regeringens udspil, så vil vi forhandle med dem om, hvordan vi sikrer, at det her foregår på den for retssikkerheden mest forsvarlige måde,« siger Karsten Lauritzen.

Også LA, Enhedslisten og SF er stærkt kritiske.

»Tilsynets arbejdsopgaver bliver med den nye lov markant anderledes, end de opgaver, som tilsynet fra starten var tiltænkt. Derfor er vi nødt til, at have sikkerhed for, at den faglige kapacitet er i orden. Det undrer mig, at regeringen ikke selv har lagt op til at styrke tilsynet. Det er et krav fra vores side, at kontrollen med FE øges. Sker det ikke, ja, så stemmer vi ikke for regeringens lovforslag,« siger Holger K. Nielsen, forsvarsordfører for SF.

Selvom forsvarsminister Nicolai Wammen (S) afviser kritikken af tilsynets personsammensætning og betegner det som "et stærkt tilsyn", så er han parat til at komme kritikerne i møde, når det handler om at styrke Tilsynet for Efterretningstjenesterne med flere ressourcer.

»Hvis vi giver FE flere beføjelser, så kan det måske blive nødvendigt at se på om tilsynet skal have flere ressourcer, så de stærkt og effektivt kan løfte den nye opgave. Så det er jeg åben overfor,« siger Nicolai Wammen.