Nyt højreparti med hård udlændingekurs spås små chancer

13 procent af danskerne efterlyser et indvandringskritisk parti til højre for Dansk Folkeparti. Valgforsker Rune Stubager tvivler dog på, at et yderligt højreparti vil finde vej til Folketinget.

Læs mere
Fold sammen

Et tomrum har tilsyneladende åbnet sig yderst på den politiske højrefløj. Et tomrum, som ifølge en del vælgere skal udfyldes af et nationalkonservativt parti med en håndfast udlændingepolitik.

13 procent af vælgerne efterspørger i en ny måling lavet af Wilke for Jyllands-Posten et nyt højreparti med en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti. Alligevel er det ikke ret sandsynligt, at der er folkelig grobund for et højreparti med en så stram udlændingepolitik, vurderer valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

»Men i den nuværende situation er der jo meget fokus på de udfordringer, der kommer i mødet mellem islam og det vestlige demokrati, ikke mindst i forlængelse af terrorhandlingerne i Frankrig,« siger han.

Også Venstre og de Radikale ser terrorangrebene i Frankrig som en del af forklaringen på målingens udfald.

»Når der sker meget voldsomme - og i dette tilfælde meget forfærdelige - ting i verden, så reagerer folk jo,« siger gruppeformand for de Radikale Camilla Hersom (R), som ikke står klar til at modtage et nyt højreparti med åbne arme:

»Det er tid til samling og dialog, til at vi taler nøgternt og nuanceret om tingene. Det synes jeg ærlig talt ikke, at Dansk Folkeparti er særligt gode til, og derfor bekymrer det mig, at man efterlyser nogen, der går endnu videre end dem i udlændingepolitikken.«

Næstformand og gruppeformand i Venstre Kristian Jensen (V) mener, at regeringen bærer sin del af skylden for ønsket om et nyt højrefløjsparti.

»Jeg tror også, det er et spørgsmål om, at mange danskere føler, det er svært at skelne mellem udlændinge, der kommer hertil for at arbejde, og det asylpres, der har været gennem det seneste år, hvor regeringens lempelser har gjort, at mange flere flygtninge er kommet til Danmark,« siger han.

Det er især unge mænd, der mangler et sted til højre for Dansk Folkeparti at sætte deres kryds. Derudover er det primært blå blok, der ville bløde vælgere til et nyt højrefløjsparti, hvis det skulle opstå, siger forsker i politisk ekstremisme ved Roskilde Universitet Chris Holmsted Larsen.

Han påpeger, at man i de mere ideologiske kredse på den yderste højrefløj i flere år har set Dansk Folkeparti som for midtersøgende.

»Hvis det bliver realiseret, så vil det potentielt udgøre en trussel mod Dansk Folkeparti, da målingen viser, at det langt overvejende er Dansk Folkepartis vælgere, der ville flytte sig. Og det ville betyde en splittelse af den indvandringskritiske højrefløj,« siger han.

Det nationalkonservative parti Dansk Samling vil stille op til Folketinget med historiker Morten Uhrskov Jensen som formand. Han mener, at Dansk Samling har gode chancer for at blive valgt ind - først skal partiet dog have indsamlet de nødvendige vælgererklæringer.

»Om vi når det til næste valg, vil jeg ikke love. Men det bliver helt sikkert til det efterfølgende valg, der kommer et ordentligt og ikke-ekstremt alternativ, som vælgerne kan stemme på,« siger han.

Helt så skråsikker er valgforsker Rune Stubager ikke:

»Jeg tvivler. Men det får vi jo at se. I første omgang er det en betydelig udfordring for partier at samle vælgererklæringer nok til at få lov til at stille op.«