Analyse: DF’s midterkurs presses af et nyt højre

Flere partier og bevægelser står parat til at overtage pladsen på den yderste højrefløj, hvis Dansk Folkeparti bliver for "pæne" og ikke længere kan fungere som ventil for det folkelige tryk.

Anti-islam-demonstranter i København mandag 19. januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Sammenlignet med den tyske bevægelse Pegida, var Pegidadks debut i Danmark i mandags ikke overbevisende. Få hundrede mødte frem i tre byer, og ingen forsøgte sig med en dansk afart af »Wir sind das Volk.« Men måske er der alligevel rum for en ny bredere bevægelse eller ligefrem et nyt indvandrer og islamkritisk parti til højre for Dansk Folkeparti. I hvert fald viser en måling, som analyseintituttet Wilke har udarbejdet for Jyllands-Posten, at 13 procent af vælgerne »savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti«. Og hver femte vælger i blå blok siger, at de vil overveje at stemme på et nationaltkonservativt parti til højre for Dansk Folkeparti.

Mens Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl som formand er rykket længere mod midten, og man har nedtonet islamkritikken, så afsøger flere grupper på den yderste højrefløj, om der skulle være plads til en ny bevægelse, som er spiselig for en bredere del af befolkningen. Målingen er foretaget umiddelbart efter terrorangrebene i Paris, hvor samtlige partier i Folketinget - inklusiv Dansk Folkeparti - sluttede op om den tilgang, at det ikke er islam, men terroren, der skal bekæmpes. Det er der givetvis mange, som er uenig i. Googler man ordene »Thulesen« og »islam«, får man meget få hits af nyere dato. Og for knap et år siden sagde Kristian Thulesen Dahl til Berlingske:

»Vi vil ikke skelne mellem religioner. Der er religionsfrihed i Danmark, og man må tro på det, man selv vil tro på og være muslim, hvis man er muslim. Vi vil i stedet sigte på, hvordan vi sikrer, at de mennesker, som kommer til Danmark, rent faktisk kan integreres i det danske samfund. Derfor må jeg sige, at det her har taget en drejning, som jeg gerne vil benytte anledningen til at sætte på plads i den forstand, at den definition, vi gerne vil bruge, er vestlig versus ikke-vestlig.«

Udtalelsen satte den ny formands kurs og var et forsøg på at irettesætte nogle af Thulesen Dahls partimedlemmer - blandt andre Søren Krarup og Marie Krarup - som mente, at man særligt kunne begrænse den muslimske indvandring i forbindelse med stramning af udlændingeloven.

I toppen af partiet har man indtil videre det synspunkt, at Dansk Folkepartis varemærke på det indvandrerkritiske er så stærkt, at man ikke behøver at vise det frem hele tiden. Man siger jo heller ikke, at Coca-Cola er en cola! Men der er ingen tvivl om, at man holder øje med, hvad der foregår og er klar til at skrue op for retorikken, hvis det bliver nødvendigt. DF ligger i midten og er hverken højre eller venstre, udtaler partitoppen gerne, når den bliver spurgt.

Til højre for Dansk Folkeparti findes der i dag en række små bevægelser - nogle af tvivlsom oprindelse. Fra velformulerede nationalkonservative over nationalsocialister til kronragede hooligans. Ved kommunalvalget var Danskernes Parti opstillet i fem kommuner og fire regioner uden at få nogen valgt. I Aarhus fik partiet 551 stemmer. Forfatteren Lars Hedegaard har meddelt at han stiller op som løsgænger ved næste valg, og partiet Dansk Samling har ambitioner om at komme i Folketinget. Historikeren Morten Uhrskov blev for godt et år siden valgt som landsformand, og sagde ved den lejlighed, at valget i 2015 formentlig vil ende med en blå regering støttet af Dansk Folkeparti.

»Noget tid efter den ny regerings dannelse vil det derfor stå klart for danskerne, at Dansk Folkeparti ikke vil være i stand til at gennemtvinge andet end kosmetiske ændringer af udlændingelovgivningen….. Når dét øjeblik opstår, står Dansk Samling klar som et alternativ til det partisystem, der i de sidste 30 år har glemt, at det er rundet af det danske folk,« sagde Uhrskov.

Den tyske Pegida-bevægelse mod islamisering og Paris-terroren kan være fødselshjælpere til en nye højrebevægelse, der presser Dansk Folkeparti frem mod næste valg. Den danske Pegidadk er i hele sin fremtoning et forsøg på at tiltrække mere moderate danskere.

Til forskel fra eksempelvis Sverige har vi i Danmark haft en ret bramfri islamdebat igennem mange år. Den har formentlig åbnet nogle ventiler, som i andre lande har været lukket og har skabt et voldsomt undertryk i befolkningen. Men måske er Dansk Folkeparti ikke længere en ventil, der er tilstrækkeligt stor for den indvandrerkritiske fløj.