Nicolai var udsendt sammen med Lars Kragh: Mennesker blev slagtet for øjnene af os

Nicolai Stokholm Sondrup-Ottsen var udsendt med Lars Kragh og lider af posttraumatisk stress syndrom (PTSD). Her er han fotograferet i sit hjem i Horsens. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads

Balkan-veteranen Lars Kragh blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for at have slået sine forældre ihjel med de bare næver og en økse. Han blev anholdt af adskillige betjente med trukne pistoler ved Vonge Kirke vest for Horsens. Ved anholdelsen gjorde politiet et makabert fund, da de fandt 69-årige Kirsten Kragh og 74-årige Jørgen Kragh døde i bilen. Han nægter sig skyldig.

Det var en tydeligt psykisk påvirket Lars Kragh, der onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Randers, sigtet for drabet på sine forældre.

Som den fysisk store Balkan-veteran sad der klædt i blåt hospitalstøj på vidneskrankens spinkle, lyse træstol, virkede det som om, at sagens tragiske alvor ikke var gået op for ham.

Lars Kragh lider af posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) efter udsendelser til både Kosovo og Bosnien i slutningen af 1990erne. Og det har sat voldsomme spor.

Det kan en anden veteran fortælle.

46-årige Nicolai Sondrup-Ottsen var udsendt først i 1993 i Kroatien - samt senere i bl.a. byen Mitrovica i Kosovo i 1999, hvor han var på hold med den nu drabssigtede Lars Kragh. Han lider selv af PTSD efter FNs fredsbevarende operationer på Balkan.

»Vi måtte ingenting - kun forsvare os, hvis vi blev angrebet. Vi skulle sidde som tilskuere og skrive ned, hvad vi så,« siger Nicolai Sondrup-Ottsen om den fredsbevarende opgave i Kosovo:

»Det var brutale angreb, vi var vidne til - den måde de slog ihjel på. Jeg så mennesker blive sprængt i luften,« siger han.

Nicolai Sondrup-Ottsen lider i dag af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), som soldater kan blive ramt af, når de har været i krig. Rædslerne og de traumatiske krigsoplevelser sætter sig i kroppen. Værst er det gået ud over de soldater, som var på Balkan.

De er ifølge eksperter ramt af både skyldfølelse og afmagt over, at de tilbage i 1990erne ikke måtte gribe ind.

De var i ordets egentlige forstand fredsbevarende og måtte kun åbne ild, hvis det var selvforsvar.

Kunne intet gøre

»At man skulle se folk dø, var man nok forberedt på, at der var stor risiko for. Men det værste var, at man ikke kunne gøre noget - vi var bundet på hænder  og fødder. Anede ikke, hvornår der ville ske noget,« siger Nicolai Sondrup-Ottsen.

Ifølge en undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning i 2014 begik 47 soldater selvmord i perioden 1995-2013. Og 298 har forsøgt. Samtidig konkluderede undersøgelsen, at soldater, som har været udsendt til Balkan i halvfemserne, var langt mere udsatte for selvmordstanker end de soldater, som har været i Afghanistan.

Nicolai Sondrup-Ottsen modtog ingen hjælp, da han kom hjem til Danmark. Andet end et ’er der nogen, som havde brug for hjælp’ - og svarede man nej, blev man sendt hjem. Fem dage senere havde soldaterne så afleveret alt udstyr og sad i deres egen stue, overladt til sig selv.

»Man ser, hvor forskelligt folk reagerer. Lægen pudsede febrilsk sin pistol, så han var klar - han gik helt i spasmer. Andre grinede og tog billeder. Jeg kan huske, at der var en, som grinede ad bragene. Det gjorde mig virkelig tosset - det var mennesker, som blev slagtet for øjnene af os,« siger han.

Sin PTSD erkendte Nicolai Sondrup-Ottsen først år efter sin udsendelse. Og han talte aldrig om sine oplevelser. Det var først da hans kone bad ham søge hjælp, at der skete noget.

»Da jeg ringede og snakkede med en, brød jeg fuldstændig sammen, det var som at åbne for Pandoras æske. Jeg havde ikke lyst til at leve længere. Jeg blev bange for mig selv, når jeg i perioder havde det mest sort,« siger han.

I dag har Nicolai Sondrup-Ottsen lært metoder til at håndtere sin PTSD i dagligdagen, men han døjer stadig med flashbacks fra angrebene i Kroatien og Kosovo. Især lyde og lugte sætter dem i gang.

Høje brag og en tætpakket lastbil, der kører forbi. Eller lugten af lastbilens udstødning får hans puls til at stige voldsomt.

Nægter sig skyldig

Lars Kragh nægter sig skyldig i drab, men hvad hans forklaring om forældrenes død er, har offentligheden ikke fået indsigt i.

Det skyldes, at dommer Astrid Knudsen på anklagerens begæring valgte at lukke dørene til retsmødet af hensyn til den videre efterforskning af sagen.

Dommeren mente, at det kan forhindre sagens opklaring, hvis Lars Kraghs forklaring bliver gengivet i pressen. Den sigtede havde svært ved at forstå, hvem de mange fremmødte pressefolk var, men han erklærede, at han ’gerne vil fortælle sandheden’.

Efter dørene blev lukket erkendte Lars Kragh, ifølge Ritzau, at han havde slået sine forældre flere gange med en økse. Det skete imidlertid i nødværge.

Dommeren besluttede at varetægtsfængsle Lars Kragh i fire uger. Den skal foregå i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling.