Fortiden hærger danske krigsveteraner

En traumatiseret krigsveteran blev onsdag sigtet for at have dræbt sine forældre, efter moderen i årevis angiveligt har forsøgt at råbe systemet op for at få mere hjælp til sin søn. Flere veteraner plages stadig i dag af deres oplevelser, og især de udsendte til Balkan-krigene i 90erne er hårdt ramt, lyder det fra fagforeningen.

Da politiet tirsdag eftermiddag d. 12. juli 2016 anholdt den efterlyste Lars Kragh fandt de også forældrene Kirsten og Jørgen Kragh dræbt i Lars Kraghs bil. Tisdag aften var der blevet lagt blomster og tændt lys ved Kirsten og Jørgen Kraghs hus i Låsby mellem Aarhus og Silkeborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

En stime af ulyksaligheder har tilsyneladende ramt danske krigsveteraner.

I løbet af ganske få måneder har to veteraner begået selvmord, en tredje er forsvundet sporløst. Og senest er en fjerde veteran, Lars Kragh, onsdag blevet sigtet for at have dræbt sine forældre.

Mindst tre af de fire har været plaget af posttraumatisk stress syndrom (PTSD) efter deres oplevelser i krigszoner. Det fremgår af udtalelser fra efterladte i medierne.

»Hvis du ser over en årrække, er det et fåtal, som ender med at gøre så drastiske ting. Jeg ved ikke, hvad der udløser det, men indenfor de seneste måneder har vi i dén grad været hårdt ramt,« siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporal Forening (HKKF).

Sigtet for drab med økse

Tirsdag blev veteranen Lars Kragh, som i slutningen af 90erne var udsendt til krigszonerne på Balkan, anholdt ved Tørring i Østjylland under stort politiopbud efter flere dages politijagt.

Den 42-årige mand er sigtet for at have dræbt sine forældre ved at slå dem gentagne gange med knyttet hånd og med en økse. Han nægtede sig onsdag skyldig under grundlovsforhør, som foregik i Retten i Randers for lukkede døre.

Inden dørene blev lukket fremstod manden imidlertid konfus og omtumlet, skriver Ritzau. Han surrogatfængsles på en psykiatrisk afdeling frem til 10. august.

Udover dobbeltdrabet er Lars Kragh sigtet for usømmelig omgang med lig ved at have kørt rundt med de døde forældre i deres bil.

Bil set flere steder i landet

Kirsten og Jørgen Kragh på henholdsvis 69 og 74 år blev sidst set torsdag sidste uge. Lørdag slog pårørende alarm, og Østjyllands Politi sendte en efterlysning ud på ægteparret og deres 42-årige søn.

Politiet ransagede ægteparrets hus i Låsby og sønnens hus i Uggelhuse ved Randers, hvor et »bekymrende fund« indikerede, at der var sket en forbrydelse, som politiinspektør Jan Andersen fortalte. Østjyllands Politi har endnu ikke løftet sløret for, hvad der i første omgang vækkede deres mistanke i sønnens hus.

Politiet fandt ligene af de afdøde forældre i ægteparrets bil, som sønnen altså angiveligt har kørt rundt i siden lørdag. Bilen - en koksgrå VW Golf - er ifølge politiet i perioden blevet set i både Nordjylland, ved Limfjordstunnelen og i Østjylland.

Plaget af PTSD

Ifølge tidligere kolleger i Forsvaret, venner og bekendte af familien, som i forbindelse med sagen har stået frem i medierne, lider den 42-årige svært af PTSD.

»Lars er ekstremt syg, og det er meget sjældent, man bliver ramt så hårdt, som han er blevet,« sagde Yvonne Bramsen, konsulent på Livlinen hos HKKF, tidligere på ugen til Randers Amtsavis.

Claus Stenberg, talsmand i organisationen Veteranalliancen, fortæller, at han kendte Kirsten Kragh, og at hun kæmpede en brav kamp for at få den rette hjælp til sønnen. Hun forsøgte angiveligt at råbe kommune, region, ministre - ja selv Dronningen op.

»Kirsten har jo rendt alle relevante myndigheder på dørene. Kommunerne, distriktspsykiatrien, forsvarsministeriet, sundhedsministeriet. Hun har været til møder, og hun har skrevet og gjort ved. Hver gang har man smilet forstående og sagt: »Jamen vi gør alt, hvad vi kan, og vi har en masse eksperter, pensionerede generaler og embedsfolk, der ved, hvad der skal til«. Men flere af dem har aldrig har mødt en veteran,« siger Claus Stenberg.

Moderen i korrespondance med Dronningen

Kirsten Kragh skrev også flere breve til Kongehuset, og ifølge Claus Stenberg er det hendes fortjeneste, at Dronningen for nogle år siden nævnte krigsveteraner i sin nytårstale.

Kongehusets kommunikationsafdeling bekræfter over for Berlingske, at der har været en korrespondance mellem Kirsten Kragh og Dronning Margrethe II, men hvad den indeholder er et privat anliggende.

Med sit kendskab til familien forklarer Claus Stenberg desuden, at Lars Kragh de seneste år har undgået »alt og alle« på nær forældrene og HKKF Livlinen, der er et tilbud til den gruppe veteraner, som det etablerede system ikke evner at hjælpe.

Kirsten Kragh kæmpede især for, at krigsveteraner med svære psykiske problemer kan få andet og mere end de standardiserede tilbud om hjælp, fortæller Veteranalliancens talsmand. Og at der i højere grad bliver lyttet til de pårørende.

Benjamin Olsen Yeh bekræfter, at Kirsten Kragh kæmpede flere år for at få mere hjælp sønnen. Han er selv veteran fra Balkan og var venner med Kirsten Kragh.

»Lars har været indlagt i psykiatrien flere gange, men er næsten altid blevet udskrevet dagen efter – uden behandling, uden hjælp. Vi skylder at få historien ud nu, så folk kan se, hvad hun kæmpede for – og imod,« siger han til TV 2.

Enkelte tilfælde

I alt har omkring 30.600 danskere været udsendt for Forsvaret i perioden mellem 1992 og 2014, hovedparten til Balkan, Irak og Afghanistan.

I runde tal siger man, at størstedelen vender styrket hjem fra krigszonerne med øget selvtillid, men omtrent hver tiende risikerer psykiske problemer.

Den mest grundige undersøgelse af danske krigsveteraner er foretaget på Hold 7 i Afghanistan, som udkæmpede en stribe hårde kampe i Helmand-provinsen i 2009. Tre år efter udsendelsen havde 9,7 procent fra Hold 7 intense PTSD-symptomer.

Og i enkelte tilfælde ender det helt galt. 47 danske soldater begik selvmord i perioden 1995-2013, mens 298 soldater forsøgte, viste en omfattende undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning i 2014. Rapporten konkluderede ikke entydigt, om soldater er mere udsatte end den generelle befolkning, men fastslog til gengæld, at soldater med udsendelser til Balkan i 1990erne var langt mere udsatte for selvmordstanker end soldater udsendt til Afghanistan.

Forklaringen er bl.a., at danske soldater i Kroatien, Serbien og Bosnien-Hercegovina oplevede rædsler, som de ikke havde mandat til at gribe ind overfor.

»Det, der typisk har trigget dem fra Balkan-tiden, er afmagt over for den situation, de stod i dernede. Man havde nogle meget svage mandater under FN-missionen. De havde alene mandat til at gribe ind, hvis de selv var truet på livet,« siger Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel- og Korporal Forening (HKKF).

Død og ødelæggelse

»De så overgreb. De så folk, der blev smidt op på lastbiler, de formentlig aldrig kom tilbage fra. De så lig i floderne. De så masser af død og ødelæggelse og meget ofte på en måde, så de ikke kunne gribe ind. Så afmagt er helt klart et gennemgående tema, når vi taler Balkan,« siger Flemming Vinther.

Udover de rædsler, soldaterne bevidnede på Balkan, og afmagten over at måtte se magtesløs til, var der i 1990erne langt mindre fokus på PTSD og behovet for at behandle de hjemvendte soldater.

»Systemet var ikke gearet til det, de havde været ude i. De kom hjem til et system, hvor der ikke var nogen særlig støtte,« siger HKKF-formanden og forklarer, at der siden 1995 har været »en jævnt stigende kurve for den hjælp, man kan få.«

Alligevel er der altid plads til forbedring i takt med at der kommer mere viden på området, mener HKKF-formanden.

»Forsvaret i dag leverer nogle ganske sobre tilbud, men vi har en psykiatri herhjemme, som efter min bedste overbevisning er nødlidende og haltende. Og hvor man hører, ikke kun fra vores rækker, men fra masser af folk med psykiske lidelser, at det kan være svært at få den fornødne behandling,« siger Flemming Vinther.

I lyset af den seneste sag om Lars Kragh understreger HKKF-formanden, at det »ikke er normalbilledet«.

»Den her meget ulykkelige sag må ikke efterlade et indtryk af i befolkningen, at veteraner med PTSD render rundt og gør forfærdelige ting. Det gør de ikke. Langt de fleste vender hjem som gode borgere. Og af dem, der har det dårligt, er der uendeligt langt mellem dem, der gør skade på sig selv eller andre. Det hører heldigvis til sjældenhederne,« siger Flemming Vinther.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) siger i en skriftlig kommentar til Berlingske:

»Jeg blev dybt bekymret, da jeg hørte om efterlysningen af Lars Kragh og hans forældre, og det gjorde mig meget ondt, da jeg hørte om politiets fund. Min dybeste medfølelse går til de efterladte. Når en så tragisk hændelse sker, giver det altid anledning til at overveje, om vi kan gøre noget anderledes. I 1990’erne var vi ikke ordentligt forberedt på de konsekvenser, det havde at sende soldater ud til verdens brændpunkter og få dem ordentligt hjem igen. Der er heldigvis meget langt mellem, at hændelser ender, som det her er tilfældet. Det er overordentlig vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at forebygge og undgå, at det skal komme så vidt.«

»Vi har en solid veteranindsats i dag, og der er stor politisk velvilje til at gøre noget for vores veteraner. Vi skal dog altid være parat til at evaluere på, om vi gør det godt nok. Af samme grund er Regeringen i gang med et servicetjek af veteranindsatsen. Et arbejde som vi præsenterer efter sommerferien.«