Den alternative verden

Velkommen til et Danmark, som – hvis det står til Alternativets formand, Uffe Elbæk – skal være langt mere klimavenligt og langt mere økonomisk lige. Et Danmark med en 30-timers arbejdsuge, som er venligere over for flygtninge.

Står det til Alternativets formand, Uffe Elbæk, skal Danmark være langt mere klimavenligt og langt mere økonomisk lige. Uffe Elbæk. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når Alternativets formand Uffe Elbæk taler politik, gør han det gerne med et drømmende blik rettet mod en bedre verden, der er vanskelig at få greb om. Nogle ser Uffe Elbæk som et stykke vådt håndsæbe. Andre opfatter ham som tiltrængt rensemiddel i en ildelugtende politisk kultur.

Men et eller andet gør Alternativets formand rigtigt. Partiet fik – med den tidligere og detroniserede radikale kulturminister i spidsen – 168.788 stemmer ved folketingsvalget for knapt et år siden. Mange spørger fortsat, hvad Alternativet står for ud over løfter om at bedrive politik på en anden måde. Otte ud af ti gange stemmer Alternativet ligesom Enhedslisten i Folketinget. Syv ud af ti gange stemmer de som de Radikale, og omkring halvdelen af gangene på linje med Socialdemokraterne, hvis gruppeformand, Henrik Sass Larsen, for nylig sammenfattede partiet som »et bluffnummer«.

Til sit forsvar betonede Uffe Elbæk over for Jyllands-Posten, at »det vigtige for os er, hvad det er for en politik, og hvor det er, vi ønsker at bringe Danmark hen.« Men hvad er egentlig Alternativet? Uffe Elbæk udpeger her nogle af de vigtigste samfundsændringer, som partiet ønsker at gennemføre.

I øvrigt accepterer formanden modvilligt den dogmeregel, at hvert svar højst må vare tre minutter.

Arbejdsliv:

Alternativet vil indføre en 30-timers arbejdsuge. Hvordan forestiller du dig det system?

»Vi skal bruge ti år på at nedtrappe til 30 normerede timer, ligesom vi i dag har en normeret arbejdsuge på 37 timer. Nogle arbejder mindre, mange af os arbejder mere. Sådan vil det nok også være med den normerede arbejdsuge på 30 timer. Og den er der flere grunde til: Med robotiseringen (nye teknologiske muligheder, red.) forsvinder en masse job. Samtidig oplever vildt mange danskere, at de er stressede. Og folk skal have deres liv til at hænge sammen med deres børn, koner og mænd. De traditionelle økonomer siger: Jamen, så falder produktiviteten. Dér vil jeg bare sige, at da jeg kom ud på arbejdsmarkedet, arbejdede vi 42 timer om ugen. Nu er vi nede på 37 timer. Og er produktiviteten faldet? Nej, den er steget 288 procent.«

Arbejdsløse:

Alternativet vil indføre en såkaldt basisydelse uden modkrav – hvordan skal det fungere?

»Nogle misforstår det som om, at vi taler om borgerløn, men vi taler om basisydelse uden modkrav til de mennesker, som i dag er på overførselsindkomster. Dér er vores holdning bare at i stedet for at bruge pisk, har vi lyst til at bruge gulerod. Vi vil gøre op med hele kontrolkulturen, hele bureaukratikulturen. Vi skal bakke de folk op på alle leder og kanter i forhold til at komme i gang med arbejde eller uddannelse.«

Og tror du, at folk gør det uden et stærkt incitament?

»Ja, det er det naturlige spørgsmål for dig og alle mulige politiske kolleger. Men der har været en række forsøg i England og Canada om, hvad der sker, hvis vi viser tillid til folk på overførselsindkomster, og det viser sig, at folk kommer hurtigere i arbejde end den gruppe, man sammenligner dem med. Jeg tror helt grundlæggende på, at hvis man giver folk ansvar, så bliver de ansvarlige.«

Udlændinge:

Alternativet vil have en flygtningepolitik, der »batter«, men hvor mange flygtninge skal Danmark byde velkommen?

»Sådan vil vi slet ikke formulere det. Det, der er vigtigt for os – og nu bliver jeg helt træt i formuleringen, fordi jeg har sagt det så mange gange, men det skal ikke gå ud over dig...« indleder Uffe Elbæk.

Lettere mekanisk opremser formanden de fem mest centrale punkter i Alternativets flygtningepolitik: Massiv opbakning til verdens værste brændpunkter. Ankomstcentre på begge sider af Middelhavet. En fælles europæisk fordeling af flygtninge. En »lynhurtig, ambitiøs integration«. Og en langsigtet »meget ambitiøs Marshall-plan for de dele af verden, som vi selv har aktier i, er destabiliserede«.

Anerkender du, at det giver problemer i Danmark, at vi de sidste år har taget mange flygtninge ind?

»Jeg anerkender, at det er en organisatorisk udfordring, men det største problem er retorikken.«

Iværksætteri:

Det 21. århundrede skal ifølge Alternativet gøres til iværksætternes århundrede. Hvordan skal man forestille sig det samfund?

»Der er to afgørende udfordringer, som vi skal komme med politiske svar på. Det ene er klimakrisen, som for os forandrer alt – økonomi, produktion, transport, »what-ever«. Det andet er ulighedsdagsordenen. Vi tror, at lige samfund er gode samfund. Vi tror, at svarene skal komme fra, at vi bliver langt mere entreprenante og langt mere kreative. Men vi tænker iværksætteri på en helt anden måde, end at man bare skal tjene kassen. Vi skal kickstarte det, som vi kalder den anden store innovationsbølge i Danmark. Den første var defineret af andelsbevægelsen og højskolebevægelsen, hvor man udviklede helt nye forretningsmodeller, helt ny uddannelsestænkning, helt nye solidariske måder at forstå samfundet. Dybest set skal vi gøre det samme i dag.«

Egen identitet:

Betragter I jer selv som et politisk parti eller som et slags laboratorium?

»Vi ser os selv som begge dele. Heldigvis har vi masser af konkrete beslutningsforslag nede i Folketingssalen, og heldigvis har nogle af dem allerede nu fået et flertal bag sig – borgerdrevne beslutningsforslag og medicinsk cannabis. Grøn boligjob-ordning. Masser af ting. Men det, du åbner op for, er faktisk meget spændende. Vi har fra dag ét tænkt Alternativet som en politisk platform, og på den platform kan der stå alt muligt. Lige nu står der et parti og en bevægelse, men der kan også stå et medie, en tænketank, uddannelse. Der kan stå alt muligt. Vi har 10.000 medlemmer, der lever, handler, rejser, søger viden. Hvad kan man med 10.000 medlemmer? Hvad kan man med 20.000 medlemmer?«

Parlamentarisk situation:

Hvis folk gerne vil vide, hvordan I står efter et folketingsvalg, og i tilfælde af at den traditionelle venstrefløj får flertal, støtter Alternativet så, at Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, bliver statsminister?

»Vi gider slet ikke snakke navne på nuværende tidspunkt. Vi vil meget hellere snakke politik, og hvad vi kan blive enige om blandt oppositionspartierne. Vælgerne skal bare ikke tvivle på, om vi peger på en borgerlig kongelig forhandler. Det gør vi ikke.«

Mange folk sætter også krydset for at få en bestemt statsminister.

»Ja, det må de så gøre.«

Det er vælgernes problem?

»Ja, eller mulighed. Vi håber, at det, vi siger, giver mening for folk, så de har lyst til at sætte krydset. Vi tror på tre bundlinjer: En økonomisk bundlinje, en social bundlinje og en miljømæssig bundlinje. Vi vil gøre op med den der neoliberale tænkning. Vi vil gerne have meningsfulde job. Vi vil stå ved siden af dem, som vi er glade for at stå ved siden af.«

Husholdningsregnskab:

Sidste år advarede økonomer i Jyllands-Posten om, at jeres økonomiske politik – især en arbejdsuge på 30 timer – vil udhule velfærden og give græske tilstande. Dertil kommer udgifter til basisydelse uden modkrav, flere flygtninge, grøn omstilling. Spørgsmålet er: Vil danskerne ikke – i materiel forstand – blive fattigere, hvis Alternativets økonomiske politik gennemføres?

»Overhovedet ikke. Ugebrevet Mandag Morgen kom med en stor analyse i mandags – jeg har ikke engang nået at kigge den hele vejen igennem. Men de har talt med rigtig mange mennesker, som sidder på vigtige poster i det danske samfund. Og hovedbudskabet var, at vi har et enormt uforløst potentiale i forhold til økologisk omstilling og alt, hvad der handler om at komme med progressive svar på klimaudfordringen. Dér, hvor vi gerne vil hen politisk, kan også generere nye job, nye muligheder. Hvis vi får magt, som vi har agt, vil vi få et samfund, som er ansvarligt på alle de måder, som vi synes, vi skal være ansvarlige i forhold til: Klimakrisen, få samfundet til at hænge sammen, deling af ressourcerne og så videre. Vi synes faktisk, at vi er et voldsomt ansvarligt parti. Og hvis man tror, at man kan fortsætte det forbrugsmønster, vi har i dag i vores del af verden, er man dybt, dybt uansvarlig.«