Barfoeds linedans ind mod midten

Den konservative formand, Lars Barfoed, har satset stort i valgkampens første uge ved at rykke de Konservative derhen, hvor han allerhelst vil være. Tættere på de Radikale og med større afstand til Dansk Folkeparti.

Den overraskende melding om den konservative alliance med Det Radikale Venstre har den sidste uge gjort partiformand Lars Barfoed til midtpunkt i valgkampen, og han er blevet fulgt tæt af medierne. Torsdag tog han til den konservative højborg, Frederiksberg, hvor han delte valgmateriale ud og fik sig en snak med vælgerne på Kejserinde Dagmars Plads. Fold sammen
Læs mere