Den vestlige markedsøkonomi kan få svært ved at overleve

Camoufleret opsving. Valget står mellem en ny runde potemkinøkonomi eller robust vækst, skriver dagens debattør.

En virksomhed som IBM bruger dobbelt så store summer på tilbagekøb af aktier som på investeringer i innovation. Der er et af flere tegn på, at store dele af de globale aktiemarkeder er pumpet kunstigt op via overinvesteringer i opkøb af egne aktier og underinvesteringer i innovation.?Foto: Morris Mac Matzen/Reuters Fold sammen
Læs mere

Forleden var den svenske storbank SEBs administrerende direktør Annika Falkengren citeret for, at hun var bekymret over, om aktiekursernes gigantiske stigning de seneste par år i virkeligheden er drevet frem af centralbankernes såkaldte kvantitative lettelser – forstået som USAs, den europæiske og japanske centralbanks konstante pumpen penge ud i økonomien og dermed øget likviditet i verdensøkonomien.

Det normale mønster er, at børsnoterede virksomheders aktier stiger som følge af en blanding af øget salg, forbedret indtjening før skat (EBIT) og markedets tiltro til fremtidig forbedret konkurrenceevne som følge af innovation og introduktion af nye produkter eller services.

Efter det finansielle systems kollaps i 2008 har virksomheder skullet konkurrere om markedsandele i en global økonomi præget af lav vækst. Et stort antal af Danmarks største virksomheder har helt som forventet brugt de seneste syv år til at fokusere på kerne­forretningen og skære benhårdt ned på unødige udgifter.

Det samme gælder for resten af Europa og USAs førende virksomheder, hvor unødigt fedt er skåret væk. Men fjernelse af udgiftsområder er som bekendt en aktivitet med begrænset tidshorisont. Virksomheder lukker naturligvis den dag, hvor der ikke længere er nogen udgifter, fordi alle ansatte er sendt hjem, og produktionen er lukket helt ned. Efter snart syv år med økonomisk lavvækst håber de fleste, at de stigende aktiekurser og ejendomspriser er tegn på, at vi er på vej ind i en længere periode med stabil vækst og fremgang.

Det centrale spørgsmål er imidlertid, om vi skal dele Annika Falkengrens bekymring eller konkludere, at de stigende aktiekurser og ejendomspriser er et signal om, at Danmarks og den globale økonomi er på vej ind i en stabil vækstfase?

I 2007 konkluderede USAs centralbank, at 75 procent af USAs reale, økonomiske vækst fra cirka 1900 til 2000 kunne tilskrives investeringer i innovation og ny teknologi. Det nuværende økonomiske opsvings robusthed kan derfor blandt andet testes ud fra en vurdering af, om førende virksomheder har haft øget salg og vækst som følge af investeringer i innovation og øget salg på eksisterende og nye markeder?

Hvis det er tilfældet, vil de nuværende raketagtige aktiekursers stigning give god mening. Så lad os teste udviklingen med IKT som afsæt. IKT er en generel teknologi, som styrker produktivitet og konkurrenceevne på tværs af alle erhverv, og er derfor en god indikator for investeringer i fremtidens innovation bredt betragtet.

Dansk Industri konkluderede i november 2014, at de danske teleselskabers investeringer i bedre mobildækning og hurtigere bredbånd er faldet markant gennem det seneste år, viser en opgørelse fra Erhvervsstyrelsen. Faldet sker på et tidspunkt, hvor borgere og virksomheder mere end nogensinde har brug for hurtige forbindelser med tilstrækkelig kapacitet. I kroner og øre er investeringerne faldet fra 9,8 milliarder kroner i 2008 til 5,5 milliarder kroner i 2013.

I slutningen af 2014 undersøgte det internationalt anerkendte tidsskrift The Economist førende globale virksomheders praksis med tilbagekøb af egne aktier. Gennem 2014 brugte alene amerikanske virksomheder 500 milliarder dollar på at købe deres egne aktier tilbage, hvilket er historisk rekord.

Og en virksomhed som IBM bruger dobbelt så store summer på tilbagekøb af aktier som investeringer i innovation. Japanske og europæiske store virksomheder er senere kommet med på bølgen med opkøb af egne aktier. Der er desværre tegn på, at store dele af de globale aktiemarkeder er pumpet kunstigt op via overinvesteringer i opkøb af egne aktier og underinvesteringer i innovation og dermed indtjeningsevne på fremtidige forretningsområder.

Der er yderligere grund til at skrue ned for jubeloptimismen, når en stor majoritet af ledelsen i vestlige kapitalfonde nu giver udtryk for, at etablerede firmaer investerer alt for lidt i fremtiden og innovation.

Annika Falkengrens udtalelser skal hilses velkommen, da den vestlige version af markedsøkonomi vil få svært ved overleve en ny runde potemkinøkonomi camoufleret som opsving. Aktiebaseret markedsøkonomi handler om at investere i fremtiden og skabe vækst via innovation og konkurrence fremfor blot at dele byttet her og nu mellem aktieejere. Det skal bemærkes, at man ikke skal så langt tilbage i historien, før tilbagekøb af egne aktier var forbudt praksis i USA og det meste af Europa. Det var det blandt andet ud fra den betragtning, at det var manipulering med aktiekurser, og som praksis er det en langsom likvidering af virksomheder med en række skattefordele til aktieejere og omkostninger for samfundet.

Der tales i disse år meget om virksomheders samfundsmæssige ansvar. Ud over det store fokus på miljø og sociale områder burde vi i stigende grad inddrage »innovation« forstået som investering i fremtidens arbejdspladser, aktiviteter og samfund som en del af diskussionen om bæredygtighed og økonomiske opsving.