Væksten er også tilbage i syd

Eurokrisen er forbi, Europa vokser igen, og bedst af alt gælder det også kriselandene i syd. Men arven fra krisen er tung.

Barcelona , Catalonien , her Ramblaen, La Rambla, der berømte centrale gade Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Krisen er slut, og væksten er tilbage. Ikke en voldsom vækst, og heller ikke nødvendigvis en holdbar og vedvarende vækst, men dog vækst.

Sådan er konklusionen i den forårsprognose for europæisk økonomi, som EU-Kommissionen offentliggjorde mandag. Prog-nosen for den økonomiske vækst er blevet forbedret lidt, ikke mindst i Tyskland, men også de tidligere kriselande i Sydeuropa er på vej ind i en periode med solid vækst.

Irland er for længst kommet tilbage til høje vækstrater. Spaniens opsving er solidt, Portugal har vækstrater, som ikke er meget forskellige fra de danske og de tyske, og Italien er omsider kommet ud af recessionen og får vækst.

Selv Grækenlands økonomi vokser, selv om EU-Kommissionen kraftigt har nedjusteret sine forventninger til landet i år på grund af den politiske uro.

»Den europæiske økonomi oplever det bedste forår de seneste år takket være støtte fra ydre forhold, og fordi de politiske tiltag begynder at give resultater,« sagde EUs økonomikommissær, Pierre Moscovici.

Også for dansk økonomi opjusterer EU sine forventninger en smule; fra 1,7 procent vækst i år i den forrige prognose til 1,8 procent i tirsdagens prognose.

Der er tre ydre årsager til, at europæisk økonomi omsider er kommet i vækst.

For det første har det kraftige fald i oliepriserne givet forbrugerne flere penge at bruge, og det styrker detailsalget, men er selvfølgelig også godt for virksomhederne, hvis energiudgifter falder.

For det andet er der de politiske tiltag, som Moscovici nævner; finanspolitikken i EU er neutral, og altså hverken stram eller slap, og ECB pumper nu penge ud i et historisk voldsomt omfang. Det giver lave renter og et lidt bedre investeringsklima.

Endelig har netop ECBs pengeudpumpning fået euroen til at falde på valutamarkederne, og det gør europæiske varer mere konkurrencedygtige.

En tung arv

Spørgsmålet er så, hvor holdbar situationen er. Svaret på det »er ikke indlysende«, skriver EU-Kommissionen selv, for »arven efter krisen vil kunne mærkes i år fremover«. Denne arv består først og fremmest af en arbejdsløshed, som stadig er meget høj i Sydeuropa, men også i høje gældsbyrder på både erhvervsliv og stater.

I Spanien har man oplevet et lille vækstmirakel de seneste år, og arbejdsløsheden er da også på vej ned. Men vejen er lang; sidste år var hver fjerde ledig. Til næste år vil man nå ned på hver femte.

I det største af Sydeuropas kriselande, Italien, vil arbejdsløsheden stadig ligge på 12,4 procent de næste to år, og den offentlige gæld vil i år nå 133 procent af BNP.

»Den største udfordring for den italienske økonomi er at angribe det høje niveau for den offentlige gæld med en vækst, som fortsat er svag,« sagde økonomikommissær Moscovici.

Han advarede den italienske regering om at holde sig på reformsporet og være forsigtig med finanspolitikken.

Det italienske offentlige underskud nåede sidste år tre procent af BNP og lå altså på grænsen for det tilladelige, men i år skulle det falde svagt til 2,6 procent, og til næste år til to procent – fordi renteudgifterne falder, og fordi der faktisk vil være vækst igen. Men det kan også gå anderledes, for ifølge avisen Il Sole 24 Ore betyder en ny afgørelse fra den italienske forfatningsdomstol, at det var ulovligt at afskaffe indekseringen af visse pensioner. I værste fald mangler der en halv snes milliarder euro, og så rammer Italien igen underskudsloftet. Krisen er slut, men arven er her endnu.