Cepos fordrejer vismændenes undersøgelse af børnepasning

Synspunkt. Alle bør forholde sig kritisk til effektberegninger af skattelettelser på bekostning af offentlig service.

Cepos’ cheføkonom overser blandt andet, at vuggestuer styrker børns potentiale senere i livet, når han skriver at topskat slår vuggestuer på dynamiske effekter, skriver to LO-økonomer. Arkivfoto: Claus Bech
Læs mere
Fold sammen

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos skrev 19. juni, at topskat klart slår vuggestuer på dynamiske effekter med henvisning til de økonomiske vismænds seneste rapport.

Postulatet er en decideret forkert udlægning af resultaterne.

Først og fremmest er det dog vigtigt at slå fast, at prioriteringen mellem topskatte­lettelser og vuggestuer er en politisk beslutning, som ikke skal domineres af skøn over arbejdsudbudseffekterne. Hvis man ønsker at veje effekterne op mod hinanden, må man som minimum gøre det på et sammenligneligt grundlag.

Vismændene viser i analysen, at normeringen i daginstitutionerne påvirker nybagte forældres erhvervsdeltagelse. Resultaterne blev som inspiration opstillet i et konkret regneeksempel, hvor et løft i normeringen øger arbejdsudbuddet med 250 fuldtids­personer. Det har desværre fået Cepos til at hoppe op på den helt store ideologiske klinge.

Vismændenes analyse er afgrænset til udelukkende at se på deltagelseseffekten, dvs. om forældrene til nyfødte i højere grad deltager på arbejdsmarkedet, hvis der er færre børn pr. pædagog i daginstitutionerne. De 250 personer er en isoleret deltagelses­effekt for et udsnit af forældrene til børn i daginstitutioner. Til sammenligning er der en deltagelseseffekt på 100 personer ved en sænkelse af topskatten med fem procentpoint.

Afgrænsningen er hensigtsmæssig i forhold til metoden, men det betyder jo ikke, at andre effekter ikke også skulle være i spil. Det kunne eksempelvis være, hvor mange timer nybagte forældre er villige til at udbyde på arbejdsmarkedet. Her er hypotesen, at en højere kvalitet i daginstitutionerne gør forældrene mere trygge ved at bruge ekstra timer på arbejdsmarkedet. En højere kvalitet i daginstitutionerne kan på den måde bidrage til en større og mere fleksibel arbejdsstyrke.

I vismændenes regneeksempel øges kvaliteten ved, at normeringen ændres fra 3,6 til tre børn pr. voksen, hvilket svarer til et løft i personalet på 20 pct. I Cepos’ udlægning af vismændenes tal ligger der en antagelse om, at kvalitetsløftet ikke påvirker forældrenes timeudbud. Det er en meget forsimplet antagelse, der alene skyldes, at vismændenes analyse er afgrænset til at se på deltagelseseffekten.

På samme måde ignorerer Cepos fuldstændig – hvad vismændene ellers sætter en tyk streg under – at kvalitetsløftet må forventes at styrke børnenes potentiale senere i livet. Netop den tidlige indsats over for børnene er et kerneargument for en have en høj kvalitet i børnepasningen.

Der er i øjeblikket ca. 221.000 forældre i familier med børn på et og to år. Et løft i personalet på 20 pct. ville øge kvaliteten for de op mod 118.000 børn i institutionerne og tilmed give forældrene mere tryghed og fleksibilitet i et travlt arbejdsliv. Det koster ifølge vismændene ca. 2,5 milliarder kr., som omtrent svarer til det tabte provenu, hvis man sænker topskatten fra 15 til 10 pct. Den del af beregningen sætter i relief, hvad man opgiver, hvis man sænker topskatten.

Cepos skylder vismændene og alle os andre at deltage konstruktivt og nuanceret i debatten om dynamiske effekter af offentlig service. Vismændene har taget et godt første skridt, men der er fortsat lang vej, før der er balance i regnemodellerne. Indtil da er vi nødt til at forholde os særdeles kritisk til effektberegninger af skattelettelser på bekostning af den offentlige service.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk