Når præsidenten er CEO

Donald Trump taler her til medarbejderne hos Carrier Air conditioning and Heating i Indiana. Foto: Tasos Katopodis/AFP
Læs mere
Fold sammen

Der er mange måder at være leder på. Især på topniveau, hvor Donald Trump befinder sig. Og han er blændende til det, han gør. Han er karismatisk, udtrykker sig i forståelige sætninger og kan iscenesætte sig selv. Det her er ikke skrevet med sarkasme. Historien om Trump handler også om en CEO, en virksomhedsejer og en person, der ved, hvad omkostningerne er ved ikke at iscenesætte sig selv og sætte nogle klare mål.

Trump har i de seneste to år sagt tydeligt, at det vil få konsekvenser, hvis amerikanske virksomheder udflager. Han har kritiseret dem, der gør det, med navns nævnelse. Han har lovet at fastholde arbejdspladserne i USA. Og hvad er så mere naturligt end at ringe til direktøren for den amerikanske virksomhed Carrier, der producerer aircondition-anlæg, og bede virksomheden lade være med at sende over 2.000 arbejdspladser til Mexico.

Nu kan man kun gætte sig til, hvad der er blevet sagt i telefonen. Men konkret lovede Trump virksomheden skattelettelser på syv mio. dollar over de næste ti år, hvis den lod halvdelen af arbejdspladserne blive i USA. Da dealen var hjemme, tog Trump til Indiana, hvor virksomheden ligger, og lod sig hylde af medarbejderne, ledelsen og fagforeningerne.

Et genialt stykke PR. For enhver CEO ved, at det er inden for de første uger, at man skal markere sig. Lave om på et eller andet, der flugter de mål, man har sat sig. Og uanset hvor stor eller lille sejren er, så er den der, og det er det, folk husker. Folk vil huske Trump for at være tro mod sit budskab: At få arbejdspladserne tilbage igen fra Kina og fra Mexico.

Præsident Barack Obama kunne i samme uge konstatere, at han havde skaffet 178.000 nye arbejdspladser i USA i den seneste måned. Det viste arbejdsløshedsstatistikkerne. Men Obama sælger ikke sig selv på samme måde. Hans tale om økonomi bliver alt sammen til tal. Så er han bedre til værdier. Der kan hans talegaver folde sig smukt ud.

Men det gider folk bare ikke høre om lige nu. De har Trump, der er langt bedre til det med værdier. Han bruger barsk og direkte tale og anvender en gang imellem ledelsesmetoder, man normalt mest hører om i militæret.

At gå forrest, markere sig med en barsk og rå tale og fatte sig i korthed. Som den formentlig nye forsvarsminister, James Mattis, der i sin karriere som firestjernet general bevidst anvendte de mest overraskende sætninger, når han skulle markere over for sine mænd, hvad han stod for:

»Vær venlig. Vær professionel. Men hav altid en plan klar til at dræbe alle, du møder på din vej,« var en af James Mattis’ oneliners.

Eller denne: »Vi kommer med fred. Vi har ikke medbragt artilleri. Men hvis nogen forsøger sig med noget, så dræber vi jer alle sammen.«

Eller: »Der er nogen, der tror, at man skal hade folk for at kunne skyde dem. Sådan er det ikke. Det er ren business.«

Barske oneliners, man nok ikke skal bruge som CEO for en chokoladefabrik. Men i det amerikanske militær er det helt normalt, at generaler bygger en historie op om deres egen person – nøjagtigt som Donald Trump gør det.

En anden tidligere general, David Petraeus, forsøgte at gøre sig til en intellektuel soldat, der krævede af sine underchefer, at de havde læst det, han selv havde. Derfor sendte han dem en bogpakke, måneden inden de skulle begynde at gøre tjeneste i hans afdeling. Den bog, der lå øverst, var selvfølgelig den romerske filosof, kejser og hærfører Marcus Aurelius’ bog »Meditationer«.

Trump har sine slogans, hvoraf det mest kendte er »Make America Great Again«. »America First« og lignende, men han viste også i denne uge vigtigheden af at handle for at tydeliggøre sine mål. Og det skete med så stor professionalisme, at selv hans politiske modstandere roste ham for det.

Så Trump har været dygtig i denne uge. Han har skaffet 1.000 arbejdspladser til Indiana. Obama sidder i Det Hvide Hus og har skaffet 178.000 nye job. Det ved bare ingen. Så derfor er Trump ugens vinder.