Mangel på arbejdskraft kan i de kommende år udvikle sig til et alvorligt problem for dansk økonomi. Derfor bør der snart – og i tide – gøres mere for at lokke eller presse flere ud på arbejdsmarkedet. Men der er også brug for at få dem, der allerede er klar til at arbejde, sporet mere ind mod de geografiske og faglige områder, hvor nye job opstår.

Det konkluderer et bredt udsnit af de økonomer fra universiteter, interesseorganisationer, økonomiske tænketanke, banker og andre steder, som Berlingske løbende gennemfører en rundspørge til. Det er hele 56 økonomer, der i slutningen af april og i begyndelsen af maj har svaret på, om mangel på arbejdskraft »vil blive et udbredt problem i den kommende valgperiode«, og det svarer 57 procent ja til, mens kun 40 procent siger nej. Resten ved ikke.

En af dem, der ser problemer med flaskehalse og lønpres forude, er cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

»Mangel på arbejdskraft er allerede nu et problem. Flere steder i Jylland er det svært at finde ledige industriteknikere eller svejsere. Det er vi nødt til at forholde os til, så der skal fuld skrue på jobrettet efteruddannelse og kurser, der kan flytte ledige til de områder, hvor der er brug for det,« siger Allan Lyngsøe Madsen.

Fare for benspænd

Han tilføjer, at vi risikerer at »spænde ben for os selv«, hvis problemet med mangel på arbejdskraft ikke snart bliver løst. For uden den rette arbejdskraft, kan opsvinget hurtigt blive kvalt, og samtidig er der risiko for, at der opstår lønpres, der skader konkurrenceevnen.

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank er enig i, at der meget hurtigt kan komme en også mere udtalt mangel på arbejdskraft. Godt nok er der stadig langt færre i arbejde herhjemme end i 2008, da beskæftigelsen toppede.

»Men beskæftigelsen er ikke langt fra det niveau, vi så i 2006 og 2007, hvor de første flaskehalse begyndte at vise sig. Så i den kommende valgperiode, og hvis dansk økonomi er på vej mod bedre tider, er der behov for at tage flere geværtag, der øger og effektiviserer arbejdsstyrken.«

Steen Bocian peger også på, at diskussionen om at bløde den seneste dagpengereform op, dermed er ved at blive forældet.

»Det er under en højkonjunktur, at reformer virker bedst, og det er derfor også nu, hvor der er fremgang i sigte, at behovet for at gøre noget, som øger arbejdsstyrken, er størst,« siger han.

Hos Håndværksrådet afviser afdelingschef Frank Korsholm, at der skulle være mangel på folk hos deres medlemmer, der især består af små og mindre virksomheder inden for byggeområdet.

»Der er stadig en ret høj ledigheden inden for byggeområdet, så mangel på arbejdskraft er ikke noget,vi mærker endnu,« siger Frank Korsholm.

Trussel mod opsving

Danmarks Statistik undersøger også løbende, om danske virksomheder mangler arbejdskraft, og her er svarene generelt på langt lavere niveauer, end der blev set i 2007 og 2008, hvor ledigheden kom helt ned under 50.000.

Men der har været en stigende tendens på det seneste, og der er da også en del bygge- og anlægsentreprenører, som melder om mangel på arbejdskraft. Der er således hele 24 procent af alle anlægsentreprenører, der lige nu mangler arbejdskraft, fremgår det. Det er næsten lige som mange som i 2007, og for lidt mere end ét år siden var der stort set ingen inden for dette område, som manglede arbejdskraft.

Danmarks Nationalbank har også flere gange på det seneste advaret mod falskehalse og anbefalet en mindre finanspolitisk stramning til næste år af samme grund.

Det er præcis i de dele af økonomien, der vokser mest, at der er størst fare for flaskehalse, hvorfor mangel på arbejdskraft let kan blive en trussel mod et kommende økonomisk opsving.