Livet er for kort til at bekymre sig om elregningen

KLUMME: Har du styr på, hvordan en elregning fra DONG kan vokse fra 71,33 kroner til en samlet regning på 1.041,58 kroner? For mig virker det som volapyk. Gad vide om DONG og andre eludbydere ligefrem spekulerer i det?

Erhvervskommentator Jens Chr. Hansen har vanskeligt ved at forstå forklaringen på, hvorfor han efter at have brugt for godt 70 kroner strøm skal betale en regning fra DONG Energi på over 1.000 kroner. Foto: Christian Als Fold sammen
Læs mere

Forleden fik jeg et brev fra DONG Energy. Nej, det var ikke en bekræftelse på, at jeg havde købt aktier i DONG. Som erhvervsjournalist på Berlingske Business handler vi ikke personligt i danske aktier.

Næh, det var en hilsen fra DONGs kunde­afdeling med en opgørelse – og en regning – på mit elforbrug. Og nu citerer jeg første linje og sidste linje. Første linje: »Basis El – 393 kWh a 18,15 øre – 71,33 kr.« Og så sidste linje: »Betaling, i alt 1.041,58 kr.«

71,33 kroner har altså i løbet af regningens tilblivelse vokset sig stor til i alt 1.041,58 kroner. Jeg kan slet ikke regne ud, hvor mange procents stigning det er.

Jeg må sige, at disse elregninger er tæt på at være volapyk for mig som forbruger. Dykker jeg ned i posterne på regningen, kan jeg se følgende betalinger: Nettarif C skabelon, balance faktisk forbrug, systemtarif, transmissions tarif, PSO-tarif, elafgift, netabo C forbrug skabelon og så endelig momsen. Med beløb ud for hver post. Det må være russisk for særligt øvede.

Jeg kan forstå, at staten tager sin store andel i afgifter og moms. Næsten halvdelen. En reel skat. Egentlig har jeg forståelse for konkret at få at vide, hvad jeg i grunden betaler for. Men i så fald skal det være i et sprog, som jeg som forbruger forstår, og ikke i et sprog udviklet i et kundefjendsk laboratorie i DONG.

På hjemmesiden Bolius.dk kan jeg se, at der kan spares 500 kroner pr. halvår, hvis man skifter den dyreste elleverandør ud med den billigste – ved et årligt forbrug på 4.000 kWh. Mit forbrug er under det halve. Og når jeg så slår op på sammenligningsportalen for eludbydere, Elpris.dk, kan jeg konstatere, at DONG nogenlunde ligger i midten på prisbarometeret, dog en anelse til den dyre ende.

Med lidt høkerregning vil jeg så kunne spare et par hundrede kroner om året ved at skifte DONG ud med den absolut billigste leverandør på denne liste, nemlig Natur-Energi.

Jeg bliver dog lidt betænkelig, da jeg under Natur-Energi læser dette: »Midlertidig pris. Overgår til andet produkt.« Er det en slagvare for at få mig ind i butikken, hvorefter prisen sættes op, når jeg ikke længere interesserer mig for min elregning? Jeg ved det ikke.

Jeg er ikke i tvivl om, at DONG juridisk set har deres på det tørre, og at statsafgifterne er beregnet, som de nu skal beregnes. Men ærligt talt, livet er for kort til »elindsigt« og til at bekymre sig om posterne på elregningen?

Derfor slår jeg op i banen, betaler min regning og dropper stjernetydningen af forskellen på Systemtarif og Transmissions nettarif. For i stedet at kaste min energi og nysgerrighed over nogle meget større poster i mit privatforbrug, som bør under kærlig behandling, og hvor jeg givetvis kan spare ganske meget. Eksempelvis finansielle ydelser.

Og okay, det er en helt anden boldgade, og emnet må ligge til en fremtidig privatøkonomi­klumme. Jeg har lige solgt mit sommerhus for at købe et andet sommerhus. Her taler vi om helt andre beløb, der måske eller måske ikke kan spares. Lidt af en jungle at finde rundt i. Man må prioritere.