Færre danskere bliver stemplet som dårlige betalere

Antallet af navne i RKI-registret er faldet for første gang siden 2008. Det er gode tegn for dansk økonomi, lyder det fra Experian.

Antallet af dårlige betalere er nemlig faldet for første gang siden den økonomiske krise for alvor tog fart tilbage i 2008. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

232.261 danskere har så elendig en privatøkonomi, at de er havnet i RKI, registret over dårlige betalere.

Bag det dystre tal ligger der imidlertid en lille solstrålehistorie.

Antallet af dårlige betalere er nemlig faldet for første gang siden den økonomiske krise for alvor tog fart tilbage i 2008.

Og selv om der er tale om et fald på godt 500 personer, er der grund til optimisme, mener Frank Papsø, direktør for analyse og forretningsudvikling i firmaet bag RKI, Experian.

»Det viser, at vi er forbi krisen og nu befinder os i en ny normalsituation. Det kan vi se ved, at færre kommer ind i registret, nogle forlader det og den samlede gæld vokser mindre aggressivt,« forklarer han.

Selv om der er blevet færre dårlige betalere, skylder de tilbageværende samlet set flere penge. Den samlede gæld i RKI-registret er nu mere end 17 milliarder kroner - 74.431 kroner pr. person. Det er næsten dobbelt så meget som ved opgørelsen i januar 2008.

Frank Papsø forventer ikke en nedgang i gældsbyrden på den korte bane.

»Vi vil mærke krisens efterdønninger frem til 2018, for de aktuelle tal skal ses i lyset af, at en række sager er faldet for forældelsesfristen på fem år. Ofte ser vi, at disse personer havner i registret igen med inden de efterfølgende seks måneder,« fortæller han.

Gælden varierer også markant fra person til person. Faktisk tegner en femtedel af de registrerede sig for fire femtedele af den samlede gæld.

Det er især de erhvervsaktive i aldersgruppen 31 til 60 år, der er kommet i økonomisk uføre, og de er svære at få på fode igen, konstaterer Frank Papsø.

»Det er hér, vi ser skilsmisser, sygdom og ledighed som de primære årsager, der sender folk ud i økonomisk usikkerhed og gældsspiral - angiveligt fordi man ikke får søgt hjælp i banken eller gældsrådgivning i tide. Det er tabubelagt i denne gruppe, at man ikke har styr på sin privatøkonomi,« forklarer han.