August blev supermåned med rekordstort fald i ledigheden – der er dog også en mere nedslående melding

Nye tal fra Danmarks Statistik viser et dyk i ledigheden på 9.700 personer i august, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det største fald i ledigheden i en enkelt måned i statistikkens historie, fremhæver flere økonomer.

Der er kommet mere gang i den danske økonomi, og ledigheden faldt ganske kraftigt i august. Men økonomerne er fortsat nervøse for de kommende måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

En godt pusterum til danskerne midt i coronakrisen: Ledigheden faldt i august med 9.700 personer og kom derved igen under fem procent. Det et rekordstort fald i ledigheden i en enkelt måned. Økonomer advarer dog om, at det er for tidligt at afblæse krisen. Nervøsiteten for de kommende måneder og efteråret er stor.

Det er Danmarks Statistik, der netop har udsendt nye tal for ledigheden. Tallene viser, at arbejdsløsheden faldt i august med 9.700 til 137.800 personer. Det er tredje måned i træk, at ledigheden falder.

Økonom i Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad bemærker, at der er tale om det største fald i ledighed i statistikkens historie. Ledigheden er i alt faldet med 20.000 siden juni.

»Et fald i ledigheden på 20.000 over tre måneder er virkelig en glædelig nyhed. Inden vi får armene for langt over hovedet, er det dog vigtigt at huske, at ledigheden stadig er 35.000 højere, end før coronakrisen ramte, og ser vi på andre og friskere statistikker, lader fremgangen på det danske arbejdsmarked til at være standset op,« skriver Anders Christian Overvad i en kommentar.

Efterfølgende kommer han desværre med en lidt mere nedslående melding.

Anders Christian Overvad, Økonom i Arbejdernes Landsbank

»Dansk økonomi står i en meget skrøbelig tid, og ser vi fremad, forventer vi desværre, at ledigheden igen vil begynde at stige.«


»Dansk økonomi står i en meget skrøbelig tid, og ser vi fremad, forventer vi desværre, at ledigheden igen vil begynde at stige. Mange virksomheder står i en ny økonomisk virkelighed i et lavere gear end før, og de vil nu se ind i en periode, hvor medarbejderstaben tilpasses den nye situation. Den nye virkelighed kommer ikke kun som følge af coronarestriktioner, men også som følge af et lavere økonomisk tempo i ind- og udland,« hedder det videre.

Hos Nykredit tror man på et yderligere fald i ledigheden i september, men cheføkonom Troels Kromand Danielsen påpeger, at krisen bestemt ikke er ovre.

»Smitten er stadig ikke under kontrol på globalt plan. Og selv om det går fremad på de store, nære eksportmarkeder, er der stadig lang vej, før tilstanden bliver mere normal. Virksomheder herhjemme og i udlandet holder igen med investeringer, mens udsigterne for fremtidig omsætning er usikre. Jeg tror ikke, at vi kommer til at se en stigning i ledigheden til efteråret, men den bliver heller ikke ved med at falde i dette tempo,« skriver Troels Kromand Danielsen.

Højst ledighed på Bornholm

I tallene fra Danmarks Statistik kan man se, at coronakrisen har været meget hård ved det danske arbejdsmarked. Trods forbedringer hen over sommeren er ledigheden stadig 34.500 personer højere end i februar.

Helge J. Pedersen bemærker, at rent geografisk finden den højeste ledighedsprocent på Bornholm, hvor 6,3 pct. er uden arbejde, i København med seks pct. samt Fyn med 5,3 pct.. Den laveste findes i Nordsjælland og Vestjylland med 3,7 pct.

»Men udviklingen kunne have være meget værre, hvis ikke regeringen havde spændt sikkerhedsnettet ud under mange med lønkompensationsordningen samt senest også den nye arbejdsdelingsordning,« skriver Helge J. Pedersen i en kommentar.

»Den rigtig gode nyhed er, at selvom lønkompensationsordningen nu er afskaffet for de fleste erhverv, så er der heller ikke i september tegn på en ny dramatisk stigning i ledigheden. Så måske viser det, at modstandskraften mod COVID-19 er større end som så i dansk økonomi, som de fleste prognoser nu bliver opjusteret for,« skriver Helge J. Pedersen videre.

Massiv nedlukning

Tallene for ledigheden kom samtidig med, at Danmarks Statistik udsendte nye tal for BNP i andet kvartal i år. Det er reviderede tal, der viser, hvor hårdt den danske økonomi blev ramt af nedlukningen i foråret og coronakrisen. Helt som ventet er der tale om ret skræmmende tal. Dansk økonomi skrumpede med 6,8 procent i andet kvartal. Nedturen rammer bredt med store fald i både privatforbruget, investeringerne og eksporten.

Det er et lidt lavere dyk i økonomien, end de første tal for BNP fra Danmarks Statistik viste. Danmarks Statistik understreger, at opgørelsen stadig er usikker på grund af omstændighederne omkring coronavirus.

Dansk Industri, DI, bemærker, at faldet i den danske økonomi svarer til det samlede dyk i BNP i hele finanskrisen.

»Vi har aldrig før oplevet en så massiv nedlukning af samfundet, og derfor er det ikke overraskende, at økonomien gik i stå. Der blev lukket kraftigt ned både herhjemme og i udlandet, hvorfor store dele af aktiviteten forsvandt i andet kvartal,« siger underdirektør i DI, Morten Granzau.

»Der er heldigvis kommet lidt mere gang i økonomien igen. Flere nøgletal har vist tegn på øget aktivitet hen over sommeren. Omsætningen i butikkerne er allerede tilbage på et normalt niveau. Men eksporten og investeringerne vil være længere tid om at komme sig,« siger Morten Granzau.

Danmarks Statistik har ligeledes været inde og revidere BNP-tallene for 2019. Resultatet er blevet en opjustering af væksten fra 2,3 pct. til 2,8 pct.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted fremhæver, at de nye BNP-tal ikke gør vejen op af coronadybet lettere.

»Det er selvfølgelig positivt, når det viser sig, at væksten og velstanden inden krisen brød ud var højere, end vi gik og troede, men det ændrer ikke ved, at vi under krisen har tabt næsten 2½ års jobfremgang på gulvet,« skriver Erik Bjørsted i en kommentar.