Danmark på vej mod største underskud siden 1984 – men eksperter maner alligevel til ro

Færre skatteindtægter og større udgifter til hjælpepakker har kostet dyrt for de offentlige finanser i 2. kvartal. Vi styrer mod et forfærdeligt år for de offentlige finansier, men det kommer efter en række gode år, fremhæver økonomer.

SOm venet er coronakrisen hård ved de offentlige finanser. Hjælpepakkerne kostede 16 mia. kr. i andet kvartal og skatteindtægterne var langt mindre end normalt. Det viver nye tal fra Danmarks Statistik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen Mads Nissen

Coronakrisen får milliarderne til at fosse ud af Nicolai Wammens (S) store pengekasse i hastigt tempo. Mere præcist var der et underskud på de offentlige finanser i 2. kvartal i år på 18,8 mia. kr. Det er en forværring af de offentlige finanser på næsten 50 mia. kr. i forhold til samme kvartal i 2019.

Men økonomer påpeger, at der er råd til endnu flere offentlige udgifter, hvis anden bølge af corona for alvor rammer den danske økonomi.

Det er Danmarks Statistik, der netop har udsendt nye tal for de offentlige finanser. De viser med al tydelighed regningen for coronakrisen. Hjælpepakkerne kostede 16 mia. kr. i 2. kvartal, og samtidig er skatteindtægterne faldet med næsten 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Det giver et minus på de offentlige finanser, og en udløber af det, er naturligt nok mere gæld. Statens gæld opgjort efter ØMU-kriterierne steg eksplosivt fra 776 til 956 milliarder kroner.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen fremhæver, at den øgede statsgæld skyldes, at regeringen har polstret sig til at kunne klare udgifter, som alligevel ikke blev så store, som man regnede med. Det gælder først og fremmest de mange hjælpepakker til virksomhederne under nedlukningen af den danske økonomi.

»Hverken gæld eller underskud udgør noget reelt problem her og nu. Der er ingen renteudgift, og vi er meget langt fra, at investorer sætter spørgsmålstegn ved den danske stats evne og vilje til at betale enhver sit i fremtiden. Gælden kommer til at falde hurtigt igen, og staten har også store aktiver, der reelt overgår gælden. Men det er selvfølgelig klart, at med en større gæld er vi mere sårbare, hvis renten skulle stige på et tidspunkt i fremtiden,« skriver Las Olsen i en kommentar til tallene.

Han fremhæver, at 2020 bliver et særdeles dårligt år for statens finanser, men det kommer efter en række gode år.

Største underskud i mange år

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer påpeger, at Finansministeriet forventer, at underskuddet på de offentlige finanser i år samlet set ender på 3,9 pct. af landets samlede produktion i form af BNP. Det svarer til 88 mia. kr. og vil i givet fald være det største underskud siden 1984.

Cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer.

» Hvis de seneste ugers stigende smitter fortsætter hen over efteråret, er der risiko for, at dansk økonomi bliver ramte af et nyt stort tilbageslag. Det vil i så fald kunne forværre de offentlige finanser mærkbart. «


»Men det er samtidig også et underskud, der væsentlige lavere end frygtet. Usikkerheden må da også betegnes som meget stor i øjeblikket. Hvis de seneste ugers stigende smitte fortsætter hen over efteråret, er der risiko for, at dansk økonomi bliver ramte af et nyt stort tilbageslag. Det vil i så fald kunne forværre de offentlige finanser mærkbart. Både som følge af stigende udgifter til hjælpepakker med videre, men også som følge af stigende offentlige udgifter og faldende skatteindtægter,« skriver Tore Stramer.

»Det er dog vigtigt at slå fast, at det nuværende betydelige budgetunderskud er håndterbart og ikke ryster den finanspolitiske holdbarhed i dansk økonomi. Der er god plads til at øge de offentlige udgifter yderligere, hvis vi bliver ramt af en anden smittebølge,« skriver han videre.

Udskudte skatter

Cheføkonom i fagforeningen 3F Frederik I. Pedersen påpeger i lighed med Las Olsen, at ØMU-gælden er skudt i vejret, men at statens gæld opgjort på den måde er et bruttobegreb. Hvis man tager højde for, at statens også ejer forskellige aktiver, ser det lidt anderledes ud. Oveni i det kommer, at staten har mange milliarder af kroner til gode i form af udskudte skatter på danskernes opsparing til pension.

»Bliver tilgodehavendet i pensionsformuen indregnet, forsvinder den offentlige gæld og bliver til stor formue. De mange penge er med til at sikre vores finanspolitiske holdbarhed trods de mange flere ældre i fremtiden,« påpeger Frederik I. Pedersen.