Her er danskernes regning for coronakrisen – statsgælden banker i vejret

Danmarks statsgæld stiger voldsomt som følge af coronakrisen. Vi har råd til det, men det stiller krav til den fremtidige økonomiske politik.

 
Finansminister Nicolai Wammen fremlægger regeringens bud på en finanslov for 2021. En »krigskasse« er central for regeringens planer. Video: Ritzau Scanpix, redigering: Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere

Nu er regningen for coronakrisen på vej til danskerne. Prisen er et gevaldigt hop i statsgælden fra 33,3 pct. af landets samlede produktion, BNP, i 2019 og til 46,3 pct. af BNP i 2020. Det er den største stigning i mange år. I kroner og øre er gælden kommet op på 1.033 mia kr. Svarende til omkring 178.000 kr. pr. dansker.

Det er første gang, at vores statgæld runder 1.000 mia. kr. I partens bemærker svarer vores statsgæld stort set til det samlede beløb, som danskerne har indstående på deres bankkonti.

Den kraftige stigning er en kombination af stignede gæld og et fald i BNP her i coronakrisen. Det viser Økonomisk redegørelse fra regeringen, der blev fremlagt samtidig med forslaget til finansloven for næste år.

I Økonomisk Redegøelse kan man desuden se, at prisen for krisen også kan udtrykkes ved et minus på de offentlige finanser på 87,7 mia. kr. i år og 56 mia. kr. næste år.

Underskuddet på de offentlige finanser og den højere gæld skyldes, at regeringen får færre skattekroner ind her i coronakrisen grund af faldende beskæftigelse og mindre aktivitet. Samtidig kommer der også flere udgifterne, fordi ledigheden stiger. Det usædvanlige for denne krise er så, at der oveni kommer en gevaldig milliardregning for hjælpepakkerne til de danske virksomheder og lønmodtagere.

Den endelige størrelse af underskuddet på de offentlige finanser i år afhænger i høj grad af, hvor meget hjælpepakkerne bliver brugt. Det er usikkert på nuværende tidspunkt.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen understreger, at vi sagtens kan køre med store underskud i kriseårene, og den større gæld er som udgangspunkt ikke noget problem. Men det stiller krav om, at vi også kører med plus på de offentlige finanser i de gode år.

»Man kan ikke kalde det billigt sluppet, men det er heldigvis noget, som vi har råd til. Det er gæld, som vi skubber foran os, men det koster ikke noget i renter, så man skal ikke ud og finde nogle penge i de kommende år. Der er plads til at finde pengene inden for finanspolitikken, så længe vi bliver ved med at have en holdbar økonomisk politik på længere sigt, og vi holder fast i den stigende alder for tilbagetrækning,« siger Las Olsen, der fremhæver, at underskuddet i år kommer efter en række gode år med solide plus på de offentlige finanser.

»Hvis man på lang sigt kører med underskud på de offentlige finanser, så er det svært at håndtere de dårlige år  Man skal have en plan, der gør, at der kommer balance mellem indtægterne og udgifterne til det offentlige på længere sigt,« siger Las Olsen.

GRAFIK

Historisk stigning i statsgælden

Udviklingen i statsgælden i pct. af BNP

»Krigskasse« med svag effekt

På trods af den øgede gæld er vi stadig i den sikre zone i forhold til reglerne i EU, der tillader en gæld på op til 60 pct. af BNP. Nicolai Wammen understreger i forbindelse med præsentationen af finansloven, at fremtiden er usikker. Derfor er der tale om en »coronafinanslov«, der skal være med til at holde hånden under den danske økonomi, fremhæver finansministeren. Blandt andet lægger regeringen op til, at der skal være »en krigskasse på 9,2 mia. kr.«, som skal bruges, hvor der er behov under krisen.

Hos den liberale tænketank Cepos er man kritisk over for regeringens krigskasse. Cepos fremhæver, at 1,5 mia. kr. af krisepakken skal bruges til offentlige investeringer. Det vil give et skub til beskæftigelsen på 4.000 personer.

»Det, der redder dansk økonomi, er den genåbning, der finder sted, hvor forbrugere vender tilbage til forretningerne og sætter gang i dansk økonomi.«


»Det er meget lidt, og det er ikke det, der redder dansk økonomi. Det, der redder dansk økonomi, er den genåbning, der finder sted, hvor forbrugere vender tilbage til forretningerne og sætter gang i dansk økonomi,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos.

Han mener samtidig, at regeringen er for optimistisk, når det gælder skønnene for landets samlede produktion, BNP, under krisen. Regeringen er blevet lidt mere optimistisk i forhold til maj, hvor den forrige prognose kom. Regeringen tror nu, at BNP falder med 4,5 pct. i år for derefter at stige med 4,2 pct. næste år. I maj regnede regeringen med et fald i BNP i år på 5,3 pct. og en fremgang næste år på fire pct.

Mads Lundby Hansen mener, at regeringen i stedet for at afsætte en masse milliarder til en krisepakke kunne se på en udbetaling af de resterende af danskernes feriepenge.

»Jeg vil anbefale, at man udbetaler de to sidste ugers indefrosne feriepenge. Det er danskernes egne penge, og udbetalingen vi ikke svække den offentlige saldo. Desuden øges beskæftigelsen med 5.000 personer«, siger Mads Lundby Hansen.

Forslag er reduceret

De bedre tider for den danske økonomi til næste år vil også gøre, at den offentlige gæld målt i forhold til landets samlede produktion vil falde til næste år. I 2021 vil statsgælden i forhold til BNP komme ned på 42 pct. I Arbejdernes Landsbank mener cheføkonom Jeppe Juul Borre, at regeringens skøn for den danske økonomi lyder meget sandsynlige.

Han betegner regeringens finanspolitik som værende på den pæne side, når det gælder finanseffekten, men heller ikke mere. Finanseffekten måler, om forslaget til finansloven vil sætte ekstra skub i den danske økonomi. Det sker hvis finanseffekten er positiv.

Jeppe Juul Borre påpeger, at en stor del af hjælpen til den danske økonomi fra finansloven skal komme fra den delvise udbetaling af danskernes feriepenge. Men virkningen af udbetalingen af feriepengene bliver mindre end oprindeligt antaget, da forslaget gradvist har mistet styrke, mener Jeppe Juul Borre.

»Først ved at nøjes med tre ud af de fem uger, hvilket jeg sådan set er fuldt ud enig i. Men oven i det er så kommet den relativt sene udbetaling, og at man selv skal ansøge om pengene. Det betyder, at nogen kan have privatøkonomiske incitamenter til enten ikke at få pengene udbetalt eller indbetale dem på anden opsparing. Det tager mere end brodden af finanseffekten. Man har jo stadig de sidste to uger at gøre godt med, og det skal på ingen måde udelukkes, at de kommer på tale,« siger Jeppe Juul Borre.