Kantede poptøser

90er-generationen er ved at blive voksen og klar til at udfordre de herskende popdronninger med alternative bud på mainstreampop. Mød stortalenterne Sky Ferreira og Lorde.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rihanna, Gaga, Beyoncé og Britney. Vi kender dem alle sammen. Sammen med en lille håndfuld andre dominerer den kvindelige side af mainstreami dag med deres enorme PR-maskiner.

De damer har naturligvis ikke opnået deres stjernestatus uden talent og hårdt arbejde. Men det er ikke nødvendigvis blandt dem, at man finder den mest interessante popmusik med feminint fortegn i 2013. Der skal man lige et lag ned under de største. Til unge navne som Sky Ferreira og Lorde, der hver især formulerer et tiltrængt alternativ til de herskende popdronninger. Uden at gå på kompromis med den gode popsangs umiddelbare glæder vel at mærke.

Lad os starte med den 21-årige amerikaner Sky Ferreira, der efter flere turbulente år med skrottede album, udsættelser og hype er klar med debuten »Night Time, My Time«. Hun blev signet allerede som 17-årig, og med det in mente er det fristende at lytte til albummet som en reaktion på de mange år fanget i pladeselskabslimbo.

Tag det ildevarslende albumcover, hvor en nøgen Sky står under bruseren med løbende mascara; på én gang skrøbelig og klar til at lange ud. Tilfør så det ekstra lag, at billedet er taget af filminstruktør Gaspar Noé, der bl.a. er berygtet for en af filmhistoriens mest grafiske voldtægtsscener i filmen »Irréversible«.

Det er en sigende detalje, som kun får mere vægt, når man lytter til albummet, der står som en af årets mest skurrende og forvrængede popudgivelser. Midt i det enorme, udblæste lydbillede, der på eminent vis trækker på både punk, synthpop, industrial og new wave, leverer Sky Ferreira den ene fængende, tyggegummipoppede melodi efter den anden.

Det er et stærkt fascinerende sammensurium, der løftes yderligere af Skys indædte vokalpræstation. Frustrationen lyser ud af hende på numre som »Nobody Asked Me (If I Was Okay)« og »I Blame Myself«. »I’m just af face without a choice« lyder en af de mange linjer, der får numrene til at klinge som både sortrandede kærlighedssange og tirader mod en pladebranche, der ikke holder sig for god til at udnytte en ung, talentfuld kvinde med store drømme.

Ubesudlet heltinde

Harmdirrende kan man ikke ligefrem kalde den 17-årige newzealandske sangerinde Lorde, der er aktuel med debuten »Pure Heroine«. Her møder vi i stedet en ung sangerinde, der synger små, fængende og ganske begavede sange fra tærsklen til voksenlivet. Fremtiden både lokker og truer, men indtil da dræbes kedsomheden med store og små drømme.

Musikken låner en del fra et navn som The xx’s elegante r&b-minimalisme og giver Lordes næsten dagbogsagtige tekster de helt rigtige intime rammer at folde sig ud i. Metapopsangen »Royals« går fortjent lige nu sin sejrsgang verden over og giver – med sin outsider-tekst om på én gang at tage afstand fra og drømme om superstjernernes luksusforbrug – et meget godt fingerpeg om, hvad resten af pladen har at byde på.

Selv om man måske kunne savne lidt mere variation i udtrykket undervejs, så holder albumtitlens dobbelttydige varedeklaration alligevel, hvad den lover: Lorde fremstår som en endnu ubesudlet heltinde i en promiskuøs popverden. Og selv om hendes musik ikke som sådan kan sammenlignes med ren heroin, så er den ikke desto mindre ganske vanedannende.

Fem stjerner

Hvem: Sky Ferreira

Hvad: »Night Time, My Time«

Hvor: Bestilles via egen hjemmeside

Fire stjerner

Hvem: Lorde

Hvad: »Pure Heroine«, Universal

Lyt til Lordes album 'Pure Heroine'