Musikbranchen efter regeringens medieudspil: »Jeg er ked af, at der ikke står mere om musik«

Streamingtjenester skal punge ud til den danske filmbranche, hvis det står til regeringen. Berlingske har spurgt dele af den danske musikverden, om det også skal gælde for musikstreamingtjenester.

Alene i 2021 rundede Spotify 365 millioner aktive brugere. Abonnementet er lavt og har ikke flyttet sig i mange år, og det går ud over de artister, komponister og sangskrivere, der leverer indhold. Arkivfoto: Robert Schlesinger/AP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er vigtigt, at »vi slår ring om det, vi har en stolt tradition for i Danmark.«

Sådan lød det fra kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) på et pressemøde 3. februar, hvor hun præsenterede regeringens nye medieudspil. Blikket var her rettet mod filmbranchen og streamingtjenester som Netflix, HBO og Disney+, der – hvis det står til kulturministeren – skal betale et såkaldt kulturbidrag på fem procent af deres omsætning i Danmark til produktion af danske film- og serier.

Mens der blev kastet lys på den danske filmverden, var der ikke meget opmærksomhed at hente i forhold til musikken, og det ærgrer dele af den danske musikbranche.

»Der er ingen tvivl om, at tankerne i medieudspillet er gode, men jeg er ked af, at der ikke står mere om musik,« siger Anna Lindell, forpersonen hos organisationen Autor, der repræsenterer danske sangskrivere, komponister, tekstforfattere og producere.

Hun mener, at det vil være klædeligt, hvis der bliver undersøgt en lignende ordning for den danske musikbranche, hvor det vil være musikstreamingtjenester som eksempelvis Spotify, der skal bidrage til den danske musikpulje.

Hvad kunne du tænke dig, at der bliver gjort politisk?

»Vi kan sagtens se ind i en lignende ordning i musikbranchen, så de her fem procent også gælder musikstreaming. Men det skal udarbejdes i samarbejde med musikbranchen – det er vigtigt at understrege,« siger hun:

»Jeg synes grundlæggende, det handler om, at musik skal skabe ny musik. Det er virkelig en ressource, der mangler, fordi man får så få penge fra streamingtjenester, at det grundlæggende kan være en dårlig investering.«

Sara Indori, der er forperson i Dansk Artist Forbund og bestyrelsesleder i Gramex, som forvalter kunstnere og pladeselskabers rettigheder i forbindelse med offentlig fremførelse af indspillet musik, følger også tæt med i den del af medieudspillet, der omhandler filmbranchen, men fortæller, at et »kulturbidrag på streaming ikke er helt ligeså oplagt for os nu og her.«

»Jeg følger meget spændt med i den proces, der har været omkring det her forslag, og afventer, om et flertal vil regulere markedet med lovgivning,« siger hun til Berlingske:

»Musikbranchen må sammen blive enig, ligesom filmbranchen er blevet det, om de fælles udfordringer i at bevare en sund fødekæde i et lille land som Danmark og sammen byde ind på de politiske løsninger, der sikrer det frie kunstneriske udtryk, et sundt marked og en rimelig betaling.«

Der er allerede forskellige støtteordninger, som artister kan søge, hvis de vil føre et musikstykke ud i livet. Det kan blandt andet ske ved hjælp af statslige, regionale eller kommunale puljer.

Musikken kan blive for ensporet

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Spotify løber med titlen som verdens største musikstreamingtjeneste – bare i 2021 rundede den 365 millioner aktive brugeremen også YouSee og Tidal er tjenester, som danskerne benytter sig af.

Men selvom danske artister som Gilli og Branco ofte stryger til tops på hitlisterne, viser et studie fra Danmarks Statistik, at dansk musik halter bagud i forhold til den udenlandske i takt med streamingtjenesternes opblomstring.

Med andre ord: Det kan være svært for nye artister at nå ud til de danske musiklyttere. Og ifølge Anna Lindell kan det betyde, at musikudbuddet bliver for »ensporet i fremtiden«.

»Hvis den nuværende model fortsætter, bliver det i mine øjne et meget snævert udbud af artister. Der er meget få professionelle fra dansk musik, der scorer rigtig mange penge, og så er der en masse i vækstlaget, der ikke tjener noget. Det gør, at vi ikke kan have den diversitet, vi har i dag, fordi der ikke er nogle artister og sangskrivere fra vækstlaget, der bobler frem og bliver den næste store danske artist,« siger hun.

Streamingtjenesternes magt

Berlingske har spurgt Kodas mediedirektør, Kaare Struve, hvis opgave det er at sikre betaling til komponister og sangskrivere, om de mener, at musikstreamingtjenester skal begynde at betale mere til produktion af dansk musik. Han fortæller, at de ikke er imod ideen, men vil ikke kommenterer yderligere, om det er vejen at gå. Der er andre måder, streamingtjenester kan bidrage til den danske musikscene på.

»Prisen på musikstreamingtjenester er ubetinget for lav. Der er ikke nogen tvivl om, at der er et efterslæb på prissætningen på musikstreamingtjenesterne. Prisen har ikke flyttet sig i ti år, og det går ud over de artister, komponister og sangskrivere, der leverer indhold til tjenesten.«

»En af de ting, vi også peger på, er, at den økonomiske andel, som komponister og sangskriver får af streamingtjenesten, er for lille. Den afspejler simpelthen ikke den afgørende betydning, som komposition og sangtekst har for et musikværks succes.«

Men kan de danske artister ikke bare søge væk fra streamingtjenesterne?

»Kan man som komponist eller sangskriver sige: 'Jeg vil ikke være på Spotify?'. Nej, det kan du ikke. Det valg har du ikke, fordi ganske få musikstreamingplatforme dominerer markedet,« siger Kaare Struve.

Hvordan pengene skal fordeles, hvis et kulturbidrag på fem procent skal gøre sig gældende i musikbranchen, er der endnu ikke et svar på, da det er noget, branchen er nødt til at undersøge i fællesskab.