Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

En stor dansker

Mærsk Mc-Kinney Møller levede efter devisen: Sit fædreland skylder man alt, hvad man har at udrette. Fra USA til Kina, over den ganske verden, møder man navnet »Maersk«, og den gamle reder var i sandhed en af nationens store sønner. Han skabte en verdensomspændende, moderne virksomhed på skuldrene af faderen, A.P. Møller (1876-1965), og utrætteligt virkede han til gavn for Danmarks mest kendte internationale visitkort såvel som for basale danske værdier herhjemme.

A. P. Møller Mærsk. Mærsk Mc-Kinney Møller er død. Han blev 98 år. Fredag blev han indlagt på Rigshospitalet. Han døde søndag nat/mandag morgen. Flaget er på halt hos Mærsk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Uffe Weng
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mærsk var altid på den frie verdens side. Under Anden Verdenskrig opholdt han sig i New York, under den første Golfkrig stillede han skibe til rådighed for USA, og på alle måder har han fremmet frihedsorienterede værdier og synspunkter. Mærsk er en historisk skikkelse i Danmark, hvis vægtfylde man skal helt tilbage til faderens tid, eller til ØKs stifter H.N. Andersen, for at finde tilsvarende. Som Andersen opnåede også Mærsk at modtage den højeste hæder, ridder af Elefantordenen.

Den stærke forankring i danskhedens sag arvede Mærsk fra sin fader. Mæcenatet, hele den konservative forpligtelse til at støtte vigtige anliggender i samfund og stat, lå ham på sinde. Støtten til den sydslesvigske sag, Operaen på Holmen, Amaliehaven, renovering af Kastellet, Fregatten Jylland og utallige andre initiativer blev det til.

Da Det Berlingske Officin var tæt på afgrundens rand økonomisk i 1982, bidrog Mærsk sammen med andre dele af det store danske erhvervsliv til husets overlevelse gennem deltagelse i en rekonstruktionsplan og køb af aktier i virksomheden. En senere strid om Berlingskes redaktionelle dækning af en sag om A.P. Møllers aktiviteter under besættelsestiden førte til, at vejene beklageligvis skiltes. Skibsrederen følte, at avisens artikelserie antastede faderens patriotiske sindelag.

Som mennesketype var Mærsk af højeste karat med en ubøjelig vilje, men også en forretningsmand, der langsomt men sikkert lukkede op for en stram og klassisk virksomhedskultur. Det var med den gamle reders velsignelse, at Nils Smedegaard Andersen som CEO og Michael Pram Rasmussen som bestyrelsesformand startede en proces, der forvandlede en på mange måder ejerledet virksomhed med en forsigtig strategi til en multinational koncern med stærke personligheder i ledelsen og mere dynamiske justeringer af kursen i forhold til markedet.

Det politiske system var Mærsk aldrig bange for at udfordre, når han fandt, at øjeblikkets politikere var i færd med at dumme sig. Det førte til utallige konfrontationer og en markant lobbyvirksomhed, som de færreste ministre i mødet med Mærk vil glemme. Ikke desto mindre lykkedes det Mærsk i en række forlig at sikre sig adgang til Nordsøolien flere årtier ud i fremtiden mod at betale mere i skat. Et forlig til gavn for både Danmark - og Mærsk.

En ener og en personlighed som Mærsk Mc-Kinney Møller har gjort en kæmpe forskel i dansk erhvervsliv. Arven efter ham bliver svær at løfte både for virksomheden, for familien og for det Danmark, som han bidrog til så stort kulturelt og samfundsmæssigt.