Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sæt pant på cigaretskodder

Inge Jakobsen foreslår, at der sættes pant på cigaretskodder: »Omkostningerne ved at etablere scannere dækkes vist rigeligt ind i de enorme beløb, der bliver brugt på at samle skodder op.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Pant på en pakke cigaretter med 20 stk. med filter: 20 kr. Så kan rygerne eller »flaskesamlerne« indsamle skodderne og dermed få deres pant retur. Det vil sige, at der ikke er nogen, der ikke har råd til at ryge – blot skal der nu betales pant som på for eksempel flasker.  Skodderne kan så scannes på bånd, præcis som flasker. Omkostningerne ved at etablere scannere dækkes vist rigeligt ind i de enorme beløb, der bliver brugt på at samle skodder op.

Inge Jakobsen, Frederiksberg

Læger alene vide

I Berlingske 16. juli citeres Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, for følgende: »Som patient er det vigtigt at tale med sin læge, såfremt man overvejer alternativ behandling«. Den artikel svarer Torben Kjær, medlem af Danske Regioners Sundhedsudvalg og Hovedstadens Regionsråd, på i et læserbrev 18. juli: »Forsk i alternativ behandling«.

Sagen er jo, at de fleste læger intet ved om alternativ behandling. Selv de mest udbredte behandlinger og mest brugte præparater er ukendt land. Ligesom de fleste læger ikke interesserer sig for kostens betydning.

Lægevidenskaben vil ikke erkende, at der findes områder, hvor man ikke har nogen fornuftig behandling. Derfor: Vælg din sygdom med omhu. For eksempel er eksem et dårligt valg. Hudlæger kender kun binyrebarkhormon. Det er effektivt, men kun godkendt til brug i en begrænset periode. Hvad gør man, når sygdommen fortsætter?

En og anden ung forsker kan begejstret tale om dokumentation og evidens. Artikler i Berlingske de seneste måneder har derimod fortalt om modige og livserfarne læger, som professor Anders Perner, Intensivafdelingen på Rigshospitalet: »Mindre end ti procent af det, vi gør, er baseret på god evidens«.

Erik Sommer, Bagsværd

50 år med Berlingeren

I de mere end 50 år, vi har holdt Berlingeren, har vi stort set været tilfredse med den. Det er vi ikke mere. Vi er gamle nu, syn og hørelse er svækket. Især det første volder vanskeligheder, når vi læser avisen. Store, fede typer, hvor ordene løber ind i hinanden uden mellemrum. Lyse typer på hvid baggrund. Sport og annoncer fylder meget. Og så ville det være rart, om journalisterne kunne deres sprog, så man ikke kom for skade at skrive om den »famøse« guldkarat.

Tove Stahnke, Holte

Vi kan ikke alle være lige

Sofie Lippert Troelsen, landsforkvinde i SF Ungdom, skriver i sin kommentar i Berlingske 17. juli, at man bør beskatte arv over 30 mio. kr. med 100 pct., fordi ingen fortjener at arve så megen velstand og (udemokratisk) magt, som de ikke selv har arbejdet for.

Hvis dette synspunkt skulle overføres til den globale økonomi, burde alle danskere have rigtigt dårlig samvittighed over at være født i den rigeste del af verden med en sølvske i munden i forhold til for eksempel fattige lande på det afrikanske kontinent.

Vi burde således aflevere størstedelen af den rigdom og velfærd, som vore forfædre har overleveret til os helt kvit og frit og give den til en overstatslig skattemyndighed – for eksempel FN – som så kunne omfordele det til de værdigt trængende.

Når man læser Sofie Lippert Troelsens kommentar føler man sig hensat til 70’ernes sange om bålet i hippie-kollektiverne, hvor man antog, at skatteindtægter er en konstant størrelse, som slet ikke påvirkes af de dynamiske og adfærdsændrende effekter, som beskatningsregler har.

Dette er stadig venstrefløjens svøbe, at deres økonomiske forslag altid kun tænker kortsigtet og statisk – uden at forudse de konsekvenser, der uundgåeligt vil være.

Hvis Danmark skal overleve i den globale, kapitalistiske økonomi, er vi nødt til at acceptere, at vi ikke alle kan være lige. Dygtighed, initiativ – og en vis del af held – er grundlæggende motivationsfaktorer, som en gammelsocialistisk ligheds- og omfordelingspolitik vil være dræbende for.

Peter Bøgelund, Dragør

Sig nu undskyld, Skat

»I am sorry« skrev Nick Leeson efter at have formøblet 13 milliarder kr. i den bank, hvor han var ansat. Han blev idømt seks et halvt års fængsel og afsonede de fire.

Herhjemme har »nogen« formøblet 13,6 mia. kr. af danskernes surt indbetalte skattekroner. Men ingen har sagt undskyld, og ingen er blevet stillet til ansvar. Er det mon på grund af forskellen mellem udlandet og Danmark, eller på grund af forskellen mellem private penge og penge i offentligt regi?

Under alle omstændigheder finder jeg det dybt utilfredsstillende, at ingen bliver stillet til ansvar for de lovløse tilstande, der har hersket i Skat.

Helle Marckmann, Dragør