I et land, hvor vi ellers altid har brystet os af at have et af verdens mest lige samfund, er uligheden kraftigt stigende. Mens der bliver flere og flere fattige, bliver de rigeste kun rigere. Der er brug for nye midler til at sikre en omfordeling af goderne i vores samfund, fordi de fattigste ti procent ingen indkomststigning har fået de seneste par år, mens de rigeste ti procent får flere penge mellem hænderne hvert eneste år ifølge Danmarks Statistik.
Samtidig med at indkomststigningerne er stagneret for de ti procent fattigste, er formuerne for de rigeste vokset. Den rigeste procent ejer tilsammen 23,6 procent af den samlede formue i Danmark. Det sender os direkte ind i en top fem på listen over, hvor stor en del af OECD-landenes formuer, der er samlet hos den rigeste procent.
Det er ikke nok at se på klassiske omfordelingsværktøjer som f.eks. progressiv indkomstskat. I forståelsesaftalen mellem de fire røde partier, der danner grundlag for den nye socialdemokratiske regering, står, at der skal indføres målrettede skattestigninger. Et oplagt bud på en sådan målrettet skattestigning kunne være en progressiv arvebeskatning. Jeg synes, at det er på tide, vi tager formueuligheden seriøst og øger omfordelingen af de arbejdsfrie indtægter.
Man skal ikke kunne arve sig til at blive en del af den ene procent, der tilsammen råder over næsten hver fjerde krone i Danmark. Med penge i den størrelsesorden følger nemlig en enorm magt, som man i et demokratisk samfund ikke skal kunne arve sig til.
Pengene skal gå til fællesskabet
Konkret vil jeg foreslå en 100 procents beskatning på arv over 30 millioner, så kæmpeformuer ikke kan gå i arv og vokse og dermed skabe endnu større ulighed. I stedet har vores samfund og klode i stadigt stigende grad brug for, at pengene kommer fællesskabet til gode. Formuer, der er genereret i vores samfund, er skabt af de goder, som vores fællesskab bidrager med. Ofte udspringer formuerne af virksomheder, som har tjent deres penge på vores stærke arbejdsmarked og gode adgang til veluddannet arbejdskraft. Det er derfor i mine øjne kun retfærdigt, at pengene igen går til fællesskabet, når arvingerne har overtaget en enorm formue.
Når jeg sætter grænsen ved de 30 mio. kroner, er det blandt andet, fordi det ikke skal handle om det almindelige middelklassebarn, hvis mor har været god til at spare op. Jeg drømmer nemlig modsat mange borgerliges fordomme ikke om at tage pengene ud af hånden på de hårdtarbejdende eller deres børn. Jeg drømmer dog om et bedre samfund, hvor der bliver kortere afstand mellem rig og fattig, og hvor vi kan få råd til at udbygge velfærdsstaten og sætte turbo på den grønne omstilling. Jeg drømmer om, at den velstand, der skabes i vores samfund, skal komme fællesskabet til gode, og jeg ser det faktisk som værende grundlæggende retfærdigt, at man ikke kan tjene mere end 30 mio. kroner på sine forældres død.
I sidste ende er det en diskussion om, hvem og hvad der skaber værdien i vores samfund. I forvejen er der et kæmpe mismatch mellem, hvor værdien skabes, og hvem der tjener penge på den. Aktiespekulanter og topdirektører i f.eks. Danske Bank tjener millioner af kroner uden at skabe tilnærmelsesvis tilsvarende værdi i vores samfund. Når deres formuer skal sendes videre efter deres død, er det kun rimeligt, at det fællesskab, der har bidraget til at skabe disse enorme summer af penge, også får sin andel.
Mens enkelte bliver rige på aktiehandel eller nedarvede formuer, bliver den almindelige lønmodtager, der får vores samfund til at løbe rundt, beskattet hårdt. Skal vi finansiere de bydende nødvendige indsatser på klimaområdet og udvikle velfærdsstaten, så den skaber lige mulighed for alle, er det dog nødvendigt at øge de offentlige indtægter, og det er hér, det bliver relevant at se på, hvad vi beskatter. For mens det kunne være nemt at hæve indkomstskatterne, ville det også være en yderligere beskatning af dem, der faktisk skaber værdien.
På tide med et opgør
Det er på tide, at vi som samfund bliver bedre til at beskatte de indkomster, der ingen værdi skaber i vores samfund. Det er på tide, at vi ser på, hvem der bliver rige ved at gøre samfundet rigere, og hvem der bliver det på andres arbejde - og bliver bedre til at beskatte de sidste.
Jeg er overbevist om, at et lige samfund grundlæggende er et bedre samfund. Derfor er det i mine øjne på tide, at vi tager et opgør med, at de rigeste bliver rigere, mens velfærdsstaten halter, og de fattige bliver flere. Det er på tide, at vi ser på nye værktøjer til at øge omfordelingen, og jeg vil foreslå den nye regering at begynde med en progressiv arvebeskatning - gerne på 100 procent på beløb over 30 millioner kroner.
