Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

En af de mest vellykkede spinmanøvrer de senere år har været foretaget af organisationen Oxfam/Ibis, der årligt udkommer med en opgørelse af formue-uligheden i verden. Opgørelsen i 2017 viste, at de otte rigeste personer i verden (målt på formue) har mere formue end den halvdel af befolkningen, der har mindst formue tilsammen. Den får årligt enormt medie-gennemslag og overskriften i medierne var i januar 2017 bl.a.: »Otte mænd ejer lige så meget som det halve af Jorden«.