Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Glem antal år på arbejdsmarkedet. Det handler om balancen mellem arbejdet og arbejdsudøverens fysik

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterer udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension« på et pressemøde på Plejecenter Sølund i København 22. januar 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdet være sikkert og sundt. En fremragende målsætning, som desværre ikke altid opnås i det virkelige arbejdsliv. Dér er der en aldersafhængig balance mellem et arbejdes krav og arbejdsudøverens psykiske og fysiske ressourcer.

Professionelle idrætsudøvere og balletdansere må oftest opgive deres arbejde, allerede når de er i 30erne. Andre arbejdsudøvere i særligt fysisk krævende erhverv som brolæggere, slagteriarbejdere og flyttemænd har også arbejdskrav, som er svære at opfylde, når man er over de 50 år.

Mens intellektuelt arbejde kan udføres langt op i høj alder, bliver det vanskeligt med stigende alder at udføre flere forskellige former for fysisk krævende arbejde. Årsagen hertil er, at den menneskelige som alle andre dyriske organismer, ældes. Alderen medfører, at stort set alle mennesker får såkaldt slidgigt i leddene og svækket muskelkraft med stigende alder. Ved brug af et bevægeapparat med slidgigt får man smerter. Dette medfører, at arbejdsopgaver, som man let kunne udføre i ungdommen, bliver vanskelige at klare som ældre.

Den alder, hvor det gør ondt at udføre et fysisk krævende arbejde, varierer meget, fordi både vi mennesker og arbejdets karakter varierer. Hermed opstår der meget ofte en ubalance mellem arbejdets krav og arbejdsudøverens ressourcer.

Hvis vores politikere ønsker, at deltagerne på arbejdsmarkedet skal blive der så længe som muligt, bør man ikke fokusere på det dårligt definerede begreb nedslidning. Den menneskelige organisme bliver ikke slidt som maskiner. Den svarer med styrkelse af knogler, muskler og led ved fysisk belastning, men med alderen kan der opstå en ubalance mellem fysiske krav og aldringens svækkelse af bevægeapparatet. Det er derfor balancen mellem arbejdet og arbejdsudøverens fysik, som bør sættes i fokus.

Konkret vil en gammel arbejdsmediciner foreslå, at den nuværende pensionslovgivning fastholdes, og at man i langt højere grad end nu administrerer den eksisterende lovgivning om tidligere tilbagetrækning til at førtidspensionere arbejdsudøvere, som har en

ubalance mellem deres arbejdsfunktion og deres arbejdskrav langt mere lempeligt. Naturligvis hvis omskoling eller muligheder for andet arbejde er urealistisk.

Antal år på arbejdsmarkedet er efter ovenstående argumentation totalt irrelevant.

Finn Gyntelberg, professor emeritus (arbejdsmedicin) dr.med.