Tilbage til TV-seriernes »Rødder«: Hans navn er stadig Kunta Kinte

»Rødder« var en af 1970ernes mest populære TV-serier. Nu er den genindspillet, og slaveriet fremstår mere end nogensinde som resultatet af en ond, korrumperet ideologi.

Malachi Kirby som Kunta Kinte, den frie mand – inden han bliver indfanget af slavehandlere – i genindspilningen af 1970er-serien »Rødder«. Foto fra TV-serien  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Mit navn er Kunta Kinte!«

Sjældent har en replik i en TV-serie vakt så mange følelser, og 40 år efter den blev optaget, er scenen, hvori den siges eller rettere fremstønnes, stadig ladet med intensitet.

Den bortløbne slave Kunta Kinte, hovedpersonen i Alex Haleys TV-serie »Rødder« fra 1977, er blevet indhentet af jagthundene og tobaksplantagens lede opsynsmand og hænges hjælpeløs op i et træ.

Plantagens øvrige sorte slaver tvinges til at overvære, at han piskes, og for at understrege de hvides totale magt over ham skal Kunta Kinta tvinges til at udsige sit amerikanske slavenavn, »Toby«.

Men Kunta Kinte nægter at give sin sidste rest af Afrika fra sig, og hjertet svulmer hos seerne, der har fulgt hans bortførelse og hans horrible rejse i bunden af et slaveskib over Atlanten.

»Mit navn er Kunta Kinte!«

Slagene regner ned over ham, og til sidst knækkes hans vilje. Skuffelsen og sorgen over, at de hvide har fået ham til at bøje sig, gør mere ondt end pisken.

»Toby. Mit navn er Toby!«

I en ikonisk scene fra den oprindelige »Rødder«-serie beordrer opsynsmanden Ames (Vic Morrow) LeVar Burtons Kunta Kinte pisket halvt ihjel – for at tvinge ham til at bruge slavenavnet Toby. Foto fra TV-serien Fold sammen
Læs mere

En sort og hvid øjenåbner i farver

I 1970erne blev der skrevet TV-historie, da TV-serien »Rødder« slog alle amerikanske seerrekorder med sin fortælling i otte afsnit om mandinka-krigeren Kunta Kinte, der bortføres fra Vestafrika af engelske slavejægere og sælges til slaveri i Maryland, USA.

I lighed med den amerikanske TV-serie »Holocaust« (1978), der leverede et nyt blik på jødeudryddelsens rædsler, blev »Rødder« en øjenåbner for både sorte og hvide amerikanere.

»Før 1977 havde de fleste amerikanere ikke nogen idé om, at slaveri nogensinde havde eksisteret. De vidste ikke, hvordan det var, og »Rødder« viste det. Serien ændrede amerikanernes opfattelse af deres egen historie,« skrev filmkritikeren Armond White om TV-serien.

Dette var måske sat lidt på spidsen, for USAs fortid som slavenation var naturligvis ikke helt ukendt for 1970ernes amerikanere. USAs slaveri var blevet behandlet i fiktionen, allerede mens det stadig eksisterede, som i Harriet Beecher Stowes agitatoriske antislaveri-roman »Onkel Toms hytte« fra 1852.

Men tiden løber fra alle historiske beskrivelser, og hver generation skal have sin egen version af de store vendepunkter i historien.

I forhold til den sentimentale »Onkel Toms hytte« og andre fortællinger om slaveriet satte »Rødder« på flere måder et nyt perspektiv på slaveperioden.

For det første betonede den i populær form forbindelsen mellem Amerikas sorte og Afrika som en slags åndeligt moderland, en forbindelse, der længe havde eksisteret i andre dele af kulturlivet såsom i jazzmusikken.

Denne betoning var dog mere kontroversiel, end man skulle tro, for ved at knytte forbindelsen mellem sorte amerikanere og Afrika kunne man nemt blive beskyldt for at gå racismens ærinde – som når hvide amerikanere efter slaveriets ophør søgte at »repatriere« sorte amerikanere i Afrika ud fra en intention om at gøre landet »hvidt« igen.

For det andet betonede »Rødder« slaveriet som racistisk undertrykkelse, som en fortidig parallel til Sydafrikas apartheid-system.

Piskning, brændemærkning og voldtægt var ingredienserne i den fortælling, der stod i skarp kontrast til den tradition, der var opbygget i Hollywood, hvor slaveriet blev romantiseret, såsom i storfilmen »Borte med blæsten«. Her var forholdet mellem hvide og sorte nærmest skildret som kammeratligt, hvor de hvide typisk indtog en kærlig forældrerolle over for de barnlige sorte.

Det onde kapitel i USAs historie

Slaveri som systematiseret vold mod de sorte blev til gengæld uddybet i film som Richard Fleischers »Mandingo« (1975), der samtidig formåede at seksualisere magtforholdet mellem de hvide herrer og sorte slaver.

Først i helt nyere tid er Hollywood begyndt at genskrive slaveriet for alvor. Quentin Tarantinos »Django Unchained« er en film, der betoner volden, samtidig med at den fremstår som en rendyrket og ultravoldelig hævnfantasi over hvide sydstatsracister - i lighed med samme instruktørs »Inglorious Basterds«, der leger med en »hvad-nu-hvis«-forestilling om jødisk hævn over de tyske nazister.

Ved siden af Tarantinos film, er Steve McQueens »12 Years a Slave« et markant bud på en genfortælling af slavernes historie, der benytter en autentisk historie om en fri, sort mand fra Nordstaterne, der bortføres, sælges og anbringes i slaveri i Sydstaterne.

»12 Years a Slave« gør sig umage med at skildre slaveriet som et ondt kapitel i USAs historie, der for evigt vil belaste landets selvforståelse, og filmens succes hos anmelderne var en del af årsagen til, at Nancy Dubuc, direktør for TV-produktionsselskabet A+E Networks besluttede, at »Rødder« skulle genindspilles.

»Det definitive budskab om race«

Tirsdag har »Roots« premiere på bl.a. HBO og History Channel, og i USA blev genindspilningen af »Rødder« forleden markeret med en særvisning i Det Hvide Hus af den 300 millioner kroner dyre serie.

»Jeg håber, at dette bliver historien, som folk vil anerkende som det definitive budskab om race,« siger Nancy Dubuc, der ser sin serie som en slags modsvar til TV-serien »The People v. O.J. Simpson: American Crime Story« om fodboldstjernen O.J. Simpson, der blev frikendt for mord i en højst kontroversiel, racepolitisk dom.

Ud over den forholdsvis ukendte, men fremragende Malachi Kirby i rollen som Kunta Kinte, medvirker skuespillere som Laurence Fishburne, Forest Whitaker, Mekhi Phifer, Tip »T.I.« Harris, Jonathan Rhys Meyers og Anna Paquin.

Ligesom det var tilfældet med den oprindelige serie i 1970erne, er den nye version af »Rødder« et fænomen, der både tiltrækker stærke følelser, racepolitisk polemik og eminent skuespil, ikke mindst fra veteranen Forest Whitaker. Han har den komplicerede rolle som »Fiddler«, der modvilligt sætter sin egen fortrinsstilling hos de hvide over styr, da han hjælper den oprørske Kunta Kinte.

Kunta Kinte og lidelsesfæller ser langt efter friheden i den oprindelige TV-slavesaga »Rødder«, hvor LeVar Burton spillede den unge Kunta. Foto fra TV-serien Fold sammen
Læs mere

»Nigger« fik hvid skuespiller til at græde

Malachi Kirby har fortalt til branchebladet The Hollywood Reporter, at en scene hvor Kunta Kinte bliver udsat for brutal vold af en af de hvide, fik tårerne frem i alle på optagestedet, men først og fremmest hos den unavngivne, hvide skuespiller, der også kalder ham »nigger« i scenen.

»Han græd og undskyldte over for mig. Og det var smukt. Det giver håb, når selv en skuespiller synes, at han må undskylde for de replikker, han er nødt til at sige. Det fortæller os meget om den nutid, vi lever i. Racisme og uvidenhed findes stadig, men det er en del af forklaringen på, hvorfor vi genfortæller denne historie. Vi vil tale til en ny generation, og forhåbentlig forstår de, at hvis ikke de lærer af fortiden, så vil de gentage den,« siger Malachi Kirby.

Forskellen på den gamle og den nye version af »Rødder« fortæller meget om de fyrre år, der er gået siden Alex Haleys roman første gang blev omsat til TV-serie.

Mandinka-kongens kriger

Der gøres væsentligt mere ud af den afrikanske kultur, som Kunta Kinte kommer fra, og det virker overbevisende, selv om serien i denne anmelders øjne kommer til at forkludre sin positive beskrivelse af Afrika.

Fortælleren beskriver nemlig Kunta Kintes hjemby Juffure som »sofistikeret«, men da hele beskrivelsen af det vestafrikanske samfund i forvejen emmer af overskud og harmoni, virker det som et unødigt postulat.

Skyldsspørgsmålet – en varm kartoffel i den fortløbende diskussion om slaveriets historie – bliver håndteret allerede i seriens første sætninger, der udtales af fortælleren, Laurence Fishbourne. Han nævner, at Kunta Kintes eget folk, mandinkaerne, holdt slaver i lighed med »grækerne, romerne og jøderne«, men dermed bliver de hvide selvsagt ikke fritaget for skylden.

»Da de hvide ankom til Afrika i deres store skibe, blev nogle mandinkaer korrumperet af grådighed efter guld og skydevåben, og de afrikanere, der forsøgte at bekæmpe slavehandlen, kom til at lide frygtelige kvaler,« siger fortælleren.

Ligesom i den gamle version begynder handlingen, da Kunta Kinte skal gennemføre en række prøver for at blive optaget i Mandinka-kongens krigerkorps. Disse scener opridser sammen med scener fra mandinkaernes hverdag og et bryllup et billede af et stolt folk, der blander den islamiske religion med stammetraditioner. I denne sammenhæng fremstår de hvide slavejægere som primitive griske sørøvere, hvis eneste forsonende træk er, at deres voldshandlinger mod fangerne mere synes at udspringe af forretningshensyn end ren sadisme.

Opsynsmanden på den plantage, hvor Kunta Kinte bliver transporteret til, opsummerer den holdning:

»Man køber ikke en slave, man laver en slave,« siger han, da han indleder piskningen af Kunta Kinte.

Volden mod de sorte skal først og fremmest sikre, at ordenen opretholdes på plantagen, og dermed gøres slaveriet mere til et resultat af en ond ideologi, snarere end en personlig ondskab. Selv de hvide lider til syvende og sidst under slaveriet, idet systemet underminerer alle tilløb til medmenneskelige hensyn.

Piskningen af Kunta Kinte er betydeligt mere blodig og voldsom end i den oprindelige serie, og ved første gennemsyn fik denne anmelder en opfattelse af, at Kunta Kinte aldrig bøjer sig under torturen og udsiger sit slavenavn.

»Toby« hvisker Kunta Kinte næsten uden for hørevidde, men der er intet nederlag i navnet. Senere trøster »Fiddler« ham: »Det er lige meget, hvad Massa kalder dig. Dit sande navn bærer du i dit hjerte!«

»Roots« kan ses i fire dobbeltafsnit (hvert afsnit varer en time), de næste fire dage på HBO Nordic.