Sort jubilæum på vej - da Danmark handlede med slaver

Der blev bygget herregårde og palæer for de penge, der blev tjent på handel med slager på De Dansk-vestindiske Øer, men indtil den dag i dag har vi ikke et monument, der minder os om denne mørke side af danmarkshistorien. I 2017 er det 100 år siden, Danmark solgte De Dansk-vestindiske Øer til USA.

Det danske Fort Frederik i Frederikssted på St. Croix blev opført mellem 1752 og 1760 for at beskytte de danske koloniinteresser i Dansk Vestindien. Arkivfoto: Henning Bagger Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark tjente gode penge på slaveri og plantagedrift på De Dansk-vestindiske Øer, der nu hedder US Virgin Islands. Danmark var tidligt aktiv i slavehandel, og ikke mindst i den såkaldte florissante periode i slutningen af 1700-tallet tjente danskere godt på at udnytte afrikanere.

Der blev bl.a. bygget herregårde og palæer for de penge, men indtil den dag i dag har vi ikke et monument, der minder os om denne mørke side af danmarkshistorien.

Sagen er stadig politisk varm på US Virgin Islands, hvor myndighederne i 2013 rettede henvendelse til USAs kongres for at få politikerne til at presse på for at oprette en kommission, der skulle undersøge disse forhold nærmere og for at få en undskyldning fra Danmark for slavehandlen.

I Danmark blev henvendelsen støttet af Enhedslisten, der krævede en officiel dansk undskyldning og muligvis en erstatning til slavernes efterkommere. Enhedslisten stod dog alene med holdningen i Folketinget, og der kom ikke mere ud af sagen. Måske er der gået inflation i offentlige undskyldninger, men derfor kan man jo godt mindes ofrene alligevel.

Nationalmuseet meddelte for nyligt, at en planlagt udstilling om De Dansk-vestindiske Øer og slaveriet var aflyst på grund af pengemangel, og i skrivende øjeblik vides ikke mere end at udstillingen ikke bliver til noget. Det er en skam, for en udstilling om dette sorte kapitel af vor historie vil være særdeles relevant også for nutiden.

Der hersker ikke tvivl om, at behandlingen af afrikanere som slaver var umenneskelig, og at Danmark deltog med liv og sjæl i denne handel. Der var tale om trekantshandel mellem europæiske havne, afrikanske handelsforter og de vestindiske kolonier.

Det var sædvanligt at brændemærke slaver, og Det Vestindisk-guineisk Kompagni mærkede sine slaver med et S ved at presse et rødglødende jern mod huden på låret. Der blev sendt 120.000 slaver afsted fra de danske forter, og heraf endte ca. 50.000 på De Dansk-vestindiske Øer. I 1791 var der officielt 27.608 slaver på De Dansk-vestindiske Øer, men det reelle tal var sandsynligvis højere.

I 1792 vedtog Danmark som det første land i verden en lov, som forbød handel med slaver, men forbuddet trådte først i kraft i 1803, og i mellemtiden blomstrede slavehandlen og fortsatte i begrænset form indtil 1848.

Selve slavehandlen var i lange perioder ikke indbringende, men plantagedriften på De Dansk-vestindiske Øer var, og rige købmand profiterede af handlen og byggede for pengene.

Det Gule Palæ i Amaliegade 18 blev således bygget af slavehandler Henning Bargum.

Derimod kigger man forgæves efter monumenter eller mindesmærker, der erindrer os om slaveriet og dets ofre.

Det er oplagt, at man samler penge ind til et mindesmærke om Danmarks andel i denne mørke periode i vor historie, nu da vi ikke får en udstilling.