I slaveejerens vold

Solomon Northups beretning om sine 12 år som slave i sydstaterne i midten af 1800-tallet blev sidste år til en Hollywood-blockbuster. Nu udkommer den medrivende bog for første gang på dansk.

11friTOLV_AAR.jpg

Ved den seneste Oscar-uddeling løb »12 Years a Slave« med prisen for bedste film. Det billedmættede drama om den frie sorte mand Solomon Northup, der i 1841 kidnappes og sælges som slave til plantageejere i sydstaterne, bygger på den kidnappedes egen beretning, som nu for første gang foreligger i en gennemarbejdet dansk oversættelse.

»Tolv år som slave« er fortællingen om de år, Solomon Northup oplevede livet som slave på sin egen krop og sjæl. Hovedparten af årene blev tilbragt hos den utilregnelige plantageejer Edwin Epps, en sadistisk, fordrukken bonderøv, som efter at have været slavefoged i en årrække havde forpagtet sin egen bomuldsgesjæft og købt en gruppe slaver, som han behandlede aldeles skrækkeligt.

»Når master Epps havde »kigget dybt i glasset«, var han en skvaldrende, bralrende og støjende stodder, hvis største fornøjelse det var at danse med sine »niggere« – eller drive dem rundt på gårdspladsen med sin lange pisk bare for at kunne fryde sig over deres hvin og skrig.«

Medrivende og moralsk fortælling

Her mærkes tydeligt forfatterens dobbelte blik, der gør fortællingen både medrivende og moralsk. Northup oplever alle uretfærdighederne, alle piskeslagene, på sin egen krop – tænk at blive kidnappet, fjernet fra sin familie og fuldstændig umenneskeliggjort i et perverst system – samtidig med, at han bevarer betragterens analyserende og anklagende blik.

»Tolv år som slave« er én lang anklage mod det brutale slavesystem, hvor sorte ikke behandles som mennesker, men som dyr, som en vare, med massiv og fuldstændig arbitrær vold og fornedrelse til følge.

Beretningen er spændt ud mellem slaveejerne på den ene side, der i alt hvad de siger og gør opretholder denne umenneskeliggørelse, og Solomon Northup, der med vold og magt forsøger at holde fast i netop sin egen menneskelighed. Han spiller violin og kan tjene penge på det, han er en dygtig håndværker, og han fremhæver gennem bogen med en vis stolthed de ting, han løbende bidrager med – selv som tingsliggjort slave er det essentielt at bevise sit personlige værd.

I løbet af de 12 år møder Solomon Northup kun enkelte hvide, der stiller spørgsmål ved systemets grundlæggende berettigelse, og forfatteren har et eminent blik for de mekanismer, der er på spil, og som kan genfindes i mange sammenhænge, hvor totalitarisme, fascisme, raceundertrykkelse og så videre har vist deres grimme ansigt.

»Når de (slaveejerne, red.) dagligt er vidner til menneskelig lidelse – hører på slavens hjerteskærende skrig – ser slaven vride sig under den ubarmhjertige pisk – blive bidt og flået af hunde – dø uden omsorg og begravet uden skjorte eller kiste – kan man ikke regne med, at de skal blive andet end dyriske og ryggeløse i deres menneskesyn.«

Efter 12 år slipper Solomon Northup fri, fordi han får smuglet breve afsted til hvide venner i nordstaterne, som ad rettens vej i slutningen af 1852 får ham ud af Epps’ klør. Umiddelbart herefter udkommer »Tolv år som slave«, og i dag føles bogen stadig som et forstemmende vidnesbyrd; et glimrende supplement til Steve McQueens filmversion, der umiddelbart synes ganske tro mod originalteksten, men også en læseværdig fortælling i sin egen ret.

Forfatter: Solomon Northup. Titel: »Tolv år som slave«. Oversat af Hans-Jørgen Birkmose. Sider: 293. Pris: 250 kr. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag.