Svensk park med kunst

Bylinefoto: Torben Weirup, TOW. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Denne uges sommerklummer har været en hyldest til en række mindre, men til gengæld yderst indtagende, afsides beliggende, europæiske kunstmuseer – og dagens udvalgte er ingen undtagelse.

Man kan selvfølgelig diskutere, om en skulpturpark med fuld ret kan rubriceres som et egentligt kunstmuseum, men i Wanås i Sverige er der tradition for, at der hvert år bliver føjet et eller flere værker til den permanente samling. Så det er i dag et meget stort, udendørs museum med skulpturer af – for nu blot at nævne en håndfuld – for eksempel Allan McCollum, Per Kirkeby, Yoko Ono, Antony Gormley, Dan Graham og Jenny Holzer. Der er også et nyt værk, der til forveksling ligner den danske billedhugger Mikael Hansens land art-projekt, Reservat, fra 2007 i Vestskoven ved Albertslund. Et areal, der er indhegnet, så der i princippet over tid skabes en biotop uberørt af menneskehænder. Ideer har ingen grænser.

Det helt fortryllende ved stedet er, at man går en tur rundt i parken. Det er i sig selv dejligt. Det er et smukt landskab med søer og vekslende beplantning, store træer med lysninger og her og der forskellige historiske mindesmærker, der blandt andet henviser til danskertiden; altså dengang området hørte til Danmark. Faktisk er det et af de steder i Skåne, hvor der har fundet adskillige dramatiske og blodige begivenheder sted i forsøgene på at fastholde den danske kongemagts position.

Parken ligger omkring et gods, der er privatejet, og hvortil der ikke er offentlig adgang. Men familien Wachtmeister, der har ejet herregården i mere end hundrede år, har åbnet skoven omkring bygningen for offentligheden, og siden 1987 er der blevet afholdt årlige udstillinger, hvor kendte kunstnere fra store dele af verden er blevet inviteret til at skabe såkaldt stedsspecifikke skulpturer. Altså skulpturer skabt med henblik på det sted, hvor de skal stå. Det er som regel også det mest hensigtsmæssige at gøre, hvad enten det nu er i Guds fri natur som ved Wanås Slot, eller det er en statue foran rådhuset.

Mange af dem er skabt af stedets materialer, andre igen er rent nonfigurative skulpturer – og iblandt er der værker, der både er overraskende og morsomme.

Under alle omstændigheder: Wanås er et meget anbefalelsesværdigt udflugtsmål. Er man hurtig, eller overnatter man i en af Skånes kønne gamle byer, kan man nå at se både Lars Vilks’ kæmpeskulpturer, Nimis og Arx ved Kullen samt Tage Andersens herregård med omgivende park, Gunillaberg, nær Jönköpig. I Gunillaberg har Tage Andersen skabt en række af sine imponerende blomsterinstallationer. Ved Kullen har Lars Vilks udråbt sin egen stat, Ladonia, som et modtræk mod myndighedernes årelange bestræbelser på at lukke den populære turistattraktion, der er bygget af drivtømmer. Vilks begyndte for omkring 35 år siden – og trods hærværk og chikane står hans utopiske skulptur der endnu. Heldigvis.

Fra på mandag vender kulturens normale klummer tilbage.