Paradiset på sydkysten

Bylinefoto: Torben Weirup, TOW. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Frankrig er et storslået museumsland. Det manglede også bare, i betragtning af at Paris gennem mange, mange år var billedkunstens hovedstad, indtil tyngden for et halvt århundrede siden flyttede sig fra den gamle verden til USA for i dag at være afløst af forskellige centre spredt over det meste af kloden.

Den franske sydkyst var et yndet udflugts- eller tilflugtssted for den store generation af det 20. århundredes malere. Matisse, Picasso osv. Langs middelhavs-kysten – eller få kilometer inde i landet – ligger museer for såvel enkeltkunstnere som generationer af malere og billedhuggere i byer som Antibes, Biot, Vallauris, Saint Tropez, Cannes, Cagnes-sur-Mer, Nice, Vence og Saint-Paul-de-Vence, og det er til sidstnævnte, vi skal i dagens klumme i en uge, hvor det er de små, men til gengæld meget charmerende og indtagende kunstmuseer, det drejer sig om; ikke de magtfulde museumsimperier som Louvre i Paris, Prado i Madrid eller National Gallery i London.

I Saint-Paul-de-Vence ligger Fondation Maeght. Omtrent ved denne tid næste år kan det smukt beliggende, arkitektonisk indbydende museum fejre det første halve århundrede siden stiftelsen.

Som de to foregående i ugens præsentation af særligt indtagende, smukt beliggende kunstmuseer er også Fondation Maeght oprettet for private midler. I dette tilfælde fra kunsthandlerparret Aimé og Marguerite Maeght, der levede sådan cirka de første tre fjerdedele af det 20. århundrede og oplevede – på første række – mange af de afgørende nybrud, der skete i europæisk kunst før, mellem og efter de to verdenskrige.

De oplevede også en stor sorg, da de i 1953 mistede deres yngste søn, der døde af leukæmi. Efter råd fra Fernand Léger rejste de i 1955 til USA, der var ved at få meget stor kunsthistorisk betydning, og det var under indtryk af de private amerikanske museer – for eksempel Guggenheim – at ideen om selv at opføre udstillingsbygninger til deres egen samling opstod.

Et andet lykkeligt møde i USA var med arkitekten Josep Sert, der blandt meget andet også tegnede Fondació Miró i Barcelona og den spanske kunstners atelier på Mallorca. Det første har jeg set; ikke det sidste desværre, men det skulle være en stor oplevelse. Det syntes ægteparret Maeght i hvert fald, og netop det blev udslagsgivende for beslutningen om at bede Sert tegne det sydfranske museumsparadis.

Som – for nu at tage blot ét enkelt, helt tilfældigt dansk eksempel, Louisiana – er også Fondation Maeght skabt med en enestående sans for samspillet med naturen. Og mange af de kunstnere, hvis skulpturer er opstillet i landskabet omkring bygningsværket eller i dets skulpturgårde har også haft en enestående evne til at skabe værker til stedet eller placere nogle, der passer særdeles godt. Det gælder blandt andre Giacometti, Calder, Chagall og ikke mindst Miró, der har udtænkt en sjov og sprudlende, veritabel labyrint til stedet.

I morgen går turen til Italien.