»Vi oplever igen, at de små forlag bliver toneangivende, at det er der, det nye sker.«

Ordene kommer fra Asger Schnack, forfatter til rundt regnet 100 bøger, hvis man tæller det hele med, tidligere redaktør på Borgen og Hans Reitzels Forlag og i dag redaktør på sit eget forlag, Asger Schnacks Forlag.

Det er med andre ord en rutineret herre, der kaster et blik på et udgivelseslandskab i stor forandring.

»Jeg føler det faktisk sådan, at der er en aktivitet hos de små forlag, som er vigtig, og som tegner, hvad der sker i litteraturen for øjeblikket,« siger han.

De små forlag er blandt andre Gladiator, stiftet i 2013 af Hans Otto Jørgensen og Jakob Sandvad, der med udgivelser som »Marble« af Amalie Smith og »Om mørke« af Josefine Klougart har henrykket publikum og anmeldere. Men også forlag som Kronstork, Batzer & Co. og Virkelig er med til at definere litteratur i Danmark anno 2015.

Derfor er der grund til at fejre de små forlag, mener Lea Fløe Christensen, litteraturredaktør på Netudgaven.dk og initiativtager til en bogmesse, der løber af stablen denne weekend i København. Den hedder Lille Bogdag, og her vil 20 små forlag præsentere sig selv og sine forfattere, så der både er mulighed for at røre ved bøgerne og møde forfatterne.

»Det er en fejring af det sindsygt store arbejde, som de små forlag gør – ofte gratis – og en mulighed for at vise publikum, at de her forlag udgiver noget for enhver smag,« siger Lea Fløe Christensen.

Mere mangfoldigt

Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, har bidt mærke i udviklingen. Og han glæder sig over den.

»Der skyder en masse små forlag op, som supplerer det marked, vi havde i forvejen. De er kun med til at gøre vores marked mere rigt og mangfoldigt. De fanger ting ind, som måske ikke ville blive udgivet, hvis det kun var de store forlag, der havde noget at skulle have sagt,« siger han.

»Og det er ikke kun antallet af udgivelser på små forlag, der stiger, det er også kvaliteten.«

Men er udviklingen ikke i virkeligheden et udtryk for, at Gyldendal som landets største forlag ikke gør sit arbejde godt nok? Er det ikke en skam, at ulønnede bogelskere må bruge deres overskydende tid på at udgive alt det, som Gyldendal ignorerer?

»Nu er der jo også andre store forlag end Gyldendal. Vi hverken kan eller skal udgive det hele, og nej,« siger Johannes Riis, »jeg synes ikke, vi er bagud. Vi udgiver stadigvæk mellem fem og ti debutanter på et år, og det niveau regner vi med at blive på. Det kan godt være, at nogle synes, det ikke er de rigtige debutanter, men sådan vil det altid være. Vi sagde i sin tid »nej« til Søren Ulrik Thomsen, Pia Tafdrup og Helle Helle. Der vil altid være missere.«

Han taler hellere om, at de små og de store forlag supplerer hinanden.

»Vi kan tilbyde det store maskineri, professionel markedsføring og meget erfarne redaktører. Men det er ikke nødvendigvis attraktivt for alle forfattere. Vi kommer også ud for, at forfattere siger, at de heller vil udgives på et mindre forlag end vores, og det er jo en ærlig sag.«

Opblomstringen af små forlag i det danske udgivelseslandskab sender tankerne tilbage til 70erne hos Asger Schnack, der også dengang var aktiv med sit eget forlag, Swing. Gennem det udgav han Dan Turèll, Henrik Nordbrandt, F.P. Jac og Poul Borum og en lang række andre forfattere, hvis værker siden er blevet lystlæst i tusindvis af danske stuer og pligtlæst af lige så mange skoleelever.

»I 70erne var det jo virkelig afgørende, hvad der foregik på de små forlag, hvor en masse af de vigtigste forfatterskaber fra den periode udkom. Siden har været sådan lidt op og ned, hvor betydningsfulde de små forlag har været. Men her de seneste år har det været meget vigtigt, hvad der er foregået på de små forlag,« siger Asger Schnack.

Hjælp fra internettet

Dengang hvor Swing og andre forlag som Jorinde og Joringel og Arena angav tonerne i dansk litteratur, sad Schnack og kollegerne selv ved lysbordene og satte bøgerne sammen.

»Det var en del af udtrykket, at man tog produktionen på sig,« fortæller han.

Blandt de vigtigste nye forlag er Kronstork. Deres 2010-antologi over dansk poesi er med Lea Fløe Christensens ord allerede blevet »en klassiker«, og bidragydere som Olga Ravn, Rasmus Halling Nielsen, Amalie Smith og Theis Ørntoft er senere slået igennem som nogle af de væsentligste stemmer i dansk poesi.

Medstifter og nuværende redaktør, Lars-Emil Woetmann, beskriver, hvordan idéen om et forlag udsprang af en vi-kan-gøre-det-selv ånd, som minder om ånden i 70ernes litteratur. Men lysbordene er skiftet ud med computerskærme.

»Der har været en bevægelse, og den er tæt forbundet med internettet og hjemmesiden digte.dk, der var en slags socialt medie, før der var noget, der hed sociale medier. En masse yngre forfatterspirer fandt sammen om at skrive uden om de kanaler, man ellers kunne gå igennem. Her kunne man møde ligesindede og blive læst af andre. Det gav en oplevelse af, at man kunne nå ret langt med hinandens hjælp.«

Lars-Emil Woetmann ser ikke sit eller sine kollegers arbejde som et opgør med Gyldendal eller andre aktører, men han taler alligevel om et opgør med »definitionsmagten«, hvor nogle få specifikke menneskers godkendelse betød, om man var inde i varmen. Der er ikke nogen »gode og onde« i Woetmanns optik, kun lysten til selv at definere sin egen generations litteratur. Antologien fra 2010 var forlagets første udgivelse.

»Vi havde bemærket, at der var en ret skarp forfattergeneration på vej, så vi fik den her idé med at lave en antologi over det. Så tænkte vi, det gør vi bare selv, først og fremmest for selv at kunne få lov til at bestemme,« fortæller han.

Hylder kvaliteten

I dag er internettet stadig Kronstorks vigtigste PR-kanal. Det er her, de har en chance for at gøre opmærksom på sig selv. Det er også her, de har bedst chance for at sælge bøger, dels via deres egen hjemmeside, men også via internetboghandlere.

I en tid hvor små boghandlere lukker eller går sammen med andre om indkøb af bøger, er algoritmerne på internetboghandlernes hjemmesider ofte venligere stillet over for små forlag end boghandlerne har mulighed for at være.

»Jeg har oplevet at blive forfulgt af reklamer for Kronstorks bøger via saxo.com, når jeg gik på nettet,« fortæller Woetmann grinende. »Det siger lidt om, at internetboghandler kan være en stor fordel for os.«

Computerskærmen er mødested og købmandsbutik, men den er også en mulighed for at starte sit eget forlag meget hurtigt. Enhver kan oprette firma, registrere sig som forlag, få isbn-numre og stregkoder på ganske få timer. Det er ensbetydende med mange små forlag, men langt fra ensbetydende med forlag af høj kvalitet.

Derfor er der grund til at fejre de små forlag, der lægger uanede timer i læsning, sparring, redigering, layout, korrektur osv., mener Lea Fløe Christensen.

»Det har slået mig, hvor professionelle de bedste små forlag er. De er ildsjæle, ja, men det er i ordets mest postive forstand,« siger hun og håber, at Lille Bogdag vil være med til at åbne mange folks øjne for de bøger, der udkommer på de små forlag.

Det samme gør Asger Schnack.

»Jeg glæder mig utrolig meget, for det første over at Lille Bogdag overhovedet finder sted. Det er ganske imponerende så mange, der er med. Det er som et slags Bogforum, hvor de små forlag ikke forsvinder i mængden, men tværtimod har opmærksomheden.«