Da lufthavnen kom til Kastrup

Officielt åbnede lufthavnen i Kastrup 20. april 1925, og så begyndte sæsonen det år. Lufthavnen var nemlig i begyndelsen kun åben om sommeren og i godt vejr.

sdsd
Den nyanlagte lufthavn i Kastrup med den første administrationsbygning i midten og i baggrunden ude ved vandet det gamle krudtmagasin, som blev indrettet til restaurant og hotel. Foto fra omkring 1930, Povl Westphall: Københavns lufthavn 1925-1975. Fold sammen
Læs mere

»Ugeskrift for Landmænd« kunne i 1927 oplyse bladets læsere, at man i den nyanlagte lufthavn på Amager havde en besætning på 519 får, og det havde sin forklaring. De 372 var avlsdyr af en særlig race, mens resten udelukkende var skaffet til veje med det formål, at de hen over sommeren, indtil slagtetiden var inde, skulle holde græsset nede og således sikre, at de moderne flyvemaskiner kunne lette og lande uden problemer.

En hyrde med et kobbel hunde samlede hurtigt og effektivt hele flokken, når en maskine skulle lette eller lagde an til landing. Det var både enkelt og effektivt og en ganske god forretning.

Flyveulykker, hvor får har været indblandet, findes der ingen rapporter om, men alligevel forsvandt de nyttige dyr efter nogle år. For efterhånden var trafikken i luften over Kastrup blevet så intens, at de græssende husdyr udgjorde en fare for både piloter, passagerer og materiel. Det skete meget i de år.

Allerede i juni 1919 skrev aviserne, at københavnerne nu oplevede mere flyvning end gennem alle verdenskrigens fire år tilsammen, og der var dannet et selskab kaldet Dansk Luftekspres. Det ville inden længe begynde ruteflyvning mellem de større danske byer, men før de første maskiner kom i luften, havde en mere muskuløs konkurrent meldt sig under navnet Det Danske Luftfartselskab.

Christianshavns Fælled – eller Kløvermarken, som folk almindeligvis kaldte området – var hovedstadens første flyveplads. Herfra startede det nationale luftfartsselskab sine flyvninger i 1920, men det var også på Kløvermarken, at Hærens Flyvetropper havde hjemme, og hurtigt indså man, at det i længden ikke var holdbart at blande den civile flyvning med militære aktiviteter.

Kort sagt: Der skulle findes et passende sted i hovedstadsområdet, hvor en lufthavn kunne placeres uden at være til gene for byen, og hvor der ad åre ville være muligheder for udvidelser, hvis det blev nødvendigt.

Opgaven blev overladt til en lufthavnskommission, og den gjorde det yderligere vanskeligt for sig selv ved at kræve, at den kommende lufthavn skulle ligge i nærheden af kysten. I fremtiden måtte man regne med, at vandflyvere, der landede og lettede fra havoverfladen, ville blive almindelige, og ligeledes måtte man kræve så vidtstrakt et område, at i det mindste to af tidens vældige zeppelinere samtidig kunne manøvrere i lufthavet over flyvepladsen.

I foråret 1920 forelå der en betænkning, og den blev skelsættende for flytrafikken til og fra København formentlig ud i al fremtid. På Amagers østkyst havde kommissionen fået øje på nogle landsbrugsarealer uden for landsbyen Maglebylille.

Her var der plads til, at både det ene, det andet og det tredje krav blev opfyldt, og stedet var således perfekt til civil luftfart. Men til de militære flyvninger måtte man finde et helt andet sted uden for hovedstaden, og efter nogle få år endte det med, at et egnet område i nærheden af Værløse blev valgt.

Folketingets finansudvalg nikkede ja til forslaget om at flytte lufthavnen fra Kløvermarken længere ud på Amager og skaffede de fornødne midler til ekspropriation af et par landbrugsejendomme – inklusive et betydeligt antal får, der kunne søge ly for vind og vejr i nogle gamle krudtmagasiner.

Et lufthavnsudvalg af sagkyndige rejse rundt og sugede viden til sig i europæiske storbyer, og det udmøntede sig i, at der hurtigt kom gang i lufthavnsbyggeriet i Kastrup. Der blev opført et nydeligt hus, hvor der både var plads til at ekspedere de rejsende, og til at de ansatte i luftfartsselskaberne, toldvæsenet, havnetjenesten og statspolitiet kunne udføre deres arbejde. Det hele under samme tag. Og i et af de krudtmagasiner, som fårene ikke benyttede, anbefalede udvalget, at man på statens regning etablerede restaurant i stuen og lufthavnshotel på første sal.

Officielt åbnede lufthavnen i Kastrup 20. april 1925, og så begyndte sæsonen det år. Lufthavnen var nemlig i begyndelsen kun åben om sommeren og i godt vejr. Allerede i 1924 havde man dog tyvstartet og taget den nye flyveplads i brug, da tomme maskiner var lettet fra Kløvermarken for at flyve til Kastrup, hvor der både var gods og passagerer, som ventede på at komme videre.

164 rejsende blev det til det år, men i 1925 kom man op på over 5.000, og tallet steg uafbrudt i årene, der fulgte. Ikke alle skulle til fjerne destinationer, for mange drømte bare om at komme med på en halv times rundflyvning og opleve byen set fra luften, men de talte med i statistikken.

Meget hurtigt blev Kastrup centrum for nordeuropæisk luftfart, og efter bare nogle få år blev der behov for mere plads på landingsbanerne til flere og større maskiner. Det kostede nogle gårde og nogle gartnerier livet, og med et stigende antal passagerer blev der ligeledes behov for en ny og tidssvarende lufthavnsbygning, hvor rejsende kunne blive betjent, og hvorfra tilskuere kunne følge landinger og afgange, og alt det spændende, der foregik.

Lufthavnen blev et yndet udflugtsmål for københavnerne. Altid var der noget at se, og altid skete der noget nyt. Den første egentlige terminal stod færdig i 1939, og samme år blev det besluttet, at den ikke længere skulle hedde Kastrup, men Københavns Lufthavn.