Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kriminalforsorgen er presset som aldrig før, og det går ud over sikkerheden

Fængslernes kapaciteter er ved at sprænges. Flere indsatte og færre fængselsbetjente betyder, at Kriminalforsorgen er voldsomt presset. Sygefraværet blandt de ansatte er mere end tre gange det statslige gennemsnit, og der skere mere end ét overfald om dagen mod de ansatte.

»Kriminalforsorgen oplever mere end ét overfald mod personalet om dagen. Ligeledes er sygefraværet mere end tre gange det statslige gennemsnit, og risikoen for tidlig nedslidning er ni gange så høj som landsgennemsnittet,« skriver Lasse Frahm Bertelsen og Bo Yde Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann

Kriminalforsorgen er i øjeblikket så presset, at det går ud over sikkerheden i landets fængsler, arrester og pensioner. Det er ikke i orden. Vi opfordrer derfor finansministeren, justitsministeren og Folketingets Retsudvalg til at sætte et løft af kriminalforsorgen øverst på dagsordenen i finanslovsforhandlingerne.

Presset er i høj grad et resultat af det stigende antal indsatte. Således er der i dag 16 pct. flere indsatte og ti pct. færre fængselsbetjente end i 2016. Det betyder, at hver enkelt fængselsbetjent nu skal tage sig af flere indsatte end tidligere.

Samtidig er fængslernes kapaciteter ved at sprænges. Lige nu er det såkaldte nationale overbelæg på 101 pct., hvilket er langt over den politisk fastsatte grænse på 95 pct. Det betyder, at for hver 101 indsatte, der er i kriminalforsorgen, er der kun 100 celler. I 2015 lå dette tal på 91 pct. Samtidig er hver fjerde værkmester faldet fra siden 2013. Værkmestrene står for uddannelse og beskæftigelse af de indsatte, så dette skader selvsagt den resocialiserende indsats.

Presset kan mærkes på fængselsgangene

De utilstrækkelige rammer er ikke kun en udfordring i forhold til at få regnskabet til at gå op, men går også hårdt ud over fængselsbetjentene, som desværre mærker presset fra de utilstrækkelige rammevilkår på egen krop. Kriminalforsorgen oplever mere end ét overfald mod personalet om dagen.

Ligeledes er sygefraværet mere end tre gange det statslige gennemsnit, og risikoen for tidlig nedslidning er ni gange så høj som landsgennemsnittet. Det kan vi simpelthen ikke være tjent med. Vores fængselsbetjente, som hver dag løser en vigtig opgave, bliver forsømt.

Lasse Frahm Bertelsen Fold sammen
Læs mere

Politikerne har svigtet

Kriminalforsorgens problemer skyldes i høj grad flere års politisk underprioritering. Selvom der har været tiltag målrettet kriminalforsorgen, har disse været få og utilstrækkelige.

Den forrige regering indgik i 2017 en aftale om kriminalforsorgens økonomi, og oprettede i 2019 en fængselsbetjentsskole på det tidligere fængsel i Møgelkær. Dette kan man selvfølgelig kun sætte pris på. Men det er et lille plaster på et stort sår. Kriminalforsorgens problemer kan desværre ikke løses så let.

Bo Yde Sørensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nicolai Perjesi.

Utilfredsheden er da også at mærke hos de organisationer, som har med kriminalforsorgen at gøre. Senest i april gjorde Den Sociale Retshjælps Fond Folketingets Retsudvalg opmærksom på de mangler, som kriminalforsorgen står over for. Fængselsforbundet, som er fængselsbetjentenes fagforening, ser også kritisk på den nuværende situation. Således har Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, tidligere udtalt, at den ramme, kriminalforsorgen arbejder med, ikke stemmer overens med virkeligheden.

Hvad er der brug for?

Personaletrygheden skal i top. Som det ser ud nu, prioriteres den hårde sikkerhed, kontrol og registrering. Det skal selvfølgelig være på plads. Men meget af den egentlige trygheds- og sikkerhedsskabelse kommer af det relationsarbejde, der gerne skulle opstå mellem indsat og ansat.

Relationsarbejdet er også en af de mest meningsfulde opgaver for en fængselsbetjent. Som fængselsbetjent vil man jo netop gerne hjælpe mennesker videre, og det har for mange været en afgørende motivation i forhold til at vælge jobbet. Men dette arbejde hindres af, at personalemanglen er så stor. Der er simpelthen ikke tid nok for den enkelte betjent i forhold til også at håndtere disse opgaver. Det skal der laves om på.

Bedre løn og arbejdsvilkår. Begge elementer er væsentlige i forhold til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke svært for kommende eller nuværende fængselsbetjente at sammenligne arbejdsvilkår, løn, nedslidningsgrad for kriminalforsorgen med andre lignende brancher. Eksempelvis tjener en politiassistent i gennemsnit 5.000 kr. mere end en fængselsbetjent. Vi skal derfor gøre kriminalforsorgen mere attraktiv for unge på vej i uddannelse, og sørge for at fastholde de nuværende medarbejdere. Derfor foreslår vi et generelt løft af lønniveau og arbejdsvilkår.

Inddrag civilsamfundet i resocialiseringen. Tabet af værkmestre skal selvsagt stoppes, og vi bør vende denne trend til en positiv tilstrømning. Men der er også andre måder at løfte den resocialiserende opgave på. Flere organisationer såsom Den Sociale Retshjælps Fond og Café Exit hjælper allerede nu med dette arbejde, og vi vil gerne hjælpe endnu mere. Men det kræver, at bevillingerne svarer overens med udfordringernes størrelse.

Løfter er billige, men forbedringer koster

Som respons på kriminalforsorgens udfordrede situation har flere retsordførere udtrykt intention om at styrke kriminalforsorgen. Forslagene har lydt på alt fra styrket resocialisering, flere medarbejdere og bedre uddannelse. Alle sammen er fine forslag, men i politik er der dog ofte langt fra ord til handling.

Der er før blevet lovet bedre forhold. Effekterne af den forrige regerings aftale om kriminalforsorgens økonomi har mildest talt været undervældende. Vi har ikke brug for flere halve løsninger, men et generelt løft, som svarer til de udfordringer, som kriminalforsorgen står over for i 2019.

Lige nu forhandles finansloven for 2020. Der er derfor en oplagt mulighed for én gang for alle, at få kriminalforsorgens udfordringer under kontrol. Hver dag sætter fængselsbetjente deres sikkerhed på spil for at løse en meget vigtig samfundsopgave. Og rammerne passer ikke til udfordringerne. Det kan vi ikke være tjent med. Vi vil opfordre justitsministeren og alle Folketingets retsordførere til at tage problemet seriøst og give kriminalforsorgen det løft, den fortjener på finansloven for 2020.