Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Vi skal passe bedre på vores betjente

Politifolk er retsstatens frontsoldater, men vi er ikke gode nok til at hjælpe dem, når de bliver traumatiserede af deres arbejde.

»Politibetjente skal ikke nødvendigvis behandles nøjagtigt på samme måde som krigsveteraner, men vi ved i dag nok om følgerne af psykisk belastning til at tage traumatiserede betjentes problemer alvorligt,« skriver Pierre Collignon. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

De er dem, vi ringer efter, når vi bliver bange. De gør forskellen på, om vi skal leve i et trygt samfund, eller om lovløshed skal have lov til at brede sig, og deres arbejde bringer dem ofte ud i farlige og hårde situationer.

Desværre kan tjenesten også have en pris for betjente. De seneste dage har Berlingske beskrevet en række eksempler på, hvordan politibetjente i deres indsats for at passe på os andre selv er blevet skadet af deres arbejde.

En betjent lever i dag med PTSD (post traumatisk stress disorder) efter en dramatisk udrykning til en børnehave i 2016, hvor en mand truede børn og forældre med en kniv. Betjente skød manden i benet, men han plages stadig i dag af synet af børn, som synes at være på flugt fra børnehaven.

For Michael Junker er det en 15 år gammel oplevelse, der bliver ved med at hjemsøge ham. Han blev kaldt ud til nogle boligblokke i Brøndby og troede, at han fik talt en potentielt farlig mand til ro – for få timer efter at blive kaldt ud igen. Manden havde skudt sin hund, sin søn, sin ekskæreste og sig selv.

Helle Schmidt har fortalt om både fysiske og psykiske eftervirkninger af at blive gennembanket af en gruppe BZere i maj 1988. Problemet var ikke kun selve overfaldet. Helle Schmidt skulle efterfølgende også kæmpe med, at der internt i politiet ikke var den store anerkendelse af, at hun havde lidt overlast. Hun fortæller, at hun under en indlæggelse på et år og tre måneder ikke hørte fra sin arbejdsgiver.

Start med anerkendelse

Foreninger som Thin Blue Line og Politiveteranerne har længe advaret om, at vi ikke gør nok for betjentene, og de sammenligner det med indsatsen for soldater, som har været udsendt i krig. Hvor vi gennem en årrække er blevet bedre til at tage hånd om traumatiserede krigsveteraner, er hjælpen til betjente mindre konsekvent. De kan ikke regne med samme adgang til psykologbistand, og der findes ikke veterancentre, hvor de kan mødes med ligesindende.

Der er en markant forskel i indsatsen for soldater og betjente. Forsvaret har 107 ansatte til at støtte soldaterveteraner døgnet rundt, mens Rigspolitiet har 35 medarbejdere til at tage sig af alvorligt skadede betjente.

Der har fra politisk side været en erkendelse af, at indsatsen for vores betjente er for ringe. I november 2018 oplyste daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i et folketingssvar, at en arbejdsgruppe var nedsat i Justitsministeriet og inden årets udgang ville præsentere en række samlede initiativer til, hvordan indsatsen over for tidligere betjente med PTSD kunne forbedres. Men arbejdsgruppen har ikke holdt møder siden slutningen af 2018, og endnu er ingen konklusioner blevet præsenteret.

»De er dem, vi ringer efter, når vi bliver bange. De gør forskellen på, om vi skal leve i et trygt samfund, eller om lovløshed skal have lov til at brede sig.«


Det er ganske enkelt ikke godt nok, og det haster med at finde svar på, hvordan vi kan tage bedre hånd om betjentene.

Vi kan som samfund starte med at vise mere anerkendelse for det arbejde, som betjente hver dag udfører. Vi burde også let kunne få lavet nogle ordentlige undersøgelser af omfanget af stress og PTSD blandt betjente.

En undersøgelse fra Cambridge University viste i maj, at næsten hver femte politibetjent i det engelske korps havde PTSD-lignende symptomer, men der findes ikke lignende tal for danske betjente. Politibetjente skal ikke nødvendigvis behandles nøjagtigt på samme måde som krigsveteraner, men vi ved i dag nok om følgerne af psykisk belastning til at tage traumatiserede betjentes problemer alvorligt.

PIERRE COLLIGNON