Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Stine Bosse: Uden europæisk samling vil presset på Sydeuropa føre til ekstreme styreformer

Danmark og europæerne står over for et valg: Vil vi løse problemerne sammen, ellers vil vi ikke løse dem.

»Vi afgør selv i stemmeboksen, med vore indkøb og adfærd om vi trygt kan sige: vi gjorde, hvad vi kunne,« skriver Stine Bosse. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER

Flere og flere mennesker spørger mig i alvor, om jeg tror, at de tendenser, vi ser i verden, ender godt. Det vides som bekendt ikke af et eneste levende væsen. Men lad os se på både mørke skyer og blå himmel – og vi bliver på den store klinge.

At demokrati er en sårbar affære, er tydeligt for enhver i disse år. Både i Storbritannien og i USA får vi daglige »indsprøjtninger«, der forhåbentlig kan skærpe vores egen opmærksomhed.

1. Lov er lov. Ministre og statsoverhoveder er også, eller snarere særligt, forpligtet på netop det. 2. Kompromiser og brede samarbejder er helt afgørende for et demokrati. Uanset om det er lokalt, nationalt eller på EU-niveau. 3. Løgne skal afsløres tidligt og konsekvent. I kampen mod »fake« og manipulation er uddannelse og kritisk sans helt afgørende. Særligt i en »online« verden.

Vi afgør selv i Danmark og i Europa, om vaccinerne virker. Det sker i de valg af ledende politikere, der skal have indflydelse i partierne, og når vi alle sammen stimler til stemmeurnerne og vælger vores magthavere.

Stine Bosse Fold sammen
Læs mere
Foto: Stine Bosse SH.

Klimaudfordringerne synes endelig at være så højt på dagsordnen i hele verden, at løsninger bliver adgangsgivende for magt, i hvert fald i Europa. Forhåbentlig vil dette også manifestere sig i USA. Om en grædende og appellerende Greta Thunberg går for langt eller ej, er heldigvis en mindre smagssag, som vi roligt kan overlade til ekstreme at være oprørt over.

Alle andre er klar på opgaven, og erhvervsledere synes helt klar på at gå forrest: Klimaændringerne skal adresseres nu. Disruption i nogle industrier er helt nødvendig, hvis vi skal undgå noget, der tangerer katastrofe for kommende generationer af os mennesker og det meste andet levende på kloden.

Vi afgør selv i stemmeboksen, med vores indkøb og vores adfærd, om vi trygt kan sige: vi gjorde, hvad vi kunne.

»Uden solidariske, kloge og fremtidssikrede løsninger, er det ikke sikkert, at disse strømninger ender godt.«


At mennesker flytter væk fra krige og elendighed, er ikke nyt. Det er blot tydeligere for os og i større tal, end vi tidligere har set. Uden solidariske, kloge og fremtidssikrede løsninger, er det ikke sikkert, at disse strømninger ender godt. Slet ikke for de direkte implicerede, men heller ikke for os, der pt. synes at leve »langt væk«. Slet og ret fordi langt væk ikke findes i den tættere og tættere forbundne verden.

Det må skabe gru og vække til ny omtanke, når vi i disse år i Indien og Kina kan iagttage forhold for mennesker med muslimsk tro, der minder om det, som jøder oplevede i 1930erne og 1940erne. Det bør vaccinere os mod enhver stigmatisering af grupper og få os til at finde løsninger frem for at udsætte fordrevne, uanset farve, tro eller andre former for kendt stigma. Løsninger med fordeling af flygtninge, som flere EU-lande nu er enige om, er første skridt i en åbenbar rigtig retning: Uden at hjælpes ad, vil presset på Sydeuropa føre til ekstreme styreformer, som igen vil true stabiliteten – også i Danmark.

Også her er det os selv, der bestemmer vores skæbne. Vil vi løse udfordringerne sammen og sikre stabil udvikling i vores nærområder, ellers vil vi ikke.

Svaret på de spørgsmål, der gør os mere urolige end godt er, holder vi i vores egne hænder. Sammen.