Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mersiha Cokovic: Vi lukker øjnene for det, der sker for næsen af os

Jeg kan ikke lade være med at tænke tilbage til den tid, da jeg kom til Danmark som flygtning.

Ikke en eneste gang oplevede jeg en negativ tilgang til mig eller mine landsmænd. Om det var, fordi jeg ikke kunne sproget, eller fordi den gennemsnitlige dansker ikke kom så let til orde, som man gør i dag via sociale medier, ved jeg ikke.

Men det kunne også skyldes vores tilgang til livet i Danmark og vores borgerlige pligt, eller at de fleste af os gennemgik en naturlig assimilation, som var årsagen til den varme modtagelse af folk fra Balkan.

Derfor bliver jeg ked af at se den højredrejning i befolkningen, der er sket inden for de seneste år, men jeg forstår den fuldt og helt. Danmark er visse steder slet ikke til at genkende. Heller ikke fra dengang, jeg var teenager og rendte rundt på Østerbro.

Måske sidste chance

Dansk Folkeparti er ikke længere dem, som aldrig bliver stuerene, men derimod dem, der hver dag bliver bekræftet i deres påstande via mainstream nyhedsmedier og ikke mindst sociale medier.

Vi er nået til et punkt, hvor et parti, Nye Borgerlige, som på udlændingeområdet ligger til højre for DF, er blevet ikke blot en virkelighed, men måske den sidste chance for, at Danmark ikke ender i en katastrofal nødløsning, som kommer til at gå ud over samtlige landets indvandrere og ikke mindst vores efterkommere.

Især os, der vil Danmark, som Danmark burde være – frit, demokratisk og åbent.

Men det er ikke nemt at skabe sådan et samfund. I hvert fald ikke når man, som vi gør, bare lukker øjnene for det, der foregår for næsen af os, som bor i og omkring storbyer.

Vi ved det

Social kontrol, genopdragelsesrejser, vold, kriminalitet, analfabetisme, islamisk radikalisering, arbejdsløshed og respektløshed og ikke mindst had mod alt, hvad der er dansk.

Og det er ikke, fordi vi ikke ved det. Nej, vi bliver gennem dokumentarprogrammer som »Moskeerne bag sløret« og »De forsvundne piger« og ikke mindst gennem bøger, som hvert år bliver udgivet af brave muslimske unge, der fortæller om stort set alt det ovenstående med sit liv som indsats.

Dem hylder vi i en måned eller to, inden vi lader dem og deres ligesindede sejle deres egen sø. For hvorfor skal vi tage et opgør med noget, som har slået rødder i vores samfund i over 40 år.

Nu skal jeg fortælle dig hvorfor:

En dag kan det være dit barn eller barnebarn, som falder for en ung, muslimsk kvinde eller mand, der har livet som indsats. En dag kan dit barn skrive, sige eller tegne noget, som kan fornærme nogen, der ikke er bleg for at gribe til vold. En dag kan et vildfarent projektil ramme dig eller en af dine kære. Og den dag vil du, ligesom jeg, ønske, at du i det mindste forsøgte at gøre noget.

Mersiha Cokovic er konsulent.