Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Integration af indvandrerkvinder starter i kommunen

Det er et udbredt problem, at særligt ikke-vestlige kvinder er på offentlig forsørgelse i stedet for i job. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 45 pct. – altså under halvdelen – af kvinder fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Så meget desto mere grund til at bekymre sig over, at mange kommuner systematisk undervurderer indvandrerkvinders evne til at arbejde.

En ny analyse, vi har lavet i Dansk Arbejdsgiverforening og som Berlingske beskrev i avisen 1. december, viser, at kun godt hver femte ikke-vestlige kvinde på kontanthjælp bliver mødt af kommunen med et krav om aktivt at søge arbejde. I nogle kommuner skal over dobbelt så mange indvandrermænd som -kvinder stå klar til job. Det kan se ud som om, at man er med til at understøtte de kønsroller, der lader manden gå på arbejde og kvinden blive hjemme.

Midlertidig hjælp

Vi skal som samfund ikke bestemme, hvordan par indretter sig derhjemme. Men vi har til gengæld noget at skulle have sagt, når kvinderne, som går hjemme, samtidig trækker på ydelser, der er tiltænkt som en midlertidig hjælp til at komme i arbejde.

Den enkelte har uomtvisteligt selv et ansvar for at komme i arbejde, men kommunerne har også et klart ansvar for at sørge for, at de personer, som kan arbejde, også søger arbejde. Her kan socialrådgiveren være en hjælpende hånd: Møder man kvinderne med krav om at søge arbejde, er det så meget desto sværere for en ægtemand eller andre at holde dem derhjemme ved kødgryderne.

Da vi i forbindelse med analysen spurgte en af kommunerne om, hvorfor de mener, at så få af deres indvandrerkvinder kan arbejde, blev vi mødt med svaret om, at det er en tungere gruppe, som både har udfordringer ift. sprog og kultur. Hvilket også er helt rigtigt. Men det kan jo aldrig være en acceptabel grund til ikke at kræve, at de søger job!

Hindringer eller ressourcer

Flere kommuner kunne med fordel lytte til Høje Taastrups borgmester, Michael Ziegler. Som han siger, kan man vælge at fokusere på hindringerne, men man kan også vælge at se på ressourcerne. Med den indstilling er Høje Taastrup en af de kommuner, hvor flest indvandrerkvinder skal stå klar til job. Samtidig er det en af landets bedste kommuner til at få ikke-vestlige indvandrere i job.

Skal vi løse udfordringen med at få ikke-vestlige kvinder i arbejde, ligger det lige for at se på, hvordan det danske beskæftigelsessystem møder disse mennesker.

Og skal vi få dem i job, så må vi altså ikke være bange for at møde dem med en helt klar forventning: For selvfølgelig kan de også komme i job – hvis bare de vil og søger aktivt.

Rasmus Brygger er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.