Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Jeg har lyst til at være dansker

Ak ja, Marc-Christoph Wagner er i hele sit væsen stadigvæk en rigtig tysker, præget af tysk »Streitkultur« og ikke den danske dialogsøgende måde at omgås hinanden.

Dagmar Leng-Rasmussen. Fold sammen
Læs mere

Nu har Marc-Christoph Wagner så også tilkæmpet sig spalteplads i min avis, Berlingske. I lørdagsudgaven fra 2. juli er han allerede synlig på forsiden, et billede af ham samt teksten »Vi tyskere har slet ikke på samme måde behov for hele tiden at definere, hvem vi er.«

Inde i bladet fortsætter det så med en to-siders artikel, hvor Marc-Christoph Wagner kommer med sin beskrivelse af det, han opfatter som den danske udfordring: At give udtryk for at være verdensmester i så meget – og at være langt derfra. Og i modsætning hertil de tyske fortræffeligheder: Vi tyskere, som altid optimerer og bliver dygtigere og dygtigere og bedre og bedre. Og nej, han har ikke lyst til at blive dansker. Men han føler sig hjemme i Danmark, er velintegreret og tilpasset.

»Jeg vil aldrig kunne føle mig som dansker. Og jeg har heller ikke lyst til det«

Ak ja, Marc-Christoph Wagner er i hele sit væsen stadigvæk en rigtig tysker, præget af tysk »Streitkultur« og ikke den danske dialogsøgende måde at omgås hinanden.

Det bærer hans kronikker i Jyllands-Posten præg af: Her optræder han som vagthund for de danske værdier, gerne med en lidt skinger og uforsonlig tone. Selv Hans Hauge har 8.11.2015 i Berlingskes rubrik Groft sagt bemærket Marc-Christoph Wagners »eminente samfundsanalytiske evner«...

Hvad er Marc-Christoph Wagner da? Er han en dansk journalist – eller er han virkelig korrespondent for den tyske fjernsynskanal ARD? Jeg er forvirret. Men jeg ønsker ikke, at Marc-Christoph Wagner bliver forstået som tyskernes talerør i Danmark. Vi er mange, der er kommet fra Tyskland, de fleste af os har valgt indvandringen til Danmark meget bevidst. Vi har alle opdaget, at Danmark er mere og andet end Skagen i regnvejr, sommerferie, strand og softice.

Er danskerne virkelig så selvoptagede?

Danmark er et land lige så mangfoldigt som Tyskland og heller ikke her, i det lille kongerige, er alt rosenrødt. Men Danmark giver store frihedsrettigheder til alle dem, der bor her, et ekstremt godt økonomisk sikkerhedsnet til alle, fremragende udannelsesmuligheder for alle dem, der gider. Man lever godt i Danmark. Jeg var ikke i tvivl, da jeg valgte at blive dansk statsborger. Jeg vidste, at jeg vil leve mit liv med min familie i dette land, på trods af janteloven og skrantende sundhedssystem. Men bevidstheden om min egen tyske kulturelle baggrund, som jeg først forstod og værdsatte, da jeg kunne spejle denne i den danske kultur, har beriget mig og udvidet min horisont.

I dag forstår jeg mig som dansk-tysker. Den mere omgængelige danske væremåde har slebet mine skarpe tyske kanter, og det er jeg glad for. Dér er Marc-Christoph Wagner endnu ikke ankommet. På de to fotografier i forbindelse med interviewet iscenesætter han sig nærmest som hovedpersonen i »Den unge Werthers lidelser«. Det kan ikke være nemt – at være tysker i Danmark.