Wilks: Jeg har en økse

Den mordtruede svensker Lars Wilks fortæller, at han har forskanset sig i sit hus med en økse. Truslerne er skærpet, siger han.

Irsk politi har under en aktion anholdt syv muslimer, der angiveligt har haft en plan om at myrde den svenske tegner Lars Wilks. Her i arbejdstøjet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Beppe Arvidsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den mordtruede svensker Lars Wilks fortæller, at han har fået at vide, at truslerne imod ham er skærpet. Han har en økse klar i sit hjem.

LÆS OGSÅ: Mordplaner mod svensk profettegner

Den svenske tegner Lars Wilks, der udløste muslimsk vrede ved at tegne profeten Muhammed med en krop som en hund i 2007, virker overrasket over, at syv muslimer er anholdt i Irland på en mistanke om, at de ville myrde ham.

Wilks siger til det svenske nyhedsbureau TT, at han i forbindelse med truende telefonsamtaler fra Somalia i begyndelsen af året fik at vide af det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, at der er et skærpet trusselsbillede imod ham.

- Men jeg troede ikke, at der lå så meget i det, siger han.

Men han fortæller, at han "inte precis" dirrer af rædsel.

- Jeg har forberedt mig på forskellig vis og har en økse her, hvis nogen skulle komme igennem vinduet, siger han.

Han tilføjer, at der også er andre beskyttelsesforanstaltninger i hans hjem.