Verden i 2015 – ik’ så ringe endda

Status på verdens tilstand op til G20-mødet i Tyrkiet.

Illustration: Iris Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingskes USA-korrespondent

Det var skuespilleren Buster Larsen, som populariserede udtrykket »Lorteland«. Han kunne i dag tale om en »lorteverden«.

For den er tilsyneladende gal overalt – og som aldrig før. På den ene side er der et højhus af problemer – krige, Putin, klima, flygtninge, økonomisk uvækst, ekstremisme – og på den anden side er der politikernes afmagt. EU holdt tidligere på ugen et todages topmøde på Malta uden at gøre andet end at afsløre sin uformåenhed, og det vil være et mirakel, hvis der kommer mere ud af G20, den verdenspolitiske superliga, som mødes i denne weekend i Tyrkiet.

Statsledere som Obama, Putin, Xi Jinping, Merkel, Cameron og Hollande deltager, og de skal diskutere den globale økonomi, den værste migrantkrise siden Anden Verdenskrig, krigen i Syrien og klimaforandring, men alle globale løsninger synes fanget i et nationalt gidselgreb, og dermed kan det sagtens ende med en erklæring gjort af politisk blødgøringsmiddel.

Og mandag morgen vil verden stadig være »en lorteverden«.

Højdepunkterne

Derfor er det måske på sin plads at gøre opmærksom på det modsatte: At verden – trods det alt sammen – er bedre end nogensinde. For at tage bare tre højdepunkter:

Vi lever længere end nogensinde. Det er en landvinding af enestående dimensioner. Et barn født i 1800 kunne forvente at leve i 30 år, et barn født i 1950 kunne forvente at leve i 46 år. I 1990 var tallet 64 år, i dag er tallet 70 år.

Vi lever rigere end nogensinde. I 1990 levede næsten to milliarder mennesker i fattigdom, i dag er tallet omkring 800 millioner. Eller i procent: I 1980 levede over halvdelen af verdens befolkning i ekstrem fattigdom. I 2030 vil tallet være under fem pct.

Vi lever fredeligere end nogensinde. Udregnet per 100.000 beboere i verden dør under én procent i dag i krige eller konflikter. I 1940erne var tallet over 20, i 1970erne var det syv. Aldrig i menneskehedens historie har krigstab været så lave som i dag.

Sådan fortsætter den slags tal og udviklinger, som historikeren Fernand Braudel kaldte longue durée, og som handler om at studere historiske strukturer over det lange stræk i stedet for den slags »begivenhedshistorie«, som Facebook-analytikere, kommentatorer og journalister gør i.

Aldrig har så få mennesker sultet, aldrig har så mange mennesker arbejdet, aldrig er så mange sygdomme blevet slået ned, aldrig har så mange levet i demokrati, aldrig har der været mindre kriminalitet, og aldrig har vi været mere tolerante.

Verden i 2015 er faktisk en rigtig »ulorteverden«.

Hvorfor?

Men hvis det er tilfældet, hvorfor tror vi så det modsatte? I en måling fra YouGov i fjor sagde 71 pct. af de adspurgte, at verden går i den forkerte retning, mens kun fem pct. sagde det modsatte. Med andre ord: 14 gange så mange mennesker troede, hvad der objektivt er forkert, frem for vice versa.

Hvorfor? Psykologer har en simpel forklaring, som psykolog og nobelpristager i økonomi Daniel Kahneman har beskrevet i bogen »Thinking, Fast and Slow«. Vi er evolutionært gearet til at fokusere på trusler, og det gælder også verbalt og skriftligt. Ord som »krig« og »forbrydelse« tager ilten fra ord som »fred« og »kærlighed«. Eller som psykologen Paul Rozin har udtrykt det: En enkelt kakerlak ødelægger attraktionen i en skål kirsebær, mens et enkelt kirsebær ikke gør noget for en skål med kakerlakker.

Kahneman citerer bl.a. den anerkendte samlivs­ekspert John Gottman for konklusionen om, at et »succesfuldt og langvarigt forhold afhænger meget mere af at undgå det negative end opsøge det positive«, og tre kendte psykologer når i en undersøgelse til samme konklusion: »Dårlige følelser, dårlige forældre og dårlig feedback har langt mere gennemslagskraft end gode ditto, og negativ information bliver viderebragt meget nemmere end positiv.«

Så magtfulde er de dårlige nyheder om verden, at de ødelægger den store, gode nyhed om verden.

En bedre verden

Hvad det betyder for det aktuelle højhus af problemer?

Det betyder naturligvis meget lidt for de mennesker, der stadig dør i krig eller sulter, at vi vifter dem om næsen med statistik og longue durée – og det løser heller ikke flygtningeproblemet, at G20-lederne i weekenden tager et hvæs af lattergas og siger, at »det går jo fint-fint«. Men det knæsætter et perspektiv i debatten. Det er ikke fundamentet, som er i skred, men vinduessprosserne, der flækker, og verden er ikke omtændt af brand, men har nogle problemer, der skal løses, og som udviklingen viser, at vi i den seneste generation er blevet rigtigt gode til at løse.

Og løsningen på problemerne har netop ikke været at sælge sin sjæl til djævle og dommedag, men punkt for punkt, vaccine for vaccine, job for job at løse dem, ofte uskønt, trekvart og alt for langsomt, men – i det lange løb – ikke desto mindre forbistret effektivt.

Derfor er verden blevet en bedre verden.