Prominent aktivist lægger pres på Danmark

Førende demokrati- og menneskerettighedsforkæmper besøger Danmark for at bede om hjælp til fængslet dansker, der er i livsfare i Bahrain efter månedlang sultestrejke.

Medstifter af Bahrains Center for Menneskerettigheder, Nabeel Rajab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Frihed! Frihed! Frihed! råbte hundredtusindvis af bahrainere, da de fredag gik på gaden i Bahrains hovedstad, Manama, og krævede demokrati og løsladelse af politiske fanger.

Menneskehavet fyldte en firesporet motorvej og strakte sig så langt øjet rakte. Flere kilometer. Midt i optoget gik Nabeel Rajab, leder af Bahrain Center for Human Rights og en af Mellemøstens ledende menneskerettighedsforkæmpere. TV-stationen Al-Jazeera har udråbt ham til den uofficielle leder af protesterne i Bahrain, og for nylig besøgte han Wikileaks-stifteren Julian Assange i London.

Nu sidder han i et kvistlokale på Gammel Torv i København og fortæller om sin ven, den fængslede, danske statsborger og menneskerettighedsforkæmper Abdulhadi al-Khawaja, som har sultestrejket i mere end en måned under overskriften »frihed eller død«.

»Al-Khawaja er et symbol i Bahrain. Men nu er hans liv i fare, og vi er nødt til at hjælpe ham. Det er derfor, jeg er her i Danmark - landet hvor han lærte om menneskerettigheder - for at bede om danskernes hjælp til at få ham løsladt,« siger han, da Berlingske Nyhedsbureau møder ham.

Nabeel Rajab er dog ikke optimistisk:

»Jeg ved, at al-Khawaja ikke vil opgive sin sultestrejke, og jeg ved, at regeringen i Bahrain ikke vil lade sig påvirke af endnu et dødsfald. Al-Khawaja bliver ikke løsladt på grund af sultestrejken alene, men hvis det internationale pres bliver stort nok, så måske.«

Han understreger, at den danske indsats over for Bahrains regering, er meget vigtig ikke mindst set i lyset af EU-formandskabet, og han takker udenrigsminister Villy Søvndal (SF) for at forsøge at få al-Khawaja frigivet.

»I øjeblikket forsøger Danmark sig med stille diplomati, og jeg takker dybt for hjælpen. Men nu er det tid til at tale med en kraftigere stemme. Der er brug for alt det pres, der kan lægges på Bahrain. Ikke bare fra Danmark, men fra hele det internationale samfund,« siger han.

Ét år med tåregas og tortur

Protesterne for frie, demokratiske valg i den lille østat i den Persiske Golf og et stop for det sunnimuslimske kongestyres diskrimination af shia-flertallet i befolkningen begyndte 14. februar sidste år.

Fra dag ét var Nabeel Rajab med i forreste linje som én af oprørets ledere. Han er blevet arresteret flere gange, har fået prygl med knipler, og hans hus er blevet angrebet med tåregas, fortæller han. Men som han siger:

»Folk, der bor ved siden af en lufthavn, vænner sig til larmen fra flyene. Jeg har vænnet mig til, at der bliver skudt med tåregas mod mit hjem. Det er prisen for mit arbejde.«

Regeringen slog hårdt ned på demonstranterne. Ikke bare med sit eget uropoliti, men med militær hjælp fra blandt andre den store nabo Saudi-Arabien. Siden da er 76 demonstranter blevet dræbt, tusindvis fængslet og mange tortureret for at have deltaget i demonstrationerne.

Én af dem er Abdulhadi al-Khawaja. Så sent som 10. marts krævede protesterne endnu et dødsoffer, en ung mand ved navn Fadel Mirza, som døde af sine kvæstelser efter at være blevet skudt i hovedet med en tåregasgranat.

»Vi betaler en dyr pris for vores kamp for frihed og menneskerettigheder. Alligevel har vi langt fra fået den samme støtte, som den egyptiske og libyske revolution. Den glemte revolution - den foregår i Bahrain,« siger Nabeel Rajab med utilfredshed i stemmen.

Fredagens massedemonstration var dog et vendepunkt, mener han:

»Efter alle drabene, fængslingerne og torturen gik Bahrains befolkning på gaden i større tal end nogensinde før. Det viser, at regeringens forsøg på at kvæle revolutionen, er slået fejl.«

Hvad har I opnået siden 14. februar sidste år?

»I forhold til reformer? Intet. Men vi har vist, at folket stadig kræver forandring, og at stadigt flere går på gaden for at kæmpe for demokrati. Vi har vist, at vi agter at nå vores mål.«

Men hvad er målet nu? At vælte kongen?

»Det bør være op til folket. Omkring halvdelen ser gerne kongens afgang, men jeg tror på, at vi når frem til et kompromis, hvor vi får et parlament og en folkevalgt regering. Det kommer til at tage lang tid. Vores revolution kan ikke klares på 3-4 uger. Vores revolution bliver dyrere og længere end revolutionerne i de andre arabiske lande,« siger Nabeel Rajab.

»Men den er på vej.«

Se Bahrain-dokumentaren People & Power - Anniversary of Bahrain Revolution: