Pakistan vælger ny premierminister - men på lånt tid

Shahid Khaqan Abbasi er valgt til Pakistans midlertidige premierminister. Men i kulissen venter ny kandidat.

Abbasis tid som premierminister ventes at blive kort, for Sharif ventes at vil køre sin bror Shahbaz i stilling til posten. Fold sammen
Læs mere
Foto: FAISAL MAHMOOD

Pakistans parlament har valgt den tidligere olieminister Shahid Khaqan Abbasi til premierminister. Han afløser den afsatte premierminister, Nawaz Sharif.

Men Abbasis tid som regeringschef ventes at blive kort.

Det var Sharifs regerende parti PML-N, som brugte sit flertal i parlamentet til at få Abbasi valgt.

Pakistans højesteret afgjorde i sidste uge, at Sharif ikke længere kunne være regeringschef, fordi han havde fortiet indtægter fra forretningslivet.

Abbasis tid som premierminister ventes at blive kort, for Sharif ventes at vil køre sin bror Shahbaz i stilling til posten.

Shahbaz er for øjeblikket førsteminister i den store provins Punjab. Han er nødt til at vinde et suppleringsvalg, før lovgiverne kan gøre ham til premierminister.