Nødhjælpskrigen

Den russiske konvoj skabte ny uro, da den drejede af mod en grænseovergang, der er kontrolleret af russiske rebeller. Imens sendte Ukraines regering sine egne lastbiler afsted mod Østukraine.

Russiske og ukrainske konvojer med nødhjælp er blevet midler i en PR-kamp mellem regeringer. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Mens de ukrainske styrker torsdag intensiverede den militære kamp mod de pro-russiske oprørere i byen Donetsk, udviklede det internationale hjælpearbejde sig til åben PR-kamp mellem regeringerne i Kiev og Moskva om nødhjælpen til kampenes ofre. Udkæmpet med konvojer af lastbiler.

Flere end 200 kridhvide lastbiler, som ifølge Moskva er fyldt med 2.000 ton nødhjælp, nærmede sig torsdag grænsen til Ukraine. En række udenlandske journalister som Shaun Walker fra The Guardian fulgte konvojen og beskrev på Twitter dens eskorte af militærkøretøjer og helikoptere. Det gav et sus i dem, da konvojen kørte forbi afkørslen mod en ukrainsk kontrolleret grænseovergang og senere drejede af mod byen Luhansk. »Wow,« skrev britten. Lastbilerne havde kurs mod en grænseovergang, der kontrolleres af rebellerne. Det ville være i strid med Ukraines klare instrukser. Var en åben provokation på vej?

Kort efter meddelte talsmand for Ukraines sikkerhedråd Andrej Lysenko ifølge nyhedsbureauet Interfax, at konvojen vil blive blokeret »af alle styrker, der er til rådighed«, hvis den ikke kan inspiceres af ukrainske grænsevagter.

Lidt senere tweetede journalisterne, at konvojen var stoppet tæt på grænsen, og en lejr blev slået op. Hvad nu? Det russiske udenrigsministerium meldte om samtaler om konvojens »praktiske aspekter« mellem de to landes udenrigsministre. Internationalt Røde Kors tweetede, at der var kontakt med russiske myndigheder, men at der udestod »mange praktiske detaljer«. Vil Rusland og Ukraine finde en løsning? Kort før denne avis’ deadline tweetede Shaun Walker, at han havde set en række pansrede mandskabsvogne med russiske militærnummerplader krydse grænsen til Ukraine.

»Tre kilometer hjælp«

Forud var gået en 1.000 kilometer lang rejse omgærdet af megen mystik og kold nervekrig. Iscenesættelsen fra Moskva tydede fra begyndelsen på, at Vladimir Putin gerne vil fremstå som redningsmand for de tilbageværende beboere i Luhansk, der i mere end en uge har levet uden strøm- og vandforsyning. De ens og nymalede lastbiler sørgede for gode TV-billeder.

»Vejen er lang, men hvordan kan vi lade være med at komme vores slaviske brødre til undsætning?« sagde en chauffør til den statslige TV-station Rossija, mens en avis skrev om »tre kilometer hjælp«.

Konvojen var ikke registreret hos Røde Kors, men efter flere opfordringer offentliggjorde de russiske myndigheder en inventarliste: 679,5 ton flaskevand, 400 ton korn, 340 ton dåsekød, babymad, medikamenter, 69 el-generatorer, 12.300 soveposer m.m. Den hårdt pressede og fattige ukrainske regering blev tilsyneladende fanget på den forkerte fod. Den russiske konvoj blev først afvist med stor vrede. Hent hellere jeres »banditter« hjem, hed det. Men Kiev erkendte tilsyneladende, at den linje var uholdbar. Borgerne i Luhansk lider og har ikke fået hjælp fra Kiev. »Intet civiliseret land afviser humanitær hjælp,« konkluderede den ukrainske præsidents talsmand, Svjatoslav Zegelko.

Først skulle de 2.000 ton nødhjælp lastes om på ukrainske lastvogne, lød det. Så måtte konvojen tilsyneladende godt køre igennem, hvis den bare blev tjekket og Røde Kors overtog kontrollen. Samtidig sendte regeringen i Kiev sine egne lastbiler afsted mod byen Starobilsk, hvor Internationalt Røde Kors skal møde dem og stå for udleveringen. I alt vil den ukrainske regering sende 71 lastbiler til Starobilsk med 773 ton fødevarer, skriver avisen Frankfurter Allgemeine. Det var i går uvist, hvordan de skal komme ind i de krigshærgede byer, der er besat af pro-russiske rebeller.

Kan få militære konsekvenser

En anonym efterretningsofficer fra Nato vurderer i Financial Times, at den ukrainske regering har begået »en diplomatisk fejl« ved at acceptere en fælles nødhjælpsaktion med Rusland uden at have detaljerne på plads.

Selv om de udokumenterede vestlige og ukrainske mistanker om, at lastbilerne er lastet med miltærudstyr eller hemmelige agenter, viser sig at være forkerte, kan den russiske konvoj godt få militære konsekvenser. Hvad sker der for eksempel, hvis en russisk chauffør skulle blive skudt? Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov har understreget, at man forventer, at Kiev garanterer for sikkerheden i kampområdet. Putin har rygdækning fra Dumaen til at gribe ind militært, hvis russere er i fare.

Rusland kalder beskyldningerne om en militær dagsorden for absurde. Vladimir Putin sagde torsdag under en konference på Krim, at han ikke vil isolere Rusland. Han kaldte også Østukraine for »et blodigt kaos« og sagde, at Rusland vil »gøre alt i sin magt for at stoppe kampene så hurtigt som muligt«.

Ifølge FNs menneskeretskontor er dødstallet i det østlige Ukraine vokset fra omkring 1.000 til godt 2.000 de seneste 14 dage under den ukrainske offensiv.