»Vores eneste våben var vand«

Efterretningerne var mangelfulde, beslutningen om angrebet forkert, og udførslen elendig. Kritikken regner ned over marine-operationen, og aktivister siger, de var ubevæbnede. Samtidig angriber Israel militante i Gaza.

Israelske soldater bevogter et af de skibe fra nødhjælps-konvojen, som blev bragt op mandag morgen og nu ligger i havnebyen Ashdod. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TEL AVIV: En forkert beslutning, dårlige efterretninger og ringe udstyr. Så kort kan karakteristikken af det israelske militærs kapring af et nødhjælpsskib, som kostede ni internationale aktivister livet, opsummeres.

Israels militær indrømmer nu, at der skete store fejl i operationen, som fandt sted mandag før daggry i internationalt farvand 64 kilometer fra Gazas kyst. Samtidig regnede kritikken i går ned over regeringens dispositioner fra såvel højreorienterede som venstreorienterede medier, og aktivister fra konvojen benægter, at de angreb marinesoldaterne. Mange røster argumenterer for, at den eneste vej frem er en undersøgelseskomite, der kan efterforske beslutningsprocessen.

Den anerkendte israelske forfatter David Grossman udtrykte den harme, der gennemsyrede Israel således: Der er »ingen undskyldning for den stupiditet, hvormed regeringen og hæren reagerede«.

Samtidig dræbte Israel i løbet af i går fem palæstinensere i Gaza-striben, tre i et luftangreb, efter at en raket ramte Israel og to i en separat konfrontation, efter at palæstinenserne gennembrød Israels grænsehegn. En talsmand for den militante gruppe Den Populære Modstandskomite, sagde, at tre af gruppens medlemmer var blevet dræbt i et luftangreb over den nordlige Gaza-stribe.

I den sydlige Gaza-stribe åbnede Egypten Rafah-grænseovergangen ind til Gaza for at »tillade humanitær og medicinsk hjælp at passere ind i striben«.

»Grænsen vil forblive åben på ubestemt tid,« sagde en kilde til Reuters. Rafah er det eneste punkt på grænsen, der ikke er kontrolleret af Israel, og det vil være en cadeau til islamiske Hamas, der regerer Gaza, hvis grænseovergangen forbliver åben.

Dårlige efterretninger

I løbet af i går indrømmede ledende marinesoldater, der deltog i angrebet, at deres efterretninger var utilstrækkelige:

»Vi forventede ikke den type modstand fra gruppens aktivister, eftersom der var tale om en humanitær hjælpeorganisation,« sagde marinesoldaternes kommandør til Israels militærradio.

»Udfaldet var anderledes, end vi troede, men jeg må sige, at det især skyldes den overraskende opførsel, som vi mødte om bord på båden,« uddyber han.

Et videoklip, som en passager fra det tyrkiske skib »Mavi Marmara« filmede, viser to marinesoldater, der bliver slået og stukket af aktivisterne.

»De israelske forsvarsstyrkers efterretninger var klart dybt forkerte,« konkluderer kommentatoren David Horovitz i den stærkt højreorienterede avis Jerusalem Post.

Marinesoldaterne er blandt Israels mest prestigiøse korps, men det virker, som om marinesoldaterne blev overvældet af aktivisternes styrke og aggressivitet.

Jason Alderwick, en maritim krigsekspert fra Londons Internationale Institut for Strategiske Studier, udlægger over for Reuters operationen således:

»Succes begynder med planlægning og med fornuftige efterretninger.«

»De gik ikke ind hårdt, hurtigt og talrigt nok til at etablere overvældende kontrol.«

Menneskeligt skjold

Mihalis Grigoropoulos, en aktivist, der blev interviewet, da han ankom til Athens lufthavn, fortæller imidlertid en anden historie: »Israelerne kom ned fra helikoptere, kastede reb fra oppustelige både og klatrede om bord. De brugte tåregas og kugler.«

Grigoropoulos benægter, at aktivisterne satte sig til modværge. Israelske marinesoldaters version lyder ellers, at de blev »angrebet af aktivister med knive og skarpe genstande«. Men Grigoropoulos siger: »Vi satte os overhovedet ikke til modværge - det kunne vi end ikke have gjort, hvis vi havde villet. (...) Blot forsøgte folk at hindre dem i at nå broen ved at forme et menneskeligt skjold.«

En anden aktivist, Mutlu Tiriyaki, fortæller ligeledes i Athens lufthavn, at marinesoldaterne ikke blev angrebet:

»Da vi kom op på dækket, kom de fra helikoptere og militærbåde og angreb os. De nærmede sig vores skib med militærskibe, efter at de havde udsendt en advarsel. Vi fortalte dem, vi var ubevæbnede. Vores eneste våben var vand.«

Eksperter understreger imidlertid, at IHH, den tyrkiske hjælpeorganisation, som spillede en toneangivende rolle i aktionen, ikke kun er en »uskyldig« humanitær organisation. Jonathan Schanzer, tidligere ekspert i terrorfinansiering ved det amerikanske finansministerium, understreger, at den tyrkiske organisation ikke kun er velgørende. I det seneste nummer af det amerikanske ugetidsskrift The Weekly Standard skriver han:

»IHH tilhører den saudiarabiske paraplyorganisation Ittilaf al-Kheir, der er kendt for at finansiere terrorisme. Det skal især bemærkes, at Ittilaf al-Kheir er ledet af sheik Yusuf Qaradawi, der er bedst kendt for sine religiøse kendelser, der opfordrer til selvmordsaktioner mod israelske statsborgere.«