Hårdere kurs mod terror på sociale medier

For første gang er en person blevet sigtet for at opfordre til terror på sociale medier. Eksperter glæder sig til, at afgørelsen statuerer et eksempel.

I Frankrig er tusindvis af soldater blevet udkommanderet til at bevogte såkaldt »følsomme steder«, og metrostationen Trocadéro i Paris er et af dem. Landet er i højeste alarmberedskab efter terrorangreb-ene tidligere på måneden, og de voldsomme attentater har fået blandt andet Europol til af efterlyse endnu bedre muligheder for at overvåge formodede terrorister og dermed forhindre nye angreb. Foto: Yoan Valat Fold sammen
Læs mere
Foto: YOAN VALAT

Mens Europol ønsker sig en bedre og mere systematisk overvågning af terroristernes færden på internettet, vurderer Politiets Efterretningstjeneste (PET), at radikaliseringen af terrorister i Danmark i høj grad sker på sociale medier.

PET vurderer således i sin seneste trusselsvurdering fra december 2014, at »udbredelsen af militant islamistisk propaganda i stigende grad sker på sociale medier«, og at netop det kan anspore personer i Danmark til at begå terror. PET har afvist at fortælle mere om, hvordan radikaliseringen foregår på internettet, og hvad der bliver gjort for at stoppe det.

Det tyder dog på, at der allerede er en hårdere kurs på vej mod ytringer på sociale medier, for så sent som i sidste uge blev en 23-årig mand sigtet for at have glædet sig over terrorangrebene i Paris på Facebook og derved have opfordret til terror. Han er sigtet efter straffelovens paragraf 136, og det er første gang, den er i brug i sådan en sammenhæng.

Niels-Erik Hansen, jurist og leder af Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination (DRC), er spændt på, hvad udfaldet af sagen om den 23-årige bliver.

»Det er let for folk at gemme sig på sociale medier, og det er vi rigtig bekymrede over. Det er helt klart rigtigt, at den teknologiske udvikling af de her sociale medier er ved at overhale lovgivningen,« siger han.

Svært at efterforske

Niels-Erik Hansen arbejder ikke til daglig med opfordringer til terror, men med opfordringer til hadforbrydelser, og han ved, hvor svært det er at dømme nogen for noget, de har skrevet på sociale medier.

»I nogle sager er ytringerne givetvis blevet udbredt, men vi kan ikke komme efter personerne af mere eller mindre tekniske grunde. Det giver nogle enorme efterforskningsmæssige problemer,« siger Niels-Erik Hansen.

Derfor ser han frem til, at der kommer en afgørelse i sagen om den 23-årige:

»Der bliver nødt til at blive statueret nogle eksempler, så det bliver tydeligt for folk, at det har konsekvenser, når de sidder og skriver grimme kommentarer på nettet. Man har ytringsfrihed, men man har også et ansvar, og det er et ansvar under loven.«

I mellemtiden er Facebooks ledelse blevet opmærksom på, at det sociale medie bliver brugt til at opfordre til hadforbrydelser og terror og holder derfor øje med og fjerner hadsk indhold fra sitet.

»Vi tillader ikke terrororganisationer som IS at bruge Facebook til noget formål. Vi har specialtrænede medarbejdere ansat til at fjerne alle konti, der har relation til IS eller andre voldelige grupper. Vi fjerner også alt indhold, der hylder eller støtter terrorgrupper eller deres handlinger,« skriver en talsmand fra Facebook i en mail til Berlingske.

PET har allerede vidtgående beføjelser

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, er villig til at indgå en dialog om, hvad Europol og PET har brug for, for effektivt at kunne forhindre terrorspredning på internettet.

»Jeg synes, at det er en helt naturlig udvikling. Vi ved, at rekrutteringen og ytringerne flytter over på nettet og de sociale medier, og derfor skal politiet da også være til stede og patruljere der,« siger hun.

Trine Bramsen mener, at diskussionen for hurtigt kommer til at handle om masseovervågning.

»For mig der handler det mere om, at patruljeringen er flyttet fra den fysiske verden. Politiet skal være til stede der, hvor de kriminelle handlinger bliver begået, og det er jo på internettet i stadig større omfang,« siger hun.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, er mindre begejstret for at give efterretningstjenesterne øget mulighed for at lagre oplysninger om, hvad der foregår på internettet.

»Jeg er indstillet på at give PET flere ressourcer, men det, vi har brug for lige nu, det er at PET gør mere af det, de allerede gør i forvejen. Men PET har allerede ret vidtgående beføjelser som følger af de to terrorpakker,« siger han.