Berlingske mener: Hovsa, det blev pludseligt billigere at sænke topskatten

Finansministeriet leverede forleden en lidt overset, men vigtig og kontroversiel nyhed. Det er blevet billigere at sænke topskatten.

Når Finansministeriet har givet regneprincipperne et eftersyn, skyldes det et stigende pres for at inddrage flere og nyere forskningsresultater, og det viste sig at være givtigt, skriver Ole P. Kristensen i denne leder.  Søren Bidstrup

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Finansministeriet har givet sig. Det er billigere at sænke topskatten, end ministeriet hidtil har ment. Den vigtige og politisk sprængfarlige nyhed har ministeriet præsenteret med den søvndyssende overskrift »Eftersyn af regneprincipper på personskatteområdet«.