Grækerne ud af Schengen: »Det kommer ikke til at ske«

Grækenland har ikke styr på EUs ydre grænse og skal derfor smides ud af Schengen-samarbejdet, lyder det i flere andre medlemslande. Men det er der hverken juridisk eller politisk basis for, fastslår EU-Kommissionens mand i Danmark

Foto: BULENT KILIC.
Læs mere
Fold sammen

Grækenland skal ikke – og kan ikke – smides ud af det europæiske grænsesamarbejde Schengen. Grækerne skal derimod have mere hjælp til at klare det helt ekstraordinært voldsomme flygtninge-og migrantpres på landet grænser.

Det fastslår Europakommissionens repræsentationschef i Danmark, Michael Vedsø:

»Der findes ikke noget regelsæt, der gør det muligt overhovedet som en teoretisk mulighed at ekskludere et land fra Schengen-aftalen. Der er ingen, der bliver smidt ud af Schengen. Hverken juridisk eller politisk er der basis for det. Det kommer ikke til at ske, og det vil også være at rulle Europa tilbage på et af vores vigtigste fremskridtsområder, siger Michael Vedsø til den stribe af EU-landenes regeringer, der vil sparke grækerne ud af Schengen-smarbejdet, hvis de ikke får styr på de flygtninge, der strømmer ind over den græske grænse – EUs ydre grænse – fra Tyrkiet.«

»Til gengæld gør reglerne det muligt at bistå et land med at overholde sine forpligtelser i Schengen-samarbejdet og med de geografiske udfordringer, som Grækenland har. er det klart, at vi skal hjælpe dem endnu mere, end vi allerede gør, understreger EU-Kommissionens mand i Danmark.«

Han mener, at Grækenlands EU-partnere »lægger en helt urimelig høj byrde på grækernes skuldre«.

»Det er en fælleseuropæisk opgave, og der er altså behov for en større grad af europæisk solidaritet og brug for at levere på de løfter, som er givet til Grækenland. Det er jo vedtaget at omfordele i første række 160.000 mennesker, og der må vi desværre konstatere, at vi nærmest ingen vegne er kommet,« konstaterer kommissionens repræsentant.

»Til sammenligning ville det jo også lægge enorme byrder på Danmark og Sverige, hvis befolkningerne i de tre baltiske lande og Ukraine pludselig flygtede hertil. Så ville vi jo nok påkalde os europæisk solidaritet,« tilføjer Michael Vedsø.

Nej til nationalegoismen

Han efterlyser i det hele tage samarbejde og solidaritet i EU – frem for »nationalegoisme« – i håndteringen af strømmen af flygtninge og migranter.

»Jeg synes faktisk, at medlemslandene delvist har forsøgt at agere inden for rammerne af en europæisk løsning. Men undtagelser er jo desværre til at få øje på. Vi ser desværre en dominoeffekt fra nord mod syd, og det rejser det spørgsmål, om den her krise vil bringe Europa tættere på nogle nationalegoistiske løsninger eller på nogle fælles løsninger. Og jeg kan se tendenser til begge dele. Du ser medlemslande, der indfører grænsekontrol eller andre tiltag, men understreger, at de ønsker at vende tilbage til de friheder, vi har opnået i fællesskab. Men du ser også politiske kræfter, der siger, at det først og fremmest drejer sig om, at vores land kommer helskindet igennem den her flygtningekrise, og hvad der sker i de andre lande, det er sådan set deres problem,« siger Michael Vedsø.

Han understreger, at en styrkelse af Grækenlands grænser er en del af den »samlede pakke,« som EU-kommisionen har fremlagt. Og det skal blandt andet ske ved en markant oprustning af EUs fælles grænseagentur Frontex.

Men hvad indebærer styrket kontrol med Grækenland grænse med Tyrkiet? For uanset om det er den græske kystvagt, patruljebåde fra Frontex eller NATOs skibe, der nu også er i Ægæerhavet, så må de jo i hehold til internationale regler ikke tvinge gummibådene til at vende om og sejle tilbage til Tyrkiet?
»Nej, der er ingen, der forestiller sig, at vi skal indføre en australsk løsning,« siger Michael Vedsø med henvisning til, at det australske militært tvinger bådflygtninge tilbage til transitlandet.

»Det er ikke der, vi er. Vi taler om ordnede forhold, når folk ligesom først har begivet sig mod Europa. Vi er stadigvæk der, hvor vi udviser fundamental respekt for flygtninge og folk, der mener, at de har behov for at komme til Europa. Herunder gælder, at du under ingen omstændigheder må afvise folk ved grænsen for at kaste dem tilbage til hvad, vi formoder eller kan frygte er en usikker situation.«

Så kan de sendes tilbage til Tyrkiet?
»Det er ikke noget, vi kan gøre uden at gøre det i partnerskab med Tyrkiet. Der skal være ordnede forhold.«

Men helt overordnet: Hvordan kan det standse tilstrømningen, at EU sammen med NATO øger overvågningen af den fælles ydre grænse, hvis gummibådene ikke kan standses?

»Altså, en del af den indsats, som vi aftaler med tyrkerne i forbindelse med det forestående topmøde (i dag, mandag. red.) er, at vi forventer, at tyrkernes gør, hvad de kan, for at forhindre den illegale menneskesmugling hen over Ægæerhavet. Men hvordan man end vender og drejer det – hvis folk møder op ved vores ydre grænse og siger, at de har et behov for beskyttelse, ja så skal vi agere på det. Så kan det være, at nogle af dem ikke har det, men vi kan ikke begynde at tage loven i vore egne hænder til og sige, at de skal rejse tilbage til Tyrkiet. Det er ikke der, vi kan og bør være. Det vil være en falliterklæring for vore egne europæiske værdier, fastslår Europakommissionens repræsentant i Danmark.«