Embedsmænd frygtede at forringet grundvand ville stoppe landbrugspakke

Den faglige vurdering af, om den omstridte landbrugspakke overholder EU-reglerne, er ikke foretaget, lyder kritikken. Regeringens embedsmænd har været så bange for, at landbrugspakken ville forringe det danske grundvand så meget, at hele lovpakken måtte stoppes, afslører mails.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Der skabes på ny tvivl om regeringens landbrugspakke, der har været under beskydning for at bygge på vildledende og misinformerende beregninger samt for at være i strid med EU-regler.

Med landbrugspakken reduceres de såkaldte kvælstofnormer, så landmændene får lov til at skrue op for brugen af gødning på markerne, hvilket isoleret set øger udledningen af kvælstof i naturen og miljøet.

Det er derfor en forudsætning, at det på et »fagligt og juridisk grundlag« er vurderet, at den ekstra mængde kvælstof på markerne ikke kommer i konflikt med EU-reglerne om bl.a. miljø, natur og grundvand, som det lyder i bemærkningerne til den centrale lov bag landbrugspakken.

Juraprofessorer såede for snart to uger siden tvivl om det juridiske grundlag for loven. Og nu viser det siger det, at der også kan være problemer med det faglige grundlag.

For vi ved ganske enkelt ikke, om landbrugspakken vil skade grundvandet i Danmark så meget, at vi kommer i konflikt med EUs regler, lyder vurderingen.

Birgitte Hansen, seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), er en af forfatterne bag rapporten, der indgår i det faglige grundlag for landbrugspakkens påvirkning af grundvandet.

»Vi har foretaget en overordnet faglig vurdering af, hvor meget indholdet af nitrat i grundvandet vil stige, når landmændene får lov at gøde mere. Men beregningerne kan ikke bruges til at sige, hvordan nitratindholdet vil stige lokalt i de enkelte grundvandsforekomster,« siger Birgitte Hansen.

Danmark har i alt 402 såkaldte grundvandsforekomster og deres tilstand er afgørende for, at EU-direktiverne overholdes.

Forskerne på GEUS har lavet en rapport til regeringens embedsmænd, der beskriver, hvordan den øgede mængde kvælstof fra landbrugspakken vil påvirke nitratindholdet i grundvandet på et overordnet plan.

Rapporten viser, at den øgede mængde kvælstof på markerne vil øge nitratindholdet i såkaldt iltet grundvand med 9 - 10 pct. ved fuld udfasning og bortfald af den såkaldte normreduktion fra 2016. Det er vel at mærke, når man ser isoleret på effekten af den øgede mængde kvælstof og ikke indregner positive miljøeffekter i samfundet - de såkaldte baseline-effekter - samt de kompenserende indsatser.

Samtidig er forskerne i gang med at udarbejde en ny rapport for Naturstyrelsen, der forventes klar til sommer.

Formålet med den nye rapport er, at vurdere hvordan hver enkelt grundvandsforekomst bliver påvirket af den øgede mængde kvælstof. Det skal skabe et fagligt grundlag til at vurdere behovet for kompenserende indsatser, der i sidste ende skal sikre overholdelse EU-direktiverne:

»Der er behov for en mere detaljeret vurdering for præcist at vide, hvad der skal gøres for at beskytte grundvandet og dermed overholde EU-direktiverne,« lyder det fra Birgitte Hansen.

»Et tvivlsomt grundlag«

Berlingske har de seneste uger afdækket, hvordan regnestykket bag landbrugspakken af forskere er blevet kaldt for »vildledende« og »misinformation«, samt at EU-kommissionen er bekymret for, at den danske landbrugspakke vil føre til et brud på særligt Vandrammedirektivet.

I forlængelse af debatten om landbrugspakkens mulige brud på EU-regler har den nu forhenværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vurderet, at Danmark trods usikkerhederne »fuldt ud lever op til direktiverne«.

Når det kommer til grundvand, er det især henholdsvis Nitrat- og Vandrammedirektiv, som landbrugspakken kan komme i konflikt med. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er Danmark særligt udsat, fordi en stor del af vores drikkevand kommer fra grundvandet.

Interesseorganisationen DANVA, der arbejder med vand og spildevand, mener også, at der er grund til at være bekymret.

Organisation kritiserer det »tvivlsomme« faglige grundlag,  og at landbrugspakken er stemt igennem uden større sikkerhed for, at Danmark overholder EU-direktiverne om beskyttelse af grundvandet.

»Det er et tvivlsomt fagligt grundlag, og de nuværende beregninger vil højst sandsynligt ikke holde i retten, når vi skal vurdere, hvorvidt vi overholder EU-direktiverne i forhold til tilstanden i grundvandet. Man er nødt til at lave nogle langt mere specifikke beregninger,« siger Claus Vangsgård, biolog og konsulent i Danva.

De nye beregninger fra GEUS, som er færdige senere i år, skal bruges til at kortægge, hvor der helt præcist er brug for kompenserende miljøindsatser, så grundvandet ikke tager skade og Danmark dermed kan overholde sine forpligtelser i EU.

Men det er yderst problematisk, at man endnu ikke ved, hvor og hvordan der skal sættes ind, når landmændene allerede i foråret forventes at skrue op for brugen af gødning,  siger Claus Vangsgård.

»Hvis man ikke har styr på de kompenserende tiltag allerede nu, så vil vi se den negative effekt, før man har lavet tiltag, der kan bremse den øgede mængde kvælstof i grundvandet,« siger han og uddyber:

»Det svarer til, at man i stedet for at lave en kontrolleret afbrænding af et naturområde, bare stikker ild til området og håber, at man kan nå at tilkalde brandvæsnet, hvis der sker noget.«

En »showstopper«

Netop grundvandet kan ifølge et juridisk notat fra d. 10 december sidste år skabe problemer i forhold til EU-reglerne. Her beskrives det, at risikoen er størst i 2016, fordi lempelserne gennemføres med det samme, mens de positive miljøeffekter først begynder at virke på sigt:

»Risikoen vedrører særligt: Grundvand, hvor risikoen for forringelse er størst i 2016, hvilket Miljø- og Fødevareministeriet på baggrund af en udredning fra GEUS undersøger nærmere mhp. at kunne fastlægge en evt. løsning inden sommer.«

Og spørgsmålet om påvirkningen af grundvandet har også været et springende punkt internt i Miljø- og Fødevareministeriet.  Berlingske har fået adgang til en række interne korrespondancer, der viser, at der på Slotsholmen var bekymringer om, hvorvidt grundvands-spørgsmålet kunne stoppe loven om at tillade mere gødning.

På et tidspunkt har regeringens embedsmænd således været i tvivl om, hvorvidt spørgsmålet om grundvand i sig selv kunne stå i vejen for den mest afgørende lovændring i landbrugspakken.

I en mailudveksling fra d. 13. november 2015 - én uge før, at det endelige lovforslag blev fremsat - mellem embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet og Naturstyrelsen lyder det:

»Jeg tror, vi har brug for (jeg har i hvert fald) at blive skarpe på, hvorvidt grundvand egentlig er den showstopper, vi de sidste uger har set den som. Og om den er det så meget, at vi ikke kan gå ud med gødskningsloven,« skriver en embedsmand fra ministeriet.

På tynd is

Socialdemokraternes landbrugsordfører Simon Kollerup (S) mener, at regeringens grundlag for lovpakken vakler.

»Man ved ikke, hvad landbrugspakken konkret vil betyde for vandmiljøet, og om man brager direkte ind i EU-direktiverne. Det er vigtigt, at ministeriet er på sikker grund. Det ser det ikke ud til, at man er her. Det minder nærmere om meget tynd is,« siger han.

De Radikales miljøordfører og tidligere miljøminister Ida Auken (R) siger:

»Det er imod kørselsretningsretningen med bind for øjne, hvor man håber, at man ikke rammer nogen,« siger hun med henvisning til manglende sikkerhed for overholdelse af EU-reglerne.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke ønsket at kommentere det faglige grundlag.

I begyndelsen af februar udtalte Eva Kjer Hansen til Ritzau generelt om EU-direktiverne, at det fra begyndelsen har været afgørende for hende, at Danmark lever op til dem:

»Det er klart, at det vil være behæftet med usikkerhed, når vi laver et så stort paradigmeskift som her. Så der vil være nogle spørgsmål og nogle ting, som vi får afklaret undervejs.«